Brev:
3 årig: Kan ikke falde i søvn om natten når hun vågner

Kære Helen.
Vi skriver til dig angående vores yngste datter Maya på tre år, som har meget svært ved at lægge sig til at sove igen, når hun vågner om natten.
Lige lidt historie, idet hun faktisk altid har sovet dårligt:
Da hun var helt spæd havde hun vendt op og ned på dag og nat. De første 14 dage opførte hun sig som om hun havde væske på ørene, og på det ene øre kunne der ikke måles hørelse, hvorfor vi var henvist til høreklinik for mere grundige målinger. Da hun var 6 mdr fandt vi ud af at hun havde væske på ørene, og hun fik dræn, som hun stadig har. Drænet var ingen mirakelkur, men betød dog, at hun sov 3-4 timer af gangen i stedet for 1-2 om natten.
Fra hun var helt lille arbejdede vi på at lære hende, at falde i søvn af sig selv, så hun er aldrig blevet vugget eller ammet som ren rutine. Dog er hun ofte ammet eller vugget i søvn det første halve år, sandsynligvis pga. væsken i ørene. Hun har også virket utryg om natten, idet hun vågnede, hvis jeg vendte ryggen til hende – hun skulle helst kunne mærke mit ansigt og bryst. Hun blev ammet til hun var godt 2 år og hun stoppede ikke frivilligt. Selv i dag er hun meget glad for at søge tryghed ved at stikke næsen i brystet.
Ved lur om dagen har vuggestuen døjet meget med at få hende til at finde ro. Voksipose og sovepose har periodevist hjulpet, men efter hun blev 2,5 måtte de opgive at putte hende, da hun ikke kunne falde i søvn indenfor.
For at lære hende at falde i søvn i egen seng, og fordi vi vækkede hende når vi gik i seng, blev hun flyttet i eget værelse lige inden hun blev et år. Vi har siddet meget hos hende, idet vi simpelthen ikke har kunnet gå, uden at det har resulteret i meget ulykkelig gråd - som nogen gange er startet i det øjeblik man vendte ryggen til hende for at gå ud i værelset. I en periode ville hun slet ikke op i sengen ved puttetid (men gerne om dagen). Vi lavede et fast putteritual med boglæsning, som blev afsluttet med en sove-bog, men hun havde stadig MEGET svært ved at finde ro og vi har siddet derinde i timevis. VI prøvede også at gå fra hende, hvor vi sagde klart og tydeligt at nu går vi. Det fik hende til at reagere med gråd og ...
... klamre sig til os, dog har vi holdt fast og sagt, at vi kommer igen efter en tur på toilettet (for eks.).
Vi forsøgte også at lade døren stå åben så hun kunne høre og se os. Oftest endte det i et overtræt barn, som vi til sidst blev nødt til at holde i hånden til hun sov. Vi købte så en kædedyne, som virkede fantastisk i starten, men siden er effekten aftaget. Dog sover hun stadig med den og er glad for den om aftenen og vi har nu fået styr på putterutinen, idet hun falder i søvn til sovebogen om Fililumbur og bliver puttet kl. 19 - 19.30. Enkelte gange skal vi holde i hånd til hun sover helt, men det tager 5 min. Men hun kan ikke falde i søvn alene.
Og nu til selve problemet: Hun vågner hver nat (tror maks hun har sovet igennem 10 gange i egen seng), og der løber hun selv ind til os. Her udviser hun igen stort behov for tryghed – jeg kan f.eks. ikke vende ryggen til hende, da hun helst vil kunne rører mit ansigt. Hun vil heller ikke sove i sin gamle seng, der står helt op af dobbeltsengen i min side – det er ikke fysisk nær nok. Ofte er hun op til 2 timer om at finde ro igen, hvilket betyder at hun ikke får dækket sit søvnbehov og nogle gange reelt er vågen fra kl 4, selvom hun stadig har behov for at sove. Det resulterer i manglende søvn til os alle og efter en time bliver vi alt for sure og frustrerede når hun karter rundt i dobbeltsengen eller sparker rytmisk med foden. Ofte vil hun ikke have sin kædedyne på og det virker som om hun holder sig selv vågen ved at pille ved øjne/næse/væg/mig/osv.
Vores spørgsmål er: Hvad kan være den underliggende årsag til det store tryghedsbehov/angst for at sove vi oplever (ud over ørene) og hvordan hjælper vi hende til at være tryg? Hun er aldrig blevet efterladt til græde sig i søvn, selvom frustrationerne nogen gange løber af med os.
Jeg er i mod at læse eller synge om natten når hun vågner og ikke kan sove, men kunne det være en løsning? Eller skal vi tage kampen og lære hende at falde i søvn alene? Min fornemmelse er at hun stadig er for bange og ikke kan give slip, så det vil give rigtig dårlig indsovning, som ellers fungerer nu.
Med venlig hilsen
Mayas mor og far
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
21. august 2025 | Udvikling | 3 år
Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...
5. august 2025 | Renlighed | 3 år
Toilettræning - men ingen afføring
Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder





