Brev:
Klynkende og grædende baby
Kære Helen,
Det er mit første brev til dig og jeg håber meget, at du kan hjælpe mig.
Jeg har en dejlig lille dreng på 5 måneder. Han er sund og rask og fuld-ammes og for 2 uger siden begyndte vi at introducere skemad. Han er dog stadig kun på 2 tsk dagligt pga mavebesvær.
Jeg skriver til dig fordi vi har en stort problem som desværre kun vokser sig større og større. Vi har rigtig svært ved at komme ud nogen steder, for A bliver rigtig rigtig ked af det, hver gang vi er ude fx til mødregruppe. Han bliver faktisk også ked af det, når jeg har gæster herhjemme. Det er kun min mor jeg kan have besøg af uden han bliver helt ulykkelig og frustreret. Min kæreste har et job som gør, at han er udenlands 3-4 dage i streg HVER uge, så jeg er rigtig rigtig meget alene hjemme og derfor alenemor langt de fleste dage. Når han dog er hjemme, så bliver A ikke ligeså ked af det hverken ved gæster eller når vi er ude. Det er altså kun når det er mig alene :(
Det starter altid kort tid efter vi er ankommet/gæsten er ankommet her, hvor han starter med at klynke og efter kort tid går det over i voldsom gråd, som jeg kun kan stoppe ved at tage ham helt væk fra situationen, altså ved at forlade rummet (og helst går helt udenfor) med A i bæreselen.
Vi har siden han blev født kæmpet meget med amningen og han har altid haft svært ved siddende amning, og da han var ca 2 måneder, var det en umulighed at amme på andre måder end liggende i sengen. Amning har været utrolig vigtig for mig, så jeg har valgt at acceptere, at vi nu kun kan amme liggende i sengen, men det giver naturligvis kæmpe store udfordringer for os når vi endelig er ude. Hvilket vi så stort set ikke er længere, ikke engang til mødregruppe, for A bliver ked af det med det samme og det gælder også selvom han lige er blevet ammet hjemmefra, så det er ikke sult der er problemet. Men selvfølgelig er det et problem, at jeg ikke kan trøste ham ved ...
... brystet når vi er ude. Jeg har, når det er gået helt galt, forsøgt at ligge mig og amme i andres seng, men det er så ubehagelig en situation at ligge på den måde hjemme hos andre, at jeg simpelthen ikke kan få mælken til at løbe og A mærker min ængstelighed og bliver endnu mere ulykkelig.
Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, for jeg trænger også til at komme ud og se andre mennesker - særligt når jeg også er så meget alene hjemme. Og jeg synes også at A skal have lov at nyde de andre børn i mødregruppen, komme til rytmik og svømning osv, alt dette er bare ikke rigtig en mulighed pt. Særligt fordi det er som om, at det er blevet lidt selvforstærkende, så jeg er nervøs allerede inden vi skal afsted/have gæster for om det "går galt" og så mærker han min nervøsitet og det gør jo desværre nok situationen værre endnu.
Jeg giver ham al opmærksom i verden når vi er ude/har gæster, så det kan ikke være fordi han føler sig overset. Er det fordi han bare helst vil have mor alene og for sig selv herhjemme? Er det fordi jeg har vænnet ham til "for meget" konstant opmærksomhed og underholdning, og hvis ja hvordan løser vi så det? Når vi er herhjemme bare mig og ham, så synes jeg også at han har svært ved at ligge alene og skal underholdes eller hænge på armen/i bæreselen ellers klynker han meget.
Han er dygtig motorisk og han MEGET nysgerrig og han vil være med i alting herhjemme, og når vi går tur så suger han alting til sig, så jeg tænker også at han også er en dreng, som skal hjælpes til at skærmes lidt for alt for mange indtryk indimellem.
Åhh altså jeg håber at du kan hjælpe mig med råd og vejledning, for jeg vil så gerne kunne komme ud og give mig lille dreng en masse gode og positive oplevelser sammen med mig.
Bonusinfo: han bliver ammet ca 10-12 gange i døgnet á ca 4 minutters varighed, vokser i stor stil og vejer ca 7 kg.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Kærlig hilsen fra
A´s mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig