Svar: Krav til børn

---

Hej med dig

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker - jeg vil meget gerne give dig lidt tanker med på vejen :)

Du har fuldstændig ret - der er forskel på selvværd og selvtillid, men mange kender ikke forskellen, men ser det som to ens begreber, hvilket det ikke er. Man kan sige at overordnet har vi brug for begge dele, eller sagt på en anden måde - selvværd og selvtillid hænger sammen. Et barn som har et godt selvværd - det vil sige en følelse af at være elsket, accepteret som den man er, og værdsat som menneske - vil få tillid til sine egne evner og dermed selvtillid.

Det er naturligt vigtigt, at jeres dreng lærer at kunne visse ting selv, og når pædagogerne er meget opmærksomme på, at jeres dreng nu skal stilles flere krav, så hænger det måske sammen med, at de generelt oplever, at børn ikke udfordres nok motorisk, at vi forældre har en tendens til nogle gange at hjælpe dem lidt for meget. Det kan være let at hjælpe i hverdagen, fordi det går hurtigere, og så kommer vi videre til næste punkt i programmet :) Men vi kan nogle gange have tendens til at hjælpe lidt for meget.

Der er rigtig meget læring i at gøre nogle af de ting, som pædagogerne nævner: Selv åbne sin madpakke, selv tage sko på, selv hente sin madras, rydde op osv. Det handler ikke kun om at at stille nogle krav, men også om at din dreng via netop disse opgaver får styrket sin motorik og sine sanser. Han skal bruge forskellig styrke - finmotorik og grovmotorik, når han åbner sin madkasse eller henter sin madras. Det kræver forskelligt af ham, og det er vigtig læring. Når madrassen skal bæres fra et rum til et andet, så skal han finde ud af at kante sig igennem en dør osv. og det kræver en fornemmelse for f.eks. rum, tyngde og balance. Når han selv skal tage sko på, så finder han stille og roligt ud af hvilken sko, der skal på hvilken fod osv. Og alt sammen er det, som du også skriver, med til at give ham en følelse af, at han kan finde ud af tingene. Han får tillid til sine evner - jeg kan finde ud af det her :)

Når pædagogerne stiller krav, så tænker jeg derfor, at det skal ses som meget mere end "krav", og at det netop handler om, at de ønsker at styrke hans selvhjulpenhed, fordi det er vigtigt at kunne ting selv. Når han oplever, at han kan klare visse ting selv, så vil det give ham mod til at forsøge med andre nye ting og dermed også være fremmende for hans udvikling. I 2 års alderen er børn rigtig godt igang med at danne deres selvbillede, og her kan det at give barnet mulighed for at lære, prøve og kunne selv, være med til at give barnet en indre fornemmelse af at være et selvstædigt og kompetent menneske, der er aktivt i sin egen hverdag... Det er en vigtig indre følelse, i modsætning til at føle, at man ikke kan noget, ikke kan klare sig, og måske føle sig hjælpeløs...

Det betyder dog ikke, at vi ikke skal hjælpe vores børn, for små børn har naturligt brug for vores hjælp. Men det er vigtigt, at vi hele tiden forsøger at tilpasse vores hjælp til barnets alder og også giver barnet mulighed for at blive udfordret, forsøge selv og prøve selv - og her ligger naturligt, at vi så skal stille lidt krav, men det skal naturligvis være krav, som passer til barnets alder.

De krav du nævner, behøver ikke være for høje for hans alder, men det er under forudsætning af, at du hjælper ham på vej. En madkasse med et meget stramt låg, vil han ikke kunne åbne, derfor skal du finde en madkasse, som giver ham mulighed for at være selvhjulpen her. Sko med snører vil han naturligt ikke kunne binde, derfor skal du købe sko med velcro, så han har en chance for at finde ud af det - og ...

---

---

... måske kan han selv stikke fødderne i skoene, og du og pædagogerne kan så lukke dem for ham. Han kan naturligt ikke overskue en større oprydning, men han kan godt tage sit madpakkepapir og smide det i skraldespanden, eller sætte sin madkasse tilbage i køleskabet. Han skal naturligvis guides undervejs, så han stille og roligt lærer det:)

Da han kommer i gruppe med nogle lidt ældre børn, så vil de måske hjælpe ham med madrassen, når den skal flyttes - og det er der også rigtig meget læring i at hjælpe hinanden. Og måske vil han så hjælpe nogle af de yngre børn, når han bliver en af de ældste :) Der kan således også være social læring inde over her :)

Der findes rigtig dygtige pædagoger og pædagogiske ledere og super gode institutioner, men der findes desværre også det modsatte...:( Derfor skal vi som forældre naturligt altid forsøge at finde det sted, som vi tænker, vil være bedst for vores barn, og hvis du er helt uenig i den pædagogik du oplever, så skal du naturligvis bede om et møde, drøfte situationen med lederen af institutionen, og hvis det ikke ændrer noget, så må du altid overveje, om I skal finde et andet sted....

Man er jo lidt på bar bund, når man vælger dagtilbud til sit barn - især første gang. Man skal ofte skrive barnet op meget tidligt, og det er begrænset, hvad man kender til de forskellige steder. Man ved heller ikke, hvordan barnet reagerer sammen med andre børn, og der kan se meget undervejs som gør, at man tænker, det vil være en god idé at skifte institution.

---

---

Det kan måske sammenlignes med forskellige arbejdspladser. Du kan sagtens have søgt og fået et nyt job, er startet på en rigtig god arbejdsplads, hvor du har en god leder, møder anerkendelse, og hvor du glad møder ind om morgenen. Du kan også have fået arbejde på en arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet bare ikke er rart, hvor tonen er hård, hvor du oplever kritik, har en dårlig leder, og hvor du bare ikke har lyst til at være, hvor du får ondt i maven af at møde ind om morgenen - og hvorfor du derfor skal finde dig et andet job.

Det ville være fantastisk, hvis alle steder var gode steder, men sådan er det desværre ikke...

Din pointe med, at "vuggestuen er til for børnenes skyld, børnene er der ikke for vuggestuens skyld", er du bestemt ikke alene om at have. Erik Sigsgaard, der er børneforsker, siger blandt andet, at vi skal væk fra institutionaliseringen. At det netop er vigtigt, at børn ikke skal puttes ind i en eller anden kasse med regler for alt, men at de skal have lov til at være. At man i institutionerne f.eks medtænker indretningen, at der måske kan være et flygel, en hemmelig have, at det er tilladt at rode lidt, at det er okay at sige fra overfor morgensamling osv. Han siger, at vi er nødt til at af-institutionalisere institutionerne, så det netop ikke er børnene der passer til institutionen, men institutionen der passer til børnene... Dagligdagen skal være på en måde, hvor børnene ikke bliver forstyrret mere end højst nødvendigt.

Vi har naturligvis alle lidt forskellig mening om, hvad der kendetegner den gode institution, svaret kan være forskelligt alt efter, hvem du spørger... Sammen med Erik Sigsgaard har jeg lavet bogen "Ha´en god dag, skat - dit barns hverdag i dagpleje, vuggestue og børnehave". I den kan du læse mit og Eriks bud på den gode institution og vores forslag til, hvordan man vælger den rette daginstitution, hvordan man skaber sammenhæng imellem de to verdener som hjemmet og daginstitutionen er, hvordan kan flytter fra et dagtilbud til et andet og meget mere... :)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

Viden om børn:

---