Brev:
Klynkende og grædende baby
Kære Helen,
Det er mit første brev til dig og jeg håber meget, at du kan hjælpe mig.
Jeg har en dejlig lille dreng på 5 måneder. Han er sund og rask og fuld-ammes og for 2 uger siden begyndte vi at introducere skemad. Han er dog stadig kun på 2 tsk dagligt pga mavebesvær.
Jeg skriver til dig fordi vi har en stort problem som desværre kun vokser sig større og større. Vi har rigtig svært ved at komme ud nogen steder, for A bliver rigtig rigtig ked af det, hver gang vi er ude fx til mødregruppe. Han bliver faktisk også ked af det, når jeg har gæster herhjemme. Det er kun min mor jeg kan have besøg af uden han bliver helt ulykkelig og frustreret. Min kæreste har et job som gør, at han er udenlands 3-4 dage i streg HVER uge, så jeg er rigtig rigtig meget alene hjemme og derfor alenemor langt de fleste dage. Når han dog er hjemme, så bliver A ikke ligeså ked af det hverken ved gæster eller når vi er ude. Det er altså kun når det er mig alene :(
Det starter altid kort tid efter vi er ankommet/gæsten er ankommet her, hvor han starter med at klynke og efter kort tid går det over i voldsom gråd, som jeg kun kan stoppe ved at tage ham helt væk fra situationen, altså ved at forlade rummet (og helst går helt udenfor) med A i bæreselen.
Vi har siden han blev født kæmpet meget med amningen og han har altid haft svært ved siddende amning, og da han var ca 2 måneder, var det en umulighed at amme på andre måder end liggende i sengen. Amning har været utrolig vigtig for mig, så jeg har valgt at acceptere, at vi nu kun kan amme liggende i sengen, men det giver naturligvis kæmpe store udfordringer for os når vi endelig er ude. Hvilket vi så stort set ikke er længere, ikke engang til mødregruppe, for A bliver ked af det med det samme og det gælder også selvom han lige er blevet ammet hjemmefra, så det er ikke sult der er problemet. Men selvfølgelig er det et problem, at jeg ikke kan trøste ham ved ...
... brystet når vi er ude. Jeg har, når det er gået helt galt, forsøgt at ligge mig og amme i andres seng, men det er så ubehagelig en situation at ligge på den måde hjemme hos andre, at jeg simpelthen ikke kan få mælken til at løbe og A mærker min ængstelighed og bliver endnu mere ulykkelig.
Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, for jeg trænger også til at komme ud og se andre mennesker - særligt når jeg også er så meget alene hjemme. Og jeg synes også at A skal have lov at nyde de andre børn i mødregruppen, komme til rytmik og svømning osv, alt dette er bare ikke rigtig en mulighed pt. Særligt fordi det er som om, at det er blevet lidt selvforstærkende, så jeg er nervøs allerede inden vi skal afsted/have gæster for om det "går galt" og så mærker han min nervøsitet og det gør jo desværre nok situationen værre endnu.
Jeg giver ham al opmærksom i verden når vi er ude/har gæster, så det kan ikke være fordi han føler sig overset. Er det fordi han bare helst vil have mor alene og for sig selv herhjemme? Er det fordi jeg har vænnet ham til "for meget" konstant opmærksomhed og underholdning, og hvis ja hvordan løser vi så det? Når vi er herhjemme bare mig og ham, så synes jeg også at han har svært ved at ligge alene og skal underholdes eller hænge på armen/i bæreselen ellers klynker han meget.
Han er dygtig motorisk og han MEGET nysgerrig og han vil være med i alting herhjemme, og når vi går tur så suger han alting til sig, så jeg tænker også at han også er en dreng, som skal hjælpes til at skærmes lidt for alt for mange indtryk indimellem.
Åhh altså jeg håber at du kan hjælpe mig med råd og vejledning, for jeg vil så gerne kunne komme ud og give mig lille dreng en masse gode og positive oplevelser sammen med mig.
Bonusinfo: han bliver ammet ca 10-12 gange i døgnet á ca 4 minutters varighed, vokser i stor stil og vejer ca 7 kg.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Kærlig hilsen fra
A´s mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
Viden om børn:
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!