Svar: Stoppe med ble vol.2
Kære mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at jeres nye taktik har været god. Det er vigtigt ikke at presse jeres dreng unødigt omkring renlighed, han skal både være mentalt og fysiologisk parat, og så tænker jeg faktisk, at du kan have helt ret i, at han måske en dag selv kommer og siger, at han ikke længere vil bruge ble - og så faktisk klarer det rigtig fint. Det er set før, og det kan sagtens være på denne måde, ligesom I har oplevet med cyklen:) Faktisk er det jo det bedste udgangspunkt, hvis han selv kommer og meddeler, at nu er han parat...
Det lyder som om, at han har svært ved at holde sig. Du skriver, at han kan holde sig 1.5 time og den dag, hvor I tog bleen af ham, tissede han fire gange på en time.. Et tegn på at man er fysiologisk parat er ofte, at man kan holde sig ca. 3 timer...
Man kan godt vælge at tage bleen af ham hjemme, især nu hvor det er så varmt. Simpelthen fordi det kan give ham en fornemmelse af tissetrang, og hvad det egentlig er for signaler, at han skal reagere på. Så når han pludselig tisser, og I kan se det, så kan I sige f.eks. "hov skat, du tisser jo - skynd dig ind på toilettet" eller lignende og løbe med ham ind i håb om at nå det.. og så "næste gang skal du prøve at sige til før du tisser, så vi når det" eller lignende. For på den måde at hjælpe ham til at fornemme det bedre. Når han har ble på, kan det være let blot at tisse i bleen og lege videre...
Det er dog vigtigt, at han har bleen på i børnehaven, og at I ikke fjerner bleen før I kan fornemme, at han er i stand til at holde sig tør i som sagt ca. 3 timer - det er vigtig i forhold til at give ham en følelse af at kunne, at han netop oplever en tør ble fremfor våde bukser, og hvis bleen er nået at blive våd, så er det okay, så skifter I den bare...
Pas derfor ...
... på ikke at lægge toilettiderne alt for hyppigt, hvilket også kan gøre, at han bliver rigtig træt af det og til sidst slet ikke har lyst til at forsøge. Og vær også opmærksom på at han skal hjælpes til at tømme sin blære godt, når han endelig tisser, så han får tisset færdig. Det betyder, at han ikke bør stå op at tisse (selvom han måske ser at far og de store drenge gør sådan). Han skal sidde ned, fordi han så tømmer sin blære bedre. Og han må meget gerne have en fodstøtte og et toiletsæde, så han slapper af, når han sidder på toilettet. Hvis han spænder i kroppen, er det sværere at tømme blæren.
Han er ganske givet helt med på, at I gerne vil have ham til at slippe bleen. Han er en kvik dreng, og I har arbejdet mod renlighed så længe, at det ved han godt. Men der er sket flere ting, blandt andet start i børnehave og slut med middagslur - og det lyder som om, at han ikke rigtigt har kunne overskue, at han så også har skulle være renlig. Og ja, det kan faktisk godt lyde som om, at han nu er blevet lidt træt af det... Det er naturligt mere spændende at lege og være med sammen med de andre børn, og han vil naturligt overhøre kroppens signaler, fordi det ikke er lige så spændende at gå på toilettet. Samtidig kan det være svært at komme tilbage og med i legen igen, hvis man først er gået derfra...
Jeg synes derfor du roligt kan forsøge at skrue lidt ned for antallet af toiletbesøg, så han forsøger sig ca. hver 3 time. Se om han selv melder sig - som du har oplevet de sidste par dage og ros ham, når det lykkes, og lad det være okay, når det ikke gør. Og der er stadig nogle måneder, før det bliver koldt, så han kan sagtens nå at lære det... Og måske vil han selv komme og sige, når han er klar...
Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









