Annonce

Annonce

Svar: Snakker med lukket mund


26. juni 2018

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Kris

Tak for dit brev :) Hvor dejligt at høre, at storebror er begyndt at snakke rigtig meget, det lyder som om, at han hurtigt har fundet ud af at knække koden og nu begynder at kommunikere mere og mere bevidst - det er så skønt!

Det er naturligt, at han kan søge sutten ekstra i forbindelse med, at han er blevet storebror og skal dele mor og far med en lille. Sutten er tryghed for ham, det er en god ven, som han har haft altid og når verden omkring ham ændrer sig, som den jo gør, når der kommer en lille ny, så er det helt naturligt, at han søger sin sut.

Han er stadig heller ikke ret gammel, så han skal have lov til at have sin sut. De fleste børn bruger sut til de er omkring 3 år gamle, så det er helt naturligt, at han stadig har brug for den og søger den. Men når det er sagt, så er det dog en god idé, hvis I kan forsøge at vænne ham til ikke at have sut i munden hele dagen.

Det vil være rigtig godt, hvis sutten kan få en fast plads, evt. en æske eller lignende at ligge i, så når han står op om morgenen, så er han med til at lægge sutten på sin plads. På den måde ved han, hvor den er, men lærer samtidig at sutten ligger og venter på ham, til han skal sove. Bliver han ked af det, kan han naturligvis godt få sin sut igen, men ellers lægger han den på plads, når han er klar til at lege videre... Det at inddrage ham, lade ham selv tage sutten ud af munden og lægge den på en hylde eller lignende vil give ham en følelse af medbestemmelse, hvilket han vil være rigtig glad for - i modsætning til, at I tager sutten fra ham...

På samme måde, vil det være rigtig godt, hvis I kan bede ham om at tage sutten ud af munden, når han taler til jer. I kan sige f.eks. "du skal lige tage sutten ud, så jeg kan forstå, hvad du siger" eller lignende. Som du selv nævner, så bliver han rigtigt ked ...


Annonce

... af det, når I ikke forstår ham - og I har nemmere ved at forstå ham, når han taler uden sut i munden. Samtidig er det vigtigt for hans sproglige udvikling, at han ikke taler med en sut i munden. Sutten bliver holdt fast i munden med tungen og læberne, og når han taler med en sut i munden, så vil det påvirke hans evne til at efterligne sproglyde og bruge sin tunge rigtigt. Det bliver altså sværere for ham at tale rigtigt og lære ordene rigtigt, hvis han har en sut i munden og derfor kan sutten forsinke den sproglige udvikling, så ud med den når han taler :)

Med hensyn til at åbne munden, når han taler, så tænker jeg, at I skal passe på med at kommentere på, hvordan han former sin mund, bruger sin tunge, læber osv. Hvis I forsøger at rette på ham, så kan han opfatte det som om, at han gør noget forkert eller er forkert, og det kan faktisk nedsætte hans motivation for at tale. Brug i stedet jer selv som et spejl. Tal til ham tydeligt og klart, lad ham spejle sig i jer, forsøge at gentage de ord, som I siger osv. uden at rette på ham :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Vær opmærksom på, at han forstår mere end han selv siger, og at I meget gerne må udbygge hans ordforråd ved at sætte flere ord på ting i hverdag, ting han selv siger, situationer, som I oplever. Det kan være at lillebror græder og jeres dreng siger f.eks. "han græder", og I kan så udbygge med "ja, lillebror er ked af det" eller modsat, hvis "lillebror griner", så kan I udbygge med "ja, lillebror er glad".

Sæt ord på ting i hverdagen, f.eks. når du giver ham tøj på - "over hovedet", "først den ene arm", "så den anden arm", "bukserne op over numsen" osv. Giv ham også små opgaver "kan du hente bamsen?", "find dine sko", "tag nussekluden med" osv. Læs bøger for ham, syng sange sammen med ham, leg med ord, rim og remser...

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.

Det talte sprog

Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce