Svar: Mor er min!

---

Kære mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres morglade lillesøster og alle dine tanker :)

Jeg kalder det netop "morglæde", fordi der som udgangspunkt ikke er noget galt med at være glad for sin mor - det må man gerne være - men du har naturligvis helt ret i, at det ikke skal gå ud over hverken storebror eller far...

Der kan være flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det ene er hendes alder - selvom hun har reageret med at klynge sig til dig de sidste mange måneder, så er hun naturligt mere og mere bevidst nu. Hun er blevet 2 år, og det betyder, at hun måske begynder at blive lidt mere bevidst om sig selv og dermed bevidst om sit eget køn - hun er en pige, mor er en pige - men far og storebror er drenge. Denne bevidsthed øges naturligt i takt med at hun bliver ældre...

Det andet er, hvordan du generelt har reageret, når hun har søgt dig og tydeligt afvist far. Du fortæller, at du generelt er meget sammen med børnene - forsøger at aflevere dem sent, prioriterer at bruge eftermiddagen sammen med dem osv. Og jeg går ud fra, at det også er dig, som har holdt barsel og været hjemme med hende (dem). Nogle gange gør dette, at det let bliver "som mor plejer". Det går bedre, hurtigere, lettere, hvis det er mor som skifter bleen, giver overtøjet og skoene på, hjælper lillesøster med maden osv. For når far har forsøgt sig, så har hun protesteret - og så har mor taget over.

Det er helt forståeligt og helt naturligt, men nogle gange betyder det, at du får sendt nogle signaler om, at det kun er mor, der dur.. At hun har ret til at protestere, når det er far og ved at du kommer og tager over, så sender du meget stærke signaler om, at far ikke kan, og du er nødt til at gøre visse ting.. jeg ved ikke om det er sket hos jer, men det kan være en del af forklaringen...

Det er naturligvis vigtigt, at du prioriterer hende og lader hende mærke, at du er der for hende, at du giver hende ekstra knus og kram, lader hende sidde og putte ekstra hos dig osv. når hun har behov for det. Det er vigtigt, at hun føler sig prioriteret og mærker, at du er der for hende - og der er ingen tvivl om, at netop denne nærhed og trygge base gør, at hun har noget "at tære af", når hun f.eks. er i vuggestue og adskilt fra dig. Hun har fået sit mor-depot fyldt rigtig godt op og klarer derfor fint jeres adskillelse.

Men, storebror har også brug for mor, og det er vigtigt, at du nogle gange giver ham plads og ro, kærtegn, kys og kram - og plads på skødet, selvom lillesøster bliver frustreret. Han har også brug for at mærke, at du nogle gange prioriterer ham og har tid til ham, og at det er lillesøster som må vente lidt...

Ligesom du nogle gange kan give plads til dem begge, holde fast i at storebror også skal være der, men at hun er velkommen til at være med og sidde ved siden af også... Og det er ikke acceptabelt, at hun slår ud efter storebror, fordi hun vil have ham væk. Her overskrider hun en grænse, og du er nødt til at sige fra - sæt hende fra dig og signaler derved, at hvis hun skal sidde hos dig, så skal hun ikke slå, og der skal også være plads til ham. Det er vigtigt at lære hende, at hun ikke må slå ham, ligesom det er vigtigt, at vise ham, at der naturligt også er grænser for lillesøsters opførsel...

Det vil være rigtig godt, hvis far deltager aktivt i hverdagen - og dermed også i de ting, som skal ske omkring lillesøster og ikke kun storebror :) Det kan f.eks. være en god idé, hvis far en gang imellem tager lillesøster med op at handle, imens du laver noget med storebror der hjemme, eller at du tager i biografen med storebror, imens far og lillesøster laver noget sammen. Det vil også være rigtig godt, hvis far f.eks. er den som altid sørger for at give hende bad om aftenen smører hende ind i creme, børster hendes tænder osv. Så de to har et fast ritual, noget de gør sammen - uden dig.

Og det er vigtigt, at du bakker op om, at far sagtens kan. Det betyder, at du skal sætte ord på og f.eks. sige "nu bader far dig", "det er far som læser godnathistorie i dag" osv. så hun hører, at du er enig i at far naturligt kan dette. Du ...

---

---

... må gerne sige "jeg kommer og kysser godnat, når far har læst" eller lignende, så du på den måde anerkender, at hun naturligt også vil sige godnat til dig. Og det er vigtigt, at far gør det samme "jeg ved godt, at du gerne vil have mor, nu læser jeg, så kommer mor bagefter", eller hvad I nu kan sige... Det er vigtigt, at hun mærker, at far sagtens kan hjælpe og at han har helt styr på det.

Det samme gælder "småting" i hverdagen, hvor hun f.eks. protesterer, hvis far hælder mælk op i glasset, eller det er far, som vil hjælpe hende med jakken og skoene. Også her er det vigtigt, at du sætter ord på, at far hjælper hende - du kan betrygge hende ved at sige "jeg er lige her", og far kan sige "du kommer over til mor bagefter", men så I holder fast i, at far naturligt kan hjælpe. Det er som sagt vigtigt, at du ikke per automatik tager over, når hun prostesterer - selvom der naturligvis skal være plads til, at du stadig nogle gange gør visse ting, fordi hverdagen så flyder lidt lettere for alle - I skal naturligvis vælge jeres kampe, men det er vigtigt, at far kommer lidt mere på banen nu :)

Det er også vigtigt, at I forældre ikke stopper med at kysse, kramme og give hinanden nærhed og tæt fysisk kontakt - også selvom hun bliver frustreret, græder, forsøger at skubbe jer fra hinanden. Det er vigtigt, at I sætter jer sammen i sofaen, går med hinanden i hånden, når I går tur osv. fordi det signalerer, at I har noget sammen, at I er glade for hinanden og ikke kan spilles ud mod hinanden. Der skal naturligvis være masser af plads til jeres datter og til storebror, så de begge også kan blive kysset og krammet - så alle er med, og ingen bliver holdt udenfor :) Nogle gange kan det være en god idé at ændre jeres kys og kram til et gruppekram for jer alle fire - for netop også at inddrage storebror :)

Du nævner, at far føler sig afvist og bliver frustreret, og det kan jeg godt forstå. Det gør naturligt ondt, når hun igen og igen søge sin mor. Men det er vigtigt, at far forsøger at undgå at vise jeres datter, at han bliver såret og ked af det - selvom det er rigtig svært. Jeres datter har en alder nu, hvor hun naturligt forsøger at finde ud af, hvad det hun gør, gør ved andre. Og det er her spændende at finde ud af, hvordan far reagerer, når hun afviser ham. Hvis far derfor trækker sig, lader sig "skubbe væk", så kan det nogle gange gøre, at hun gør det mere og mere, og det kan dermed forstærke problemet.

---

---

Derfor kan det være en god idé, hvis far nogle gange kan gøre det modsatte - altså i stedet for at trække sig, giver hende ekstra nærhed og tæt kontakt. Det skal være på en sjov måde, hvis hun bliver ked af det, så dur det ikke, men det kan nogle gange hjælpe at far f.eks. overfor en afvisning reagerer med "din lille bølle, her i huset kiiiilder vi en morfis" - og så fanger hende, kilder hende, snurrer hende rundt osv. Så hun direkte mærker, at far ikke lader sig skubbe væk, at far rigtig gerne vil hende, og at det faktisk er dejligt at være fysisk sammen med far :)

Nogle gange kan det også hjælpe at lave en slags "jeg vil ikke give slip på dig leg", hvor far lader som om, at han giver hende over til dig, men i sidste øjeblik holder hende fast, og forsøger igen, men atter ikke vil slippe hende.. og til sidst kommer hun så over til mor. Så far signalerer, at han faktisk gerne vil hende, og at hun ikke med det samme kan komme over i mors favn.

Du skriver, at når du ikke er der, så går det ofte fint mellem far og datter - og det kan I godt udnytte. Far og lillesøster kunne f.eks. gå til svømning sammen i weekenden. Svømning er godt, fordi det kræver meget hjælp med af- og påklædning, bad osv. ligesom de to kan være sammen i vandet, og det kræver tillid og tæt fysisk kontakt mellem dem. Det kan være en rar følelse for dem begge og dejligt at fornemme, at de har brug for hinanden, glæde af hinanden. De kan fortælle om deres oplevelser, når de er hjemme igen - fortælle om noget fælles - og selvom hun hjemme måske vil søge mor igen, så er den tid de har haft sammen vigtig at bygge videre på :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---