Brev:
Klynkende og grædende baby
Kære Helen,
Det er mit første brev til dig og jeg håber meget, at du kan hjælpe mig.
Jeg har en dejlig lille dreng på 5 måneder. Han er sund og rask og fuld-ammes og for 2 uger siden begyndte vi at introducere skemad. Han er dog stadig kun på 2 tsk dagligt pga mavebesvær.
Jeg skriver til dig fordi vi har en stort problem som desværre kun vokser sig større og større. Vi har rigtig svært ved at komme ud nogen steder, for A bliver rigtig rigtig ked af det, hver gang vi er ude fx til mødregruppe. Han bliver faktisk også ked af det, når jeg har gæster herhjemme. Det er kun min mor jeg kan have besøg af uden han bliver helt ulykkelig og frustreret. Min kæreste har et job som gør, at han er udenlands 3-4 dage i streg HVER uge, så jeg er rigtig rigtig meget alene hjemme og derfor alenemor langt de fleste dage. Når han dog er hjemme, så bliver A ikke ligeså ked af det hverken ved gæster eller når vi er ude. Det er altså kun når det er mig alene :(
Det starter altid kort tid efter vi er ankommet/gæsten er ankommet her, hvor han starter med at klynke og efter kort tid går det over i voldsom gråd, som jeg kun kan stoppe ved at tage ham helt væk fra situationen, altså ved at forlade rummet (og helst går helt udenfor) med A i bæreselen.
Vi har siden han blev født kæmpet meget med amningen og han har altid haft svært ved siddende amning, og da han var ca 2 måneder, var det en umulighed at amme på andre måder end liggende i sengen. Amning har været utrolig vigtig for mig, så jeg har valgt at acceptere, at vi nu kun kan amme liggende i sengen, men det giver naturligvis kæmpe store udfordringer for os når vi endelig er ude. Hvilket vi så stort set ikke er længere, ikke engang til mødregruppe, for A bliver ked af det med det samme og det gælder også selvom han lige er blevet ammet hjemmefra, så det er ikke sult der er problemet. Men selvfølgelig er det et problem, at jeg ikke kan trøste ham ved ...
... brystet når vi er ude. Jeg har, når det er gået helt galt, forsøgt at ligge mig og amme i andres seng, men det er så ubehagelig en situation at ligge på den måde hjemme hos andre, at jeg simpelthen ikke kan få mælken til at løbe og A mærker min ængstelighed og bliver endnu mere ulykkelig.
Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, for jeg trænger også til at komme ud og se andre mennesker - særligt når jeg også er så meget alene hjemme. Og jeg synes også at A skal have lov at nyde de andre børn i mødregruppen, komme til rytmik og svømning osv, alt dette er bare ikke rigtig en mulighed pt. Særligt fordi det er som om, at det er blevet lidt selvforstærkende, så jeg er nervøs allerede inden vi skal afsted/have gæster for om det "går galt" og så mærker han min nervøsitet og det gør jo desværre nok situationen værre endnu.
Jeg giver ham al opmærksom i verden når vi er ude/har gæster, så det kan ikke være fordi han føler sig overset. Er det fordi han bare helst vil have mor alene og for sig selv herhjemme? Er det fordi jeg har vænnet ham til "for meget" konstant opmærksomhed og underholdning, og hvis ja hvordan løser vi så det? Når vi er herhjemme bare mig og ham, så synes jeg også at han har svært ved at ligge alene og skal underholdes eller hænge på armen/i bæreselen ellers klynker han meget.
Han er dygtig motorisk og han MEGET nysgerrig og han vil være med i alting herhjemme, og når vi går tur så suger han alting til sig, så jeg tænker også at han også er en dreng, som skal hjælpes til at skærmes lidt for alt for mange indtryk indimellem.
Åhh altså jeg håber at du kan hjælpe mig med råd og vejledning, for jeg vil så gerne kunne komme ud og give mig lille dreng en masse gode og positive oplevelser sammen med mig.
Bonusinfo: han bliver ammet ca 10-12 gange i døgnet á ca 4 minutters varighed, vokser i stor stil og vejer ca 7 kg.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Kærlig hilsen fra
A´s mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
20. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Tilvænning af barnevogn og klapvogn
Kære Helen Min søn på snart 4 måneder er svær at putte til lur. Som de...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.