Svar: Mange opvågninger - 2 år, 2 mdr.

---

Kære L

Tak for dit brev :)

Der er ingen tvivl om, at jeres dreng vågner, fordi han ikke har lært at falde i søvn i egen seng. Han forbinder fars favn med stedet, hvor han skal sove - og jeres dreng har det man kalder for et søvnassociationsproblem.

Det betyder, at han er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af fars favn, når han skal sove. Han har brug for at være i favn, når han skal falde i søvn - hvis far forsøger at lægge ham fra sig, før han sover helt, så vågner han, protesterer højlydt, græder, og far må starte forfra med at sidde med ham, berolige og betrygge. Og når jeres dreng så endelig sover og flyttes over i sin seng, så har han brug for fars favn for at komme videre i søvnen om natten. Han vågner første gang omkring midnat og i løbet af natten søger han så fars favn igen og igen. Der er altså en sammenhæng mellem fars favn og det at skulle sove - og det er naturligt uhensigtsmæssigt for jer alle.

Derfor er løsningen, at I lærer jeres dreng at falde i søvn, der hvor I ønsker, at han skal sove. Det er vigtigt, at han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Det er vigtigt, at han falder i søvn i sin seng, så når han har sine opvågninger i løbet af natten, så kan han orientere sig, finde roen i at han stadig ligger, der hvor han er faldet i søvn - og ikke er blevet flyttet undervejs :) og derfor roligt kan sove videre :)

Det svarer lidt til, at du falder i søvn ved siden af din mand om aftenen og i løbet af natten vil du putte dig ind til ham - men så er han væk. Først vil du måske begynde at vågne lidt op, lytte efter om du kan høre ham, måske er han bare gået på toilet eller lignende og du regner med, at han kommer tilbage... men hvis han er væk, så vil du naturligt ikke kunne sove videre, det er unaturligt og utrygt, hvis han er væk, fordi du forventer at han skal være der... og så vil du vågne mere og mere op, kalde på ham, søge efter ham osv.

Når jeres dreng falder i søvn tæt med far og i fars favn, så vil han naturligt ikke kunne sove, hvis han pludselig mærker, at far ikke er der... derfor skal han lære at sove uden far. Han skal have en ny søvnassociation, flere nye søvnassociationer...

Det ene er hans seng. Han skal puttes i sengen før han sover helt og lære at forbinde sin seng med stedet, hvor han sover. Far kan stadig sidde med ham, læse godnathistorie eller lignende, men det er vigtigt, at jeres dreng flyttes over i sengen, før han sover. Far kan evt. putte ham i sengen og læse lidt højt imens jeres dreng ligger i sin seng, så far stadig er der, men så de to ikke har så tæt fysisk kontakt :)

Derudover vil det være rigtig godt, hvis han kan få en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende, som på sigt skal tage over og fungere som substitut for far. Det kan også være fars hovedpudebetræk, eller en af fars aflagte t-shirts eller lignende, som dufter af far og som jeres dreng genkender som noget af fars og dermed noget trygt og dejligt :)

Jeg ved, at jeg har anbefalet jer disse ting før - og det lyder som om, at I nok er nødt til at gøre lidt kort proces - og holde fast i, at jeres dreng skal sove i egen seng, også selvom han protesterer. I er der jo, passer på ham, viser jer tilgængelige, og han kan være helt tryg ved at have jer på afstand :)

Jeg har tidligere også anbefalet jer stryge-tøj-metoden, og det vil være oplagt at bruge den i denne situation. Med den alder jeres dreng har, så vil han naturligt kræve jer ekstra, og han bryder sig ikke om at ...

---

---

... ligge i sin seng, når han fornemmer, at I måske sidder og hygger i stuen. Han vil ikke gå glip af noget, men vil være en del af det der foregår... Og hvis I stiller jer og stryger tøj eller lægger tøj sammen, så signalerer I, at der ikke sker noget spændende, at I har noget kedeligt at lave, og at han derfor trygt kan lægge sig til at sove. Far kan også sætte sig og lave noget arbejde på computer eller lignende - når blot han er i nærheden og ikke ignorerer jeres dreng, men netop viser, at det er sovetid nu...

Det er netop vigtigt, at far (eller mor) er til stede, så jeres dreng kan se jer fra sin seng og derfor være tryg ved at I ikke forsvinder, selvom I ikke sidder lige ved siden af ham hele tiden... Han er nødt til at lære at det er okay at være i sengen - uden far (eller mor) tæt ved...

Man kan godt overveje, om han skulle have en større og mere åben seng, hvor der var mulighed for at far kunne lægge sig med ham - fordi I på den måde kunne starte med at vænne ham til at være i sengen, men stadig have far hos sig... og derfra så vænne ham til at far går, før han falder i søvn. Far ville jo på den måde naturligt også få sovet bedre, end hvis han ligger på sofaen, og det må efterhånden være temmelig hårdt for far... MEN når jeg ser tilbage på alle jeres breve, og alle de forsøg I har gjort for at skabe nye søvnvaner og rutiner, så lyder det som om, at det ikke vil være nogen god ide at trække tiden ekstra ud... Og det kan godt være derfor din svigerinde har sagt, at I er nødt til at lære ham at falde i søvn på egen hånd, også selvom det måske tager 2 måneder.

Jeg ved godt, at flytning, sygdom, institutionsskift osv. alt sammen spiller ind, og at det er svært at ændre søvnrutiner i perioder, hvor der sker sådanne ting... men der vil blive ved med at komme noget og tidspunktet vil nok aldrig føles helt rigtigt...

---

---

Jeg tænker derfor, at I er nødt til at tage en beslutning om, at nu skal han lære at sove i sin seng, forbinde sengen med stedet, hvor han sover - også selvom det bliver med protester, for han vil naturligt protestere, han har jo aldrig lært det, og han forbinder far og fars favn med at sove... så det vil virke meget hårdt pludselig ikke at kunne være i fars favn... Men far kan stadig være der, ligesom I forældre også kan prøve at skiftes, så jeres dreng lærer, at I begge er der for ham. I må forsøge at bevare roen, så jeres dreng kan spejle sig i dette, men holde fast i, at det jo også er for hans skyld - han har ligeså meget brug for sammenhængende, søvn som far har...

Søvnen er jo netop vigtig for at jeres dreng vokser, trives, udvikler sig som han skal. Det er vigtigt for hans immunforsvar og nedsættelse af sygedage osv. og dermed vigtigt for nogle af de ting, som I lige nu oplever gør søvnen ekstra svær... Der er mange gode grunde til at prioritere søvn i egen seng - også selvom det er svært og vil tage tid, kræve stor tålmodighed, forståelse og overskud fra jeres side. I har lært ham at falde i søvn i fars favn, og det vil naturligt tage tid at lære ham, at han ikke behøver dette mere, men trygt kan sove selv.. men det vil være rigtig godt at lære ham dette, for det er her hovedproblemet ligger :)

Måske kan I bruge resten af efterårsferien til at skabe nye søvnrutiner og puttevaner, - det giver måske far mulighed for at tage et middagshvil, så overskuddet om aftenen og natten naturligt er større... :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og sender et stort knus med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---