Annonce

Annonce

Svar: Nægter sin klapvogn


9. oktober 2018

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev :)

Der er ingen tvivl om, at jeres datter nu har ramt en alder, hvor hun naturligt viser mere og mere selvstændighed og egen vilje - hun protesterer højlydt over at sidde i sin klapvogn, og hun siger nej, ved at skubbe og slå fra sig.. Og det er alt sammen en del af den udvikling, som hun naturligt går igennem netop nu :)

Det er ofte en god idé at finde et alternativ eller indgå et kompromis. Når hun ikke vil sidde i sin klapvogn, så er det måske fordi det er jer, som sætter hende i den - og måske vil hun gerne, hvis hun selv lærer at klatre op. På den måde anerkender I hendes lyst til at bestemme og styre lidt mere selv, samtidig med, at I får hende i klapvognen, som I ønsker :)

Nogle gange kan det hjælpe at tilbyde hende lidt frugt eller andet, som hun kan sidde med i klapvognen, så er er et formål med at sidde der, og noget hun kan tage sig til, andet end blot at sidde. Og samtidig kan hun så koncentrere sig om at spise sin frugt eller klapsammenmad fremfor at koncentrere sig om at "være modsat" :)

Atter andre gange kan det være en god idé, at I lader hende starte med at gå ved siden af vognen, - og så først sætter hende op i vognen, når hun er træt og selv fornemmer, at hun har behov for at sidde der... Igen anerkender I på denne måde hendes lyst til at have lidt medbestemmelse og være inddraget i de ting, som sker omkring hende...

Det er naturligt, at hun prøver flere grænser overfor jer forældre end hun gør overfor f.eks. farmor. Selvom farmor elsker hende højt og rigtig gerne vil hende, så er båndet mellem de to naturligt anerledes end det bånd, som jeres datter har med jer. Hun har højst sandsynligt en grundlæggende følelse af, at I altid vil være der for hende, og derfor tør hun netop afprøve lidt flere grænser overfor jer :)

Med hensyn til at slå og sige nej ved at slå, så handler dette ofte om, at hun mangler ord. Selvom hun har en alder nu, hvor hun begynder at have et større ordforråd, så vil hun naturligt ikke kunne sætte ord på, hvis hun føler sig uretfærdigt behandlet, ikke føler sig set osv. Og når børn mangler ord, så reagerer de fysisk - de slår, sparker, kaster med ting, bider, skubber, hiver i hår - og ...


Annonce

... ofte bryder de også fysisk sammen på gulvet, græder ulykkeligt...

Det er rigtigt, at jeres datter lærer af andre, at hun kopierer andre - og det betyder også, at hun kopierer jer. Derfor er det vigtigt, at I reagerer med ro, når hun gør noget, som hun ikke må. Jo mere roligt I kan tage det, jo bedre er det. Det betyder dog ikke, at I ikke skal sige fra og med den alder hun har, så husker hun bedst, hvis I lader en handling følge med jeres nej. Det vil sige, at hvis hun sidder på skødet af jer eller er i jeres favn og her slår ud efter jer - så sæt hende fra jer, mens I siger nej. På den måde viser I hende, at det bryder I jer ikke om, og at hun ikke kan være på skødet, hvis hun slår. Hvis I skal sidde sammen, hygge jer og have det dejligt, så skal hun ikke slå...

Når hun slår ud efter andre, så er det vigtigt, at I hjælper hende med at se, hvad det gør ved den anden. Hun er stadig en meget lille pige, og der vil være rigtig mange situationer de næste år frem, hvor hun skal guides og hjælpes til at finde ud af at være sammen med andre mennesker. Hun skal lære, hvad det gør ved andre, når hun slår dem. Hun skal se, at den anden bliver ked af det, føle at andre afviser hende, hvis hun bevidst slår ud efter nogen osv. Ligesom hun skal lære, hvordan man gør for, at andre synes, det er dejligt at være sammen med en.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis hun er træt og sulten, så vil hendes overskud naturligt være mindre, og der vil ikke skulle så meget til, før hun bryder sammen, forløber sig osv. Derfor er det vigtigt, at I forsøger at skabe en dagsrytme, som ligger nogenlunde fast - med faste spisetider, tidspunkter for leg og aktivitet og faste sovetider - fordi det naturligt vil minimere antallet af protester og fortvivlelsesanfald i løbet af en dag :)

Det er den spirende selvstændighed, som I mærker - og ofte siger man at det især er 1-3 års alderen som er svær. Det er en tid, som kræver rigtig meget omsorg, nærhed, stor tålmodighed og kærlighed - samtidig med at I jo naturligt gerne vil lære hende visse regler og stille lidt krav :)

Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre - og jeg vil også anbefale jer min bog "Helens bog om børn og opdragelse", som måske kan give lidt inspiration videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år

Suttestop - 4 årig

Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.

Ligge selv - 1 mdr.

Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.

Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce