Svar: Opfølgning på råd til søvnvægrende dreng på snart 15 måneder
Kære A´s mor og far
Tak for jeres brev - jeg er helt med på, hvem I er :)
Først - jeg er slet ikke i tvivl om, at I gør det rigtig godt, og der er naturligt ikke noget I hellere vil end at hjælpe jeres lille dreng til at sove.
Og det er helt okay, at det har været svært at skabe ændrede søvnrytmer og rutiner, når jeres dreng har været syg (årstiden og vuggestuestart hjælper jer jo ikke her) og når far har måtte rejse med sit arbejde, så mor har stået med det hele... Det er ikke her, at I skal ændre vaner, ro på... gør det, som må gøres og det som du intuitivt fornemmer er nødvendigt lige der - det er okay :)
Der er ingen tvivl om, at det at starte i vuggestue er en stor omvæltning og der er rigtig meget nyt, som jeres dreng skal forholde sig til. Selvom han startede i august (tror jeg), så har det været en periode afbrudt af meget sygdom og han har ikke haft et længere sammenhængende forløb. Samtidig er det nye og spændende forsvundet, det er gået op for ham at det er hver dag... og det er naturligt hårdt. Undersøgelser viser, at børns stressniveau er højt i måneder efter vuggestuestart og det er en del af forklaringen på, hvorfor det er så svært for ham at sove i vuggestuen.
Nogle gange kan der ske så meget at han går omkuld.. andre gange at han har svært ved at koble fra og dermed svært ved at sove, og når han endelig sover, så sover han kortvarigt. Samtidig vil han drømme ekstra meget fordi alt hvad han oplever skal bearbejdes, når han sover, så lige nu er hans drømmeaktivitet ekstra stor. Det giver naturligt ekstra urolig søvn og kan også gøre, at han om natten græder, vågner, har brug for at mærke jer osv.
Ja - du har helt ret i, at han har brug for mere søvn. Og det er her rigtig godt, hvis I kan forsøge at holde fast i en nogenlunde fast dagsrytme, så han hjælpes til samme rytme uanset om det er hverdag eller weekend. Det vil sige, at han skal spise, lege, sove på nogenlunde samme tidspunkter hver dag, fordi det vil være med til at påvirke hans indre ur, så han begynder at få en indre fornemmelse for, hvornår han egentlig er træt og parat til at sove - og dermed vil have lettere ved at overgive sig til søvnen.
Har han en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende? Det vil være rigtig godt, fordi det kan fungere som substitut for jer, så han på sigt kan putte sig, trøste og berolige sig med dette uden at I behøver være der, og så vil det samtidig fungere som bindeled mellem hjem og vuggestue, så han føler sig mere tryg ved også at skulle sove der...
Det kan være svært at lære børn i 13-15 måneders alderen at sove alene, fordi de i denne alder ofte går igennem en slags separation-gentilnærmelses-fase... og dette falder sammen med at han om dagen er adskilt fra jer. Skal man se på børns udvikling generelt, og hvornår det er lettest at putte dem, så er ...
... det ofte lettest i 11-12 måneders alderen og igen i 16-17 måneders alderen... der kommer en ny urolig periode i 18-20 måneders alderen, hvor det igen bliver svært.
Jeg synes dog I skal forsøge at holde fast i rutinerne med putning på eget værelse, som I har forsøgt siden efterårsferien, fordi det lyder som om, at han faktisk har nogle rutiner omkring dette nu, som han kender og som forbereder ham på, at det er tid til at sove. Det er dog rigtig fint, at I fornemmer, at han bliver frustreret og måske forvirret, når I går rundt og siger godnat til ting, og at I derfor i stedet nu vælger at putte ham direkte i seng, fordi det er det han virker til at have behov for :)
Får han stadig flaske? Det kan nogle gange være en idé at tilbyde ham flasken direkte i sengen, så I putter ham, giver ham flasken imens han ligger i sin seng, er der, holder hænderne på ham, synger en godnatsang, putter med bamse, klud og lignnede og på den måde hjælper ham ind i søvnen, hvor I ønsker, han skal sove. Det er her vigtigt, at han ligger eleveret med hovedet og ikke ligger helt fladt, ligesom det er vigtigt, at han ikke falder i søvn med sin flaske i munden, men slipper den før han sover helt...
Det er naturligvis ikke optimalt, at han sover så korte lure om dagen, men han puttes og får stadig afbræk fra dagens oplevelser - jeg går ud fra, at vuggestuen også drøfter med jer, hvordan de hjælper ham og at I forsøger at finde ud af, hvordan han måske kan hjælpes til at sove lidt mere der.. Måske skal han puttes ude, inde, måske have sin egen barnevogn med eller lignende...
Søvn er vigtigt og sammenhængende søvn er vigtigt.. og du har naturligvis ret i, at han ikke i årevis skal sove så dårligt. Men han udvikler sig rigtig godt, og det er naturligt, at han reagerer på alle de nye oplevelser han får. Det er naturligt, at hans immunforsvar ikke er bygget op endnu - faktisk siger man, at der skal to vintre til med masser af snot, før immunforsvaret er blevet så stærkt, at man begynder at kunne se lidt færre sygedage... Og alle børn bliver syge, når de starter i vuggestue ...
Og det er jo ikke sådan, at I alder tingene stå til.. I arbejder jo på at hjælpe jeres dreng til at sove bedre både dag og nat, og kan naturligt ikke gøre mere end I gør - igen kan sove på kommando, hverken børn eller voksne, men han hjælpes til at lære det :) Og nogle nætter lykkes det jo heldigvis ret godt, så han kan godt :)
Ofte er der ikke noget galt med hverken barn eller forældre.. det er bare rigtig svært og der er rigtig mange faktorer som spiller ind på, om det lykkes at få sit barn til at sove, hvornår og hvordan... Der er desværre ikke en gylden knap, som man lige kan trykke på, men I er på vej :) Og husk - to skridt frem og et tilbage er stadig fremad, selvom det går langsomt!
Stort knus herfra og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder









