Brev:
Tvillinger og nattesøvn
Hejsa
Vi er forældre til et sæt tvillinger og vi har ikke fået vores nattesøvn i aaaalt for længe nu.
Vores tvillinger er nu 5 måneder – de er tveæggede, drenge begge to og født 7 uger for tidligt. Tvilling A som førstfødte, den største i drøjden og født normalt. Tvilling B var noget mindre og født i sædefødsel.
Begge fik sondemad, suppleret af modermælk i de første mange uger, hvorefter de blevet fuld ammet i nogle uger. Herefter gik vi over til erstatning på flaske, som de har fået lige siden. Nu er vi begyndt så småt med grød, hvor det bliver til nogle teske-fulde et par gange om dagen.
De har begge gang i maven, på daglig basis, dog ved hjælp af movicol junior af og til. Derudover så udvikler de sig som de skal og er oftest glade og tilfredse i dagtiden.
Så vi tror, at det går meget godt ift store dele af vores nye drenges liv. Det er søvnen til og om natten, som giver problemer.
Vores døgnrytme er rimelig stringent, men ikke helt på klokkeslættet. Vi læste meget omkring synkronisering af tvillinger, hvis man ville have et liv der fungerede. Det prøvede vi også på, men jævnfør fagfolk, så skulle vi ikke give dem mad samtidig, hver gang. For det gjorde at den ene tog unødig meget på i vægt. Så vi blev anbefalet at give vores drenge mad, kun når de var sultne. Så vi gik væk fra synkroniseringen, selvom vi ellers var så godt som i mål.
Typisk så vågner drengene omkring kl.06, herefter får de en flaske på skift. Herefter får de ofte en lille lur på 30-60 min.
Så vågner de igen og de bliver aktiveret og vi træner forskellige ting.
Op af formiddagen tager de nogle gange en lille lur igen, men ellers så får de grød og en flaske sidst på formiddagen og så puttes de til middag. Her tager de typisk en lang middagslur på op til 3 timer, som ofte er uproblematisk. Tvilling A vågner dog meget, når han taber sutten. De bliver puttet udenfor, i hver deres barnevogn. Tvilling A ligger rullet ind i en stor dyne og Tvilling B ligger i en voksi-pose.
Efter luren, så får de naturligvis en flaske og aktiveres igen.
Så er solen så småt gået ned og så begynder de virkelig at blive pivet. De har stor behov for at være på armen ved en af os ...
... forældre.
Inden forældrenes aftensmad får de gerne lidt grød igen, samt en flaske og en lille lur. Igen ca 30-60 min.
Efter vi selv har spist, så kommer vi den typisk i nattøj og sidder lidt med dem i sofaen. Tit puttet ind i en dyne. Når vi syntes de er begyndt at være trættet, så får de en flaske igen. Herefter putter vi dem. Der er klokken oftest kl.19 – 20.
Og så begynder ”showet” for alvor.
Tvilling A vågner og græder/skriger, hver gang han taber sutten. Det kan nogle nætter være 20-25 gange. Han spiser oftest kun en enkel gang og vi skifter faktisk heller ikke hans ble, hvis den kun er lidt våd. Vi giver dem begge en kvalitets-ble på til natten og oplever ikke, at de får rød numse eller andet. Det valg tog vi for en uge siden, da de begge vågnede meget op, når de kom på puslebordet.
Tvilling B er noget svære. Han vågner oftest op allerede lige efter han er puttet og vågner virkelig op med et ”chok”. Han skriger højt og fægter med armene og kan ikke beroliges til søvnen igen med berøring, sut eller beroligende lyde. Han er lysvågen. Vi får ham kun til at sove, hvis vi tager ham op i armene og går rundt med ham i gyngende bevægelser. Det mønster fortsætter hele natten. Han er sulten 1-2 gange om natten, hvor han naturligvis får mad. Men det gør ham egentlig heller ikke træt. Hvis vi er virkelig heldige, så kan han nogle gange sove 2-3 timer uden at vågne. Men ellers er det oftest en gang i timen.
Så disse to søvnmønster tilsammen resulterer i ingen søvn.
De sover i hver deres babynest, som er placeres på en almindelig enkelmands seng, lige ved siden af forældrenes dobbeltseng. Begge bliver oftest puttet/rullet ind i en dyne, men ikke decideret svøbt. I soveværelset har vi ingen varme på, for at temperaturen ikke bliver for høj.
I alternative løsninger har vi prøvet kiropraktor, hvilket ikke har gjort den store forskel og vi er også tilknyttet børnefysioterapeut. Tvilling B har lidt spændinger og er lidt skæv, men intet der skulle have en sammenhæng til søvnen. Derudover så afventer vi aktuelt en tid ved ørelægen, for at få afklaret at der ikke er noget galt der.
Hvad tænker du? Vi trænger til, at der sker noget…
Hilsen
Tvillingernes mor og far
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.