Annonce

Annonce

Svar: Dårlig nattesøvn - knap 1 år


18. oktober 2018

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Jeres dreng har det man kalder for et søvnassociationsproblem. Det betyder, at han er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af dit bryst og din favn for at kunne sove...

Søvnassociationer er ting eller rutiner vi har i forbindelse med, at vi lægger os til at sove. Og der findes gode og mindre gode søvnassociationer.

De gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

De mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de lærer barnet at falde i søvn selv. Jeres dreng lære at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor han skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør ham afhængig af dig (eller far). Når jeres dreng er afhængig af dit bryst og din favn for at sove, så er dette en uhensigtsmæssig søvnassociation, fordi det sætter jer i den problemstilling, at han ikke vil kunne sove, uden at du er der og giver ham disse ting. Han vil ikke kunne falde i søvn i sin seng og vil ikke kunne komme videre i søvnen, uden at du tilbyder ham brystet eller putter med ham i din favn.... igen og igen...

Derfor er du nødt til at ændre på hans søvnritual, hans putteritual, så han ikke længere er afhængig af dig, men lærer at sove i sin egen seng og netop forbinder sengen med at sove, ligesom han lærer at sove på afstand af dig. Og det vil faktisk også hjælpe ham til at sove bedre i vuggestuen, hvor han naturligt også savner din favn og dit bryst, når han skal sove...

Det betyder ikke, at du ikke stadig skal amme ham. Du må gerne amme ham to gange dagligt med den alder han har. Og jeg vil anbefale, at du ammer ham aften og sen aften, men efter midnat skal han ikke ammes og han skal ikke ammes i løbet af dagen, ej heller når I mødes om eftermiddagen, hvis han søger brystet der...

Når du ammer ham om aftenen, så er det vigtigt, at du putter ham før han sover helt. Han skal puttes fra din favn, der hvor han næsten sover, men stadig registrerer, hvor han bliver lagt og når at opfatte, at han puttes i sin seng. Du må gerne sidde ved ham, holde dine hænder beroligende på ham, og hjælpe ham til fysisk ro osv. Men han skal ikke falde i søvn med brystet i munden...

Du kan også vælge - som en kort overgang - at lægge dig ned og amme ham i dobbeltsengen og lade ham falde i søvn der - men du skal helst nå dertil, hvor han ammes, slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn - så han også der oplever at overgive sig til søvnen uden at være i dine arme og uden at have brystet i munden. Og derfra kan du så vænne ham til at falde i søvn i egen seng. Nogle har stor glæde af at koble tremmesengen til dobbeltsengen. Fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen. Naturligvis sikre, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det giver mulighed for at putte ham i egen seng, samtidig med at du kan ligge ved siden af ham, berolige ham med dine hænder, kærtegn osv. så han stadig fornemmer, at du er der, men hvor der er fysisk afstand mellem jer, og hvor han ikke sover med dit bryst i munden. Når han kan dette, så kan næste skridt være at sætte tremmerne på egen seng igen og flytte sengen til børneværelset og så putte ham med det ritual, du har fået indført.

Det er vigtigt, at du arbejder på at øge den fysiske afstand mellem jer. Så længe han ligger i din seng, vil han naturligt dufte din mælk og vil derfor også søge brystet mere - hvis han ligger i egen seng, vil det være lettere at holde ham fra "mælkebaren" :) Derfor kan det også være en løsning, at du med det samme putter ham i tremmesengen på eget værelse.. det kan godt forsøges, men afhænger af, hvad du fornemmer vil kunne fungere i praksis hos jer.

Når og hvis han vågner om natten, så skal du så vidt muligt ikke give ham vand, sut eller andet - han skal lære at sove igennem uden at få bryst og uden at du begynder at indføre ting, som han så vil blive uhensigtmæssigt afhængig af... Det er vigtigt, at du ikke får erstattet bryst ...


Annonce

... og favn med nogle vaner, som du også skal ud af ret hurtigt...

Nogle gange kan det faktisk også være en idé, at du flytter ud af soveværelset i nogle dage og lader far tage over om natten. Du kan stadig amme aften og sen aften, men efter sidste amning er du der ikke og far og søn kan putte sig sammen. På den måde får jeres dreng stadig favn og nærhed, trøst og beroligelse, men brystet er ikke en mulighed. Han vil naturligt blive ked af det, protestere og græde, men han vil have sin far og han vil ikke være alene og far elsker ham jo højt, hvilket han naturligt vil kunne mærke.

Du fortæller, at han motorisk er begyndt at kravle nu og det er super godt. Den øgede motoriske udvikling betyder dog, at han nu kan være sværer at putte og at han godt kan søge brystet lidt ekstra, så det kan være ekstra svært for dig at holde igen. Det er dog vigtigt, at han ikke ligger med dit bryst i munden stort set hele natten, det kan du ikke holde til i længden og samtidig giver det ham for meget mælk i maven.. og så har han naturligt lige så meget brug for sammenhængende søvn, som du har. Så for hans skyld er det også vigtigt at I forsøger at ændre vaner nu :)

Du skal naturligvis sikre dig, at han får både mad og vand nok hele dagen igennem, så han ikke behøver søge brystet om natten fordi han reelt er sulten og tørstig. Derfor er det også super godt, hvis I om aftenen tilbyder ham en godnatgrød - og gerne lægger et bad ind før grøden. Badet vil stimulere ham rigtig godt motorisk og mentalt. Det vil hjælpe ham til bedre fysisk ro, nu hvor han kravler mere. Han vil naturligt have en fysisk rastløshed i kroppen og et bad afsluttet med god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme osv. vil kunne hjælpe på dette.. Og så vil han evt. også kunne puttes en lille smule senere, så hans nattesøvn bliver lidt kortere - og dagssøvnen måske derved kan blive lidt længere... :)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Afleveres i vuggestue

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. frugtmos. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle, kogte pastaskruer og lignende. Må også meget gerne tilbydes varm mad til frokost og også stadig gerne grøntsagsmos. Må meget gerne spise varieret - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Tilbydes en banan og lidt mme af en kop, som del af putteritualet, for at se om det kan hjælpe ham til at sove og puttes til middagslur omkring kl 12.30-13... Lidt senere end han måske bliver puttet lige nu, så eftermiddagen ikke bliver for lang for ham...

Eftermiddag 15-15.30 ½ bolle med smør, ost, frisk blød frugt i hånden, frugtmos. Vand af kop.

Hentes og I kommer hjem - hvor han måske har behov for at få lidt at spise igen, lidt frugt, kogte grøntsager, lidt surmælksprodukt eller lignende. Vand af kop.

Aften 17.30: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta... Spiser mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage osv.

Tilbydes en godnatgrød ca kl 18.45-19. Får derefter børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca kl 19-19.30...

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og puttes i egen seng, eller far tager over og mor sover et andet sted indtil næste morgen, hvor han så starter dagen med grød...

Hans opvågninger tidlig morgen skyldes sandsynligvis flere ting - både at han drømmer rigtig meget på det tidspunkt, fordi han er startet i vuggestue og også motorisk nu bevæger sig mere omkring og derfor oplever verden større. Tidlig morgen har han også allerede sovet i mange timer og begynder naturligt at sove lettere og have tendens til at vågne. Og så er han måske også sulten eller tørstig der - hvilket godtnatgrøden godt kan hjælpe med.

Det kommer til at kræve lidt ændringer og en del tålmodighed hos jer at få ændret vaner, men det vil hjælpe jer alle på sigt - stort knus med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke med projekt "søvn uden amning" :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.

Lang putning - 21 måneder

Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.

Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III

Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce