Brev:
Endnu et spørgsmål om søvn ;)

Kære Helen.
Tak for en god brevkasse og meget anvendelige svar.
Som så mange andre forældre synes jeg, at søvnen kan være svært at gå til. Det kan jeg se på antallet af brevkasse-spørgsmål om lige netop det emne, og når jeg nu alligevel også skriver, skyldes det, at alle børn jo er forskellige, og måske du kan hjælpe os lidt mere specifikt i lige præcis den situation, vi står i. Mit spørgsmål omhandler søvn, men berører også amningen, da de to elementer jo hænger noget sammen. Mit brev er lidt langt i håbet om, at det kan give et nogenlunde dækkende billede.
Baby B er 4½ måned gammel. Han havde kolik de første 3 levemåneder, hvor der var begrænset søvn på sammenlagt 8-10 timer i døgnet, og primært når han blev trillet i barnevognen. Derudover skreg han (gråd er først tilkommet senere) nærmest resten af dagen, når han da ikke lige blev ammet. Amning gav lidt en pause og han blev ammet cirka hver 2 time.
Vi forsøgte mange ting som kiropraktor og akupunktur, og B kom i refluxbehandling (med Nexium) på mistanke om silent reflux. Det er vi trappet ud af igen, og det gik fint. Vi fandt aldrig helt ud af, hvad hans utilpashed skyldtes.
Aktuelt er han en glad og smilende dreng, der er meget(!) opmærksom på sine omgivelser. Han smiler, griner og kigger, indtil det pludseligt bliver for meget og ender i gråd. Hans signaler om at det er for meget er ikke så tydelige og kommer først noget senere, end jeg kan se hos de andre babyer i mødregruppen. Jeg ved at ingen børn er ens, men det er ret karakteristisk for ham. Motorisk og kontaktmæssigt er han rigtig fint med. Vægtmæssigt ligger han i normalområder, men har flere gange haft små fald på sin kurve. Derudover har han i en god måneds tid ofte haft en forhøjet temperatur på mellem 37,5-37,8 grader uden kendt årsag. Lægen afventer og vil følge op igen i næste måned.
Vores dag ser nogenlunde sådan her ud:
Mellem kl. 3-4 vågner B og sover uroligt og i meget korte træk. Vi bliver i sengen til kl. 5-6, hvor han ligger hos mig og slat-ammes. Vi står op, leger lidt og han puttes efter cirka 1 time. Sover herefter 1-2 timer. Vi leger/er i mødregruppe/til svømning/andet. Middagslur på cirka 1-1½ time. Herefter leg/B er med ved praktiske gøremål/spiser lidt grød mm. Så kommer der en til to kortere lure på ½ times tid. Efter at have siddet med ved bordet ved aftensmad/rolige lege/lidt grød mm. puttes B til natten.
Om dagen sover han altid i barnevognen, hvilket fungerer rigtig godt. Om natten sover han i bedside crib i soveværelset. Hans søvnmønster har i et par måneder nu været: første lur varer omkring 2 timer. B vågner og ammes. De to næste lure er ofte 1½ time lange og afbrudt af, at han vågner og ammes. Herefter ligger han meget urolig, vågner hyppigt og græder. Jeg har forsøgt at trøste på mange måder, men det lykkes ofte kun med amning. Fra omkring kl. 2 om natten kommer han over i min seng, så vi kan halvsove lidt mens han spiser indimellem.
Vores udfordringer starter om eftermiddagen. Den seneste måned er B klar til natten omkring kl. 17 om eftermiddagen. Han kan ...
... sove 2 timer i barnevognen og er meget træt, når han vågner. Jeg har forsøgt at holde ham vågen, når han er vågnet, men han virker træt og øjnene ”kører rundt”. Jeg oplever, at de 2 timer er den første del af hans nat-lur, og når han senere puttes i sengen, sover han max 1½ time før han vågner igen. Jeg har også forsøgt at putte ham direkte i sengen med det resultat, at han er vågen og frisk kl. 3 om natten. Ved at trække den lidt hver dag puttes han nu til natten kl. 18, men han bliver ofte overtræt og er ekstra svær at putte samt sover dårligere. Sommervarmen har selvfølgelig heller ikke hjulpet på problematikken.
Vi har de seneste 2 måneder fulgt samme opskrift: B får nattøj og ren ble på, mens vi synger en lille godnatsang. Han ammes i sengen (den del har vi planer om at tage ud af nat-ritualet, så det ikke bliver en vane), puttes over i sin egen seng, han får sut og bamse og samme godnatsang synges. Vi siger godnat, og jeg går ind i værelset ved siden af. B ligger i 15-20 min og snakker med mønstrene på sengeranden og dynen. Herefter følger 15-20 min med smågråd, hvor jeg går ind i soveværelset, giver ham sutten og bamsen, siger godnat og går igen. Engang imellem falder han i søvn, men ofte ender det i voldsom gråd og skrig. Han mosler ofte rundt, trækker i bamsen og dynen samt ruller mange gange om på maven og bliver ked af at ligge sådan.
Jeg har vendt sengeranden, så der er færre stimuli, men uden den helt store effekt. Sommetider ender jeg med at tage ham op, trøste og så lægge ham ned igen, men han begynder hurtigt at græde igen. Jeg har også forsøgt at ligge ved siden af, og holde ham i hånden eller have en lidt tung hånd på hans brystkasse for at give lidt tyngde. Enkelte gange er jeg endt med at putte ham udenfor i barnevognen, hvor han ofte straks falder i søvn og om aftenen kan sove 3-4½ timer i træk. Jeg synes dog ikke det er en god løsning at han ligger ude sommetider til midnat. De seneste dage har jeg været konsistent i at gå ind når han græder, give ham sutten og bamsen, sige ”godnat min skat” og gå igen. Det tager cirka 1 time og der er meget gråd.
Så mine spørgsmål er:
- Jeg er meget i tvivl om, hvordan jeg bedst putter ham. Jeg vil gerne at sengen bliver et dejligt og trygt sted at være. Jeg ønsker bestemt ikke, at han skal græde sig i søvn, men jeg har lidt en følelse af, at det kan ende sådan, selvom jeg går ind til ham med få minutters mellemrum.
- Hvordan kan jeg hjælpe B til at sove nogle længere stræk om natten, da ingen af os er udhvilede efter 5-6 timers søvn afbrudt to gange (de tre lure på hhv. 2 timer og to gange cirka 1½ time)?
Jeg håber du når hele vejen til enden af mit lange brev og kan hjælpe med lidt vejledning og guidning i den rigtige retning. Jeg kan sagtens klare en times gråd hver aften, så længe jeg ved, at det jeg gør, hjælper os begge til bedre søvn. Slutteligt kan jeg lige tilføje, at far ofte arbejder om aftenen og natten. I de perioder, hvor han er hjemme, kan han sagtens hjælpe med at putte, men ellers står jeg ofte med det alene.
Med venlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.






