Svar: Skriger på mor om natten

---

Kære L.

Tak for dit brev :)

Øv - det gik ellers stille og roligt i den rigtige retning og spørgsmålet er, hvad der pludselig er årsagen til, at jeres børn igen har svært ved at sove - og især, hvorfor de begge pludselig søger mor så meget... Du kan jo af gode grunde ikke være to steder på en gang, og far har altid haft en stor rolle i forhold til putning, så det kan og skal han naturligt stadig have...

Det kan naturligvis sagtens spille ind, at jeres dreng har været syg, måske haft ondt i ørerne eller andet, som har vækket ham og gjort, at det at sove, pludselig er forbundet med ubehag. I skal her naturligvis sikre jer, at han ikke har problemer med væske i ørerne eller lignende, som gør det svært at sove netop nu, og som kan forklare, hvorfor han vågner med gråd om natten.

Det kan også være hans alder. Han er nu godt to år gammel, og netop i 2-2.5 års alderen begynder mange børn at protestere mod søvnen, og de kan i denne alder også være bange for mørke, bange for insekter, fluer der flyver osv. Børn kan i denne alder derfor godt have behov for en natlampe med en svag belysning, så de kan orientere sig, når de vågner, eller det kan være godt, hvis døren til værelset står åben, så han kan høre og fornemme, at I er der, og at han ikke er alene.

Det kan også være en forsinket reaktion på at I er flyttet - og det samme gælder faktisk hos storesøster. Flytningen har givet en ny hverdag og en masse nye indtryk og oplevelser, og i starten har det måske været spændende og sjovt, men nu kommer hverdagen tilbage og de finder begge ud af, at alt jo ikke er sjov og ballade, at hverdagen også er fyldt med svære ting.... Samtidig er I forældre måske ved at finde jer til rette i det nye hus og i den nye hverdag - det betyder, at I er mere overskud, virker mere rolige, og det betyder igen, at jeres børn har plads til at reagere på alt det nye. Derfor ser man nogle gange en forsinket reaktion fra børnene, netop i forbindelse med, at der kommer mere ro i hverdagen fra jeres side...

Og... så lyder det faktisk også lidt som om, at jeres dreng måske har det man kalder for natteskræk eller nightterror. Det er ofte kendetegnet ved at barnet vågner med skrig og at I ikke kan trøste ham, men faktisk ofte bliver skubbet væk. Hos jer giver han godt nok udtryk for, at han vil have sin mor, men selvom det er dig der er der, så lyder det ikke til at berolige ham... og måske skyldes det, at det foregår i søvne...

Natteskræk er en delvis opvågning af den dybeste non-REM-søvn. Barnet befinder sig i en slags gråzone mellem at være i søvn og være vågen. Det betyder, at jeres dreng ikke fornemmer jeres tilstedeværelse og ikke har fornemmelse for, at I er der for at hjælpe ham, hvorfor han vil afvise jer, skubbe jer væk eller slet ikke reagere på det I siger til ham, for at berolige ham og hjælpe ham...

Episoderne med natteskræk kan variere fra få minutter til 30-60 minutter, og anfaldende kan opstå i forskellige grader. Nogle børn har milde anfald, hvor barnet efter gråd/skrig relativt hurtigt er parat til at lægge sig ned og sove videre, andre børn har voldsomme anfald, hvor barnet yder skade på sig selv.

Natteskræk er arveligt og man ved ikke helt, hvorfor det opstår. Man mener, at anfald af natteskræk hænger sammen med en vis umodenhed af nervesystemet og hjernen og man ved også, at det ikke skyldes at barnet har psykologiske problemer, er ked af det eller ikke trives ...

---

---

... i hverdagen. Alle børn kan i princippet få anfald af natteskræk...

Hvis det er anfald af natteskræk, som I oplever hos jeres dreng, så er det bedste I kan gøre at hjælpe ham med at blive lagt ned, finde roen og komme videre i søvnen. I skal som udgangspunkt ikke vække ham og ikke tale for meget med ham - men forsøge at få ham til at sove videre, netop fordi det foregår imens han sover....

Nogle gange er det dog nødvendigt at vække barnet, hvilket faktisk godt kan være svært, fordi barnet sover meget dybt. Og vækkes barnet, må man vente på, at han igen bliver parat til at sove - at næste søvntog kommer forbi. Det betyder, at I kan være nødt til at tage ham med ind i stuen, sætte jer med ham der, evt. tilbyde ham lidt at drikke, måske lidt at spise og så putte ham, når han igen virker parat...

Natteskræk opstår også først på natten - til forskel for mareridt, som opstår hen mod morgenstunden. Natteskræk vil ofte opstå mellem kl 22-02....

---

---

Så hvad gør I nu... Jeg forstår godt tanken om at alle må sove i samme rum - og det kan I naturligvis også vælge, men umiddelbart lyder det som om, at I skal se, om ikke I kan komme tilbage til de gode rutiner I har fået skabt i forbindelse med jeres flytning. Det betyder, at I kan skiftes til at putte børnene, så de begge er vant til at både mor og far tager del i putning, og at det derfor også er jer begge, som kan berolige om natten, hvis de har brug for det.

Det lyder dog som om, at mor er nødt til at prioritere storesøster midt på natten i øjeblikket, fordi hun så med det samme kommer videre i søvnen og ellers kan være vågen i 3 timer.. Men jeg synes stadig at far skal putte hende om aftenen og dermed være en naturlig del af dette - og du kysser naturligvis stadig godnat, men så I holder fast i at både mor og far naturligt kan og gerne vil putte hende :)

Og lillebror må I så forsøge at finde ud af, hvordan puttes bedst. Det er begrænset, hvor meget I kan forklare ham, når han skal sove, og derfor må I gøre det, som umiddelbart giver bedst ro for alle om aftenen. Igen vil det være godt, hvis I kan skiftes til at tage del i hans putning, fordi det naturligt også vil gøre det lettere for ham at blive trøstet af jer hver især om natten. Ligesom det lyder som om, at I skal arbejde på, at han falder i søvn i egen seng om natten, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han sover. Så vidt jeg ved, har Tidligere ladet ham falde i søvn i favn og er derefter blevet puttet, men dette lyder ikke til at fungere fremadrettet, så hvis I gør dette, vil det være en god idé at ændre lidt på dette nu :)

Med hensyn til storesøster, hendes opvågninger om natten - og selv kunne finde søvnen igen - så tænker jeg, at I her skal overveje, hvad I laver om natten. Skal hun på toilettet kan hun følges derud og tilbage igen - og på sigt selv lære at finde vej. Måske har hun brug for en lille natlampe ved døren (en af den slags pærer som sættes i stikkontakten), så hun selv kan finde sin dør og ikke behøver jeres hjælp. Måske er hun tørstig og plejer at få lidt vand - så kan I sætte en kop ved hendes seng og hun kan selv tage lidt at drikke, når hun vågner, så hun ikke behøver kalde på jer. Måske har hun brug for en bamse, putteklud, en af jeres aflagte t-shirts eller lignende at sove med, som kan give hende ekstra tryghed, når hun vågner... :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---