Svar: Vil ikke falde i søvn i egen seng

---

Kære Anna

Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig - og tak for de søde ord :)

Når man har tvillinger, så vil der altid være nogle spørgsmål som naturligt melder sig "skal de sove sammen?", "skal de i samme institution?", "skal de gå på samme stue i institutionen", "skal de gå til samme fritidsinteresser?".... Og hvad de har behov for er naturligt individuelt, for selvom de er tvillinger, så er de jo vidt forskellige og har derfor forskellige behov... :)

Og med hensyn til søvn og det at sove sammen, så er det ofte sådan, at behovet for dette kan variere i perioder. Så nogle gange vil de naturligt have stor glæde af at sove i samme værelse og i andre perioder kan de forstyrre hinanden for meget, hvorfor det så er bedre at skille dem ad, og efter dette, så kommer måske en periode, hvor de kan have glæde af hinanden igen... Og det er jo rigtig dejligt, at jeres børn har den mulighed, at de netop kan nyde hinanden, være sammen og have glæde af hinanden - og andre gange også fint kan trives med f.eks. at have hvert deres værelse...

I beskriver en pige, som umiddelbart sover rigtig godt. Hun falder let i søvn og sover ofte igennem om natten - sover en god lang nattesøvn fra kl ca. 20 til 7.30 - og hun kan således godt sove, selvom hendes bror sover uroligt og vågner mange gange. Hun bliver altså ikke forstyrret af hans uro, hvilket jo er rigtig godt.

I skal her naturligvis også vurdere, om jeres dreng er tryggere og sover bedre netop fordi han sover sammen med sin søster... Om han ville vågne endnu mere, hvis han lå for sig selv. I givet fald, vil det være rigtig godt, at lade dem blive ved med at sove i samme værelse.

Du skriver også, at I synes det er ærgerligt at skille dem ad, I synes umiddelbart, at det er rigtig dejligt, hvis de kan sove sammen og have glæde af hinanden om natten - og ud fra ovenstående, så er der ikke noget, som umiddelbart taler for, at I skal lave ordningen om lige nu.

Men når det er sagt, så skal I flytte, har mulighed for at give dem hver deres værelse og du skriver, at I tænker, at I kan bruge mere tid på at putte jeres dreng og vænne ham til egen seng - og det er der også noget fornuftigt i. Man kan godt forestille sig, at han i takt med institutionsstart bliver lidt mere urolig og har brug for ekstra fysisk kontakt, og at I her bedre vil kunne være der for ham og hjælpe ham, hvis han sov på eget værelse. Og søster kan så blive puttet mere eller mindre, som hun plejer, så hendes rutiner ligner det hun er vant til og eneste forskel er, at rummet er et andet, fordi I er flyttet.

Det er naturligvis også en overvejelse værd, om det lige er nu, hvor I skal flytte, at I vil ændre på jeres drengs søvnvaner. Nogle gange kan det være en fordel, at gøre det netop når I flytter, altså bruge det skift der naturligt er, til at skabe nogle nye rutiner. Andre gange kan det være et for stort et krav at stille, fordi han samtidig vil skulle forholde sig til en masse nyt i løbet af dagen og derfor vil have svært ved, hvis tingene derhjemme også pludselig ændrer sig for meget...

I kan derfor egentlig gøre lidt begge dele. I kan bibeholde den rutine, som I har nu, og lade børnene have fælles soveværelse, når I flytter. I kan også vælge at udnytte flytningen til at få skabt nogle nye rutiner og vaner... Og hvis det så ikke går, så kan de jo få fælles soveværelse igen - nogle gange er man nødt til at prøve, for at se hvordan det fungerer, og virker det ikke, så må man lave det om :)

Med hensyn til at lære ham at falde i søvn i egen seng, så er der ingen tvivl om, at jeres dreng har brug for jeres nærhed og tryghed, når han skal sove. Det er vigtigt for ham at føle sig holdt, og han bryder sig ikke om at blive puttet ned i egen seng - heller ikke, selvom I forsøger at gøre det ...

---

---

... hyggeligt. Det er rigtig godt, at I har forsøgt at putte ham før han falder helt i søvn, for på den måde at lade ham registrere, at han bliver flyttet fra jeres favn og ned i sengen, men det lyder ikke til at fungere særlig godt. Det er rigtig dejligt, når det lykkes, men nogle gange bliver han for ked af det, så ender han med at forbinde søvnen med noget, som ikke er rart, og det hjælper ingen af jer...

Jeg tænker, at tiden naturligt vil arbejde lidt for jer her. Jeg tænker, at i løbet af de næste måneder, vil det blive lidt lettere for jer at skabe nogle nye ritualer. Både fordi han om et par måneder er kørt lidt bedre ind i institutionen og har vænnet sig lidt til hverdagen der, og alt det nye som sker her, men også fordi børn i 12-18 måneders alderen begynder at kunne bruge en putteklud, puttebamse, slaskedukke og lignende bevidst. Og det vil være en rigtig god idé at introducere dette. Det kan i princippet også være en t-shirt eller lignende, som han genkender og forbinder med mor eller far, og som dufter lidt af jer...

Kluden eller bamsen kan følge ham hele dagen igennem og I må gerne begynde at introducere den nu. Den skal være der, når han er træt, når I sidder i sofaen, når I triller ture i barnevognen, når I kører i bilen, når han er ked af det, når han skal sove, når han er i vuggestue. Den skal indgå som en ny tryg og fast ven, som han gradvist skal vænnes til at bruge, og som på sigt kan fungere som substitut for mor og far. Den skal altså stille og roligt kunne erstatte bryst og favn - både når han skal sove, og også når han vågner i løbet af natten.

---

---

Det lyder som om, at du skal skrue ned for antallet af amninger. Jeg kan ikke helt se, hvor meget du ammer, men du skriver, at du ammer aften og morgen, og derudover skriver du, at amning om natten er eneste løsning og at du her dog max ammer ham x 2... Jeg er helt med på, at han lige nu har problemer med tandfrembrud, at der udviklingsmæssigt sker rigtig meget, som gør at han vil søge brystet ekstra, at I står overfor en flytning osv. Det er du naturligvis nødt til at tage hensyn til, men samtidig er det godt, hvis du i baghovedet kan medtænke, at amningerne helst ikke skal øges, og at du fremadrettet skal forsøge at vænne ham til at komme videre i søvnen uden bryst og også gerne uden favn - ved netop at få sat puttebamse, klud eller lignende i stedet.

Man er ofte nødt til at tage tingene lidt i etaper, altså skabe en ændring af gangen. Det vil sige, at han først skal lære at sove uden at få bryst, og derefter kan han så lære at sove, uden at I skal vugge ham, og til sidst så lære at sove, uden at han behøver favn. Nogle gange kan man også gøre det, at man vænner ham fra brystet først, derefter putter du ham fra dig og vænner ham til at sove uden at være i favn, men hvor du så stadig står ved ham og vugger ham og med bevægelse luller ham ind i søvnen.

Nogle gange er det altså godt, at du starter med at vænne ham fra brystet først, men bibeholder at han kan være i favn eller blive vugget lidt, og gradvist så skal han så lære at sove uden nogen bevægelse. Du spørger, om han mon vokser fra at blive vugget - og ja, det gør han naturligvis på sigt.. Men det kan godt tage rigtig lang tid, og det kan godt være en idé, hvis du bevidst hjælper ham med ikke at bibeholde dette behov. Det gør du ved at trappe ud af bevægelserne. Det betyder, at du kun skal vugge ham, når han siger noget. Hvis han ligger stille, ligger og kikker, men ikke siger noget, så holder du ham stille. Når han så klynker eller giver lyd fra sig, så vugger du ham til han atter er stille og holder ham så igen stille. På den måde kan han gradvist lære, at det er okay blot at ligge og kikke, og at han ikke behøver være i bevægelse hele tiden...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med flytning, institutionsstart, rutiner... :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---