Annonce

Annonce

Svar: Konflikter


30. december 2018

Kategori:
Alder:
3 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære bekymrede forældre

Tak for jeres brev og fine beskrivelse og velkommen til :) Og stort tillykke med at I venter en lille ny i løbet af de næste få dage/uger...

Der er ingen tvivl om, at der er flere ting som spiller ind hos jer, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer. For det første, så bliver jeres datter naturligt påvirket af mors graviditet. Hun fornemmer, at der er forandringer på vej, hun formemmer, at pladsen på skødet er mindre, mor løfter hende ikke op som før, I begynder at kræve mere selvhjulpenhed af hende, hun mærker, at andre taler om babyen, mors mave osv. Og selvom hun er en kvik pige og rigtig godt med på mange punkter, så forstår hun stadig ikke helt, hvad det egentlig betyder - hun mærker dog forandringen, og det reagerer hun på...

Hun reagerer også på start i børnehave. Det er naturligt en ny og meget stor verden for hende. Der er mange ny regler, nye voksne, nye børn - meget nyt at skulle finde ud af, og mange nye krav. Og det er rigtig svært for hende at håndtere. I vuggestuen har hun været den ældste, og nu er hun pludselig den yngste - og det er ikke altid let, men kan være rigtig hårdt. I nævner også, at hendes start i børnehaven har været hård, men at hun nu virker til at trives.

Og så reagerer hun, fordi hun har den alder, hun har. Selvom hun nu er blevet 3 år og på mange måder er en rigtig kvik pige, så er hun også stadig en meget lille pige med en meget umoden hjerne. Man siger, at 90% af hjernens forbindelser dannes de første 5 år, så der er stadig flere år til, at forbindelserne mellem hendes hjernehalvdele fungerer optimalt. Der er millioner af hjerneceller, men forbindelsen mellem cellerne og hjernens forskellige dele fungerer ikke helt endnu - og derfor opstår der naturligt konflikter - ofte over ting, som I jeres voksnes hjerne kan virke som bagataller... :)

Det betyder, at hendes verden kan bryde helt sammen, når hun f.eks. skal tage sko eller tøj på, eller hvis I afbryder en leg, som hun er igang med. Det kan også være fordi I giver hende den blå kop og hun ville drikke af den røde kop... Hun er for lille til at kunne se ting i en større sammenhæng, og hun er meget styret af sin mellemhjerne med den alder hun har.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Storhjernen, som er den rationelle hjerne. Det er denne del af hjernen, der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Mellemhjernen, som også kaldes for pattedyrhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser, der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Det er vigtigt, at I forsøger at appellere til hendes storhjerne - og det gør I ved at vise hende lydhørhed, følelsesmæssig forståelse osv. Når I oplever, at der kommer konflikter, så skal i forsøge at sætte jer ind i hendes situation, rumme de svære følelser, bevare roen og give hende idéer til, hvordan I kan komme videre. Når I gør dette, så viser I hende det, som I gerne vil lære hende og derved dannes de forbindelser i hjernen, som gør hende i stand til selv på sigt at kunne bevare overblikket og ikke bryde sammen, hver gang verden går hende imod.

Nogle gange kan det sagtens være sådan, at hun bryder fysisk helt sammen, smider sig i gulvet, sparker, vrider sig, råber, næsten hvæser af jer... Det kan virke næsten dyrisk og passer derfor netop med, at man taler om "pattedyr-hjernen". Her er det vigtigt, at I giver hende ro, forsøger at være i nærheden, viser hende, at I gerne vil hjælpe hende og så være parat til at give hende fysisk kontakt og ro, et kram osv. når I fornemmer, at hun er parat. Hvorefter I så kan komme videre...

Det er vigtigt, at I ikke skælder ud, eller forsøger at ignorere hende eller afviser hendes forsøg på kontakt. Det er vigtigt, at I ikke kalder hende hysterisk eller skubber hende fra jer, men i stedet forsøger at lytte til hende, sætte ord på og viser hende, at I forstår, at det nogle gange kan være svært at være hende - også selvom hun ikke nødvendigvis får sin vilje. At lytte og anerkende hendes følelser, er ikke det samme som, at hun ikke må få et nej. Og ofte opstår konflikterne jo, fordi hun vil noget andet end I vil - og det er helt okay, at hun vil dette. Hun er nødt til at ville noget ...


Annonce

... andet end jer, det er den eneste måde, hun kan udvikle sin selvstændighed og blive sin egen lille person :)

Jeg plejer at sammenligne det med at vi går ind til chefen, der er noget, vi er utilfredse med, noget vi er kede af, eller noget vi gerne vil opnå f.eks. at få mere i løn eller lignende. Chefen kan møde os på to måder:

1. Hvad vil du? Hold dog op med at skabe dig! Lad dog være med at være så hysterisk. Det er da utroligt så stædig du er. Hvorfor skal du altid brokke dig? Sæt dig ud og tænk over, hvordan du opfører dig og kom tilbage, når du kan finde ud af at opføre dig ordenligt ...! Eller måske med en trussel "hvis ikke du laver dit arbejde nu, så får du ingen frokostpause".

Eller chefen kunne møde dig sådan:
2. Hvad sker der? Hvad er det du gerne vil? Er der noget, du er ked af? Hvorfor bliver du så vred? Hvad handler det om? Kom lige ind, sæt dig ned og lad os tale sammen, lad mig høre, hvad det er ...

Hvis vi bliver mødt som i eksempel 1, så vil vi føle os afvist og svigtet. Men bliver vi mødt som i eksempel 2, så vil vi føle os lyttet til og forstået. Vi bliver ikke afvist og vi bliver ikke svigtet - heller ikke selvom vi ikke får vores vilje. Det er ikke sikkert at vi får lønforhøjelse eller hvad det nu er - men det har rigtig stor betydning, at vi føler os mødt og lyttet til - og jeres datter skal på samme måde føle sig mødt :)

En del af jeres konflikter opstår altså, fordi hun har den alder, hun har - og fordi hendes overskud lige nu naturligt er påvirket af børnehavestart og af mors graviditet - ligesom jeres overskud sandsynligvis også er påvirket af dette :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Med hensyn til de dagligdagsting, som naturligt skal gøres som af- og påklædning, tandbørstning, bad osv. Så er det her vigtigt, at I hjælper hende lidt ekstra, ikke stiller for store krav til selvhjulpenhed lige nu - men samtidig anerkender, at hun naturligt kan visse ting selv og gør det mulighed for hende netop at kunne. I må meget gerne inddrage hende i hverdagens gøremål, så hun får en følelse af at kunne ting og have en vigtig rolle i familien - men naturligt i en balance, så hun ikke føler, at der lige nu stilles flere krav end hun kan håndtere :)

Det er også en god idé, at I overvejer, hvordan I kommunikerer med hende, når der er visse ting hun skal. Sætninger som "Hvis vi skal nå at læse godnathistorie, skal du ikke fjolle nu" eller "Du må se morgenfjernsyn, når du har taget/fået tøj på" eller "det skal du stoppe med!", når hun sprøjter med vand - kan nogle gange med fordel formuleres som følgende: "Hvis du skynder dig at få børstet tænder, så kan vi nå at læse godnathistorie", "hvis du skynder dig med tøjet, så kan du se morgenfjernsyn" og "jeg vil ikke have, at du sprøjter med vand".

I de første to sætninger er der fokus på det, som hun gerne vil - uden at der er tale om en trussel eller advarsel, så det bliver positivt at skynde sig videre... Og i sidste sætning bliver det tydeligt, hvad det er I gerne vil (eller ikke vil) fordi I formulerer jer med et "jeg". Det bliver tydeligere for hende, hvad I forventer af hende nu, og samtidig undgår I, at hun føler sig forkert, hvilket hun let kan komme til, når fokus er på "du skal stoppe"... og jeg vil her også lige nævne, at når hun sprøjter vand på far, så hænger dette naturligt sammen med, at hun også her er styret af sin mellemhjerne og lyst til leg, ligesom hendes alder naturligt gøre, at hun forsøger at finde ud af, hvad I synes er sjov og hvad I ikke bryder jer om - og lære af dette... :)

Det er også vigtigt, at I ikke stille for mange spørgsmål - hun må gerne få valgmuligheder, men ikke i situationer, hvor I allerede har besluttet, hvad der skal ske. Så prøv at være opmærksomme på, om I f.eks. har tendens til at sige "vil du have børstet tænder nu?" eller "vil du i bad nu?". I skal ikke spørge hende, hvis I allerede har besluttet, at det skal ske :) Så er det langt bedre at tage hende i hånden og sige "kom du skal lige have børstet tænder" eller "kom jeg hjælper dig med tøjet, så du kan komme i bad" eller lignende.

Jeg vil anbefale jer min bog "Helens bog om børn og opdragelse" :) I den finder I flere forslag til, hvordan I kan undgå skæld ud, og hvilke alternativer der kan være...

I kan også overveje bogen Freddy og Fantasine på nullermandssafari. Den er lavet af Malene Borum Pedersen, der selv er mor til tre. Og den er bygget op af et lille vers og en simpel leg, som gør alle hverdagtingene lettere at komme igennem. Det gælder f.eks. påklædning, tandbørstning, oprydning osv. Måske kunne du finde lidt inspiration i den. Se fantasine.dk :)

Rigtig godt nytår til jer - og rigtig meget held og lykke med den forestående fødsel - jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar


11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.

Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...

Læs hele brevet og Helens svar


21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år

Tilknytning - 2 år

Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce