Svar: Mor pylret

---

Kære Annas mor

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :)

Først - jeg er ked af at høre, at din mand/kæreste er syg... håber ikke det er noget alvorligt, og at I er okay...? :)

Det kan naturligt spille ind og være en del af forklaringen på, hvorfor jeres datter lige nu klynger sig ekstra til dig og virke ekstra pylret. Hvis far ikke er rask, så vil det naturligt påvirke jeres overskud hver især og som familie, og når jeres datter mærker dette, så vil hun søge tryghed og nærhed - og naturligt søge dig. Og det er rigtig vigtigt, at du netop forsøger at give hende den nærhed og tætte kontakt, som hun lige nu viser behov for.

Det kan også sagtens skyldes, at hun nu er i dagpleje i dagtimerne og derfor adskilt fra dig i løbet af dagen - og det er en stor og meget voldsom verden, som hun pludselig skal forholde sig til. Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor du går hen, når du afleverer hende, hun kan ikke forstå en forklaring om, at du er på arbejde, hun kan heller ikke forholde sig til tid, og ved derfor ikke, om du kommer tilbage efter et par timer eller der vil gå flere dage... hun mærker bare, at du forsvinder fra hende.

Og for at kunne klare dette, altså for at kunne håndtere adskillelsen fra dig i dagtimerne, så vil hun naturligt søge dig ekstra, når I er sammen. Jeg plejer at sige, at hendes mor-depot skal fyldes op, så hun har noget at tære af, når I ikke er sammen. Og det bliver netop fyldt op, når du giver hende masser af tæt fysisk kontakt, nærhed, kys og kram.

Det kan godt være ekstra svært for dig i øjeblikket, at hun søger dig så meget - især hvis du også er nødt til at være der for din mand, er nødt til at sørge for en del praktiske ting i hverdagen osv. så det hele fungerer nogenlunde for jer - som mor kan du naturligt godt blive frustreret over, hvis du føler at hun ikke kan noget uden dig, og at du hele tiden "hopper og springer" for at gøre hende tilfreds. Og det kan virke ekstra hårdt, når du så oplever, at hun sammen med mormor og morfar sagtens kan lege selv...

Det er dog rigtig vigtigt, at du bevarer roen og forsøger at vise hende overskud og tid. Hvis du reagerer med afvisning "nu, må du altså lige.." eller "hold nu op med det.." eller lignende, så mærker hun det med det samme - og hvis hun ...

---

---

... føler sig afvist, føler sig skubbet væk og ikke set, så vil hun klynge sig ekstra til dig.

Når du går ud i køkkenet og skal lave mad, så tag hende med. Sæt hende gerne i den høje stol og lad hende være der og følge med i, hvad du laver. Tal med hende, give hende lidt af maden i hånden, som madlavningen skrider frem, så hun er med dig, selvom du ikke har fokus på hende hele tiden...

Hvis hun stiller sig og holder fast i dine ben, så tag hende op på armen eller buk dig ned, give hende et knus, vis hende, at du er der, ser hende, er tilgængelig, men hjælp hende så videre, så hun ikke behøver stå og klynge sig til dig igen og igen. netop når hun mærker, at du lige er der til at give hende et knus og et kram, så tankes hun ofte op med den ekstra nærhed der så gør, at hun kan søge verden lidt på egen hånd igen.

Hvis hun sidder stuen og kalder på dig, og du er i køkkenet, så kald på hende, stik hovedet frem i døren og sig "hej skat, jeg er lige her, kom herud" eller lignende, så du på den måde stille og roligt vænner hende til, at hun godt kan søge dig og at det ikke behøver være dig, som hele tiden kommer til hende og løfter hende op. Nu hvor hun er 11 måneder gammel, vil det være rigtig fint, at du netop motiverer hende til at opsøge dig, når hun har brug for det :)

---

---

Det lyder som om, at du allerede er rigtig god til at gøre disse ting, så bibehold endelig dette - og nej, det er ikke fordi du gør noget forkert. Det er helt naturligt, at hun er glad for sin mor, og det må man gerne være :) Forholdet mellem dig og din datter er naturligt et andet, end det forhold hun har til mormor og morfar. Selvom de elsker hende højt og rigtig gerne vil hende - og hun også elsker dem - så er båndet stadig et andet, og de giver naturligt ikke helt samme tryghed, som du giver hende. Derfor reagerer hun naturligt anderledes, når hun er sammen med dig.

Du vil også opleve dette, når hun bliver ældre. At hun overfor dig måske kan afprøve lidt flere grænser, vise lidt flere følelser, at verden bryder lidt mere sammen, når hun er sammen med dig... Alt sammen fordi hun ved, at du altid vil være der for hende, så hun tør godt vise dig, når hun har det svært :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og at det giver ro med på vejen :)

Stort knus herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---