Svar: Store sociale problemer

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at jeres dreng har det rigtig svært, og jeg ved fra dine tidligere breve, at problemerne har stået på længe, og det lyder desværre ikke som om, at det er blevet bedre... :(

Du nævner, at "alle omkring ham har stemplet ham som en dårlig kammerat", og det lyder derfor som om, at I har brug for noget konstruktiv hjælp - han har brug for noget støtte i hverdagen, og du er nødt til at tale med hans lærere og skolen om dette.

Jeg kan se, at der i kommunen, hvor I bor, er lærere som er udannet inden for AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og som derfor kan hjælpe med at skabe et undervisningsmiljø, som kan hjælpe jeres dreng med at trives, som kan vejlede og supervisere... En AKT-vejleder kan f.eks. se på klassens sociale samspil og kan give råd til, hvordan din dreng skal mødes - og en guide til, hvordan han skal møde andre...

Jeg kan også se, at kommunen har en metode de kalder HELP. Det går ud på at skabe et læringsmiljø, hvor hver enkelt elev føler sig set og mødt, og som skulle give gode betingelser for barnets faglige og sociale læring... Det lyder altså som om, at skolerne i den kommune, hvor I bor, har forskellige muligheder og er opmærksomme på børnenes trivsel - og derfor er det vigtigt, at I taler med skolen og forsøger at finde en løsning.

Du har tidligere nævnt, at du er bekymret for, om din dreng kan have en autismediagnose eller andet, som giver ham de udfordringer han har - og hvis du stadig har denne bekymring, så er det meget vigtigt, at du taler med jeres læge. Du kan også kontakte kommunens PPR og bede om at tale ...

---

---

... med en skolepsykolog... Der er også mulighed for "åben anonym rådgivning" via PPR i kommunen, hvor I bor. Her kan du møde op og tale med en børnepsykolog. Jeg skal sende dig et link :)

Det er vigtigt, at du bliver taget alvorligt, og du må ikke gå rundt og føle, at ingen vil høre, hvad du siger. Du er oprigtigt bekymret, og det skal du naturligvis reagere på - men det lyder som om, at det kunne være en rigtig god idé for jer at tale med en børnepsykolog fra PPR. De vil også kunne rådgive dig om, hvordan du skal forholde dig derhjemme, og hvad I hjemme kan gøre for at hjælpe jeres dreng bedst muligt. Hvordan du skal håndtere de konflikter, der opstår mellem jer, og hvordan du f.eks. kan tale med ham og de svære situationer, uden at han føler sig "forhørt" og måske føler sig forkert - og netop hvordan du skal hjælpe ham, uden at I skal straffe ham. For han gør jo ikke som han gør med vilje - han gør det, fordi han ikke ved, hvad han ellers skal - og det skal han hjælpes til at lære :)

---

---

Jeg kan godt forstå, at du ikke ved, hvordan du skal tackle det, og det er helt okay og helt relevant at søge hjælp til dette - men det vil være rigtig godt at inddrage skole, lærere, læge, børnepsykolog, så han får hjælp hele vejen rundt, for de ting der sker, og det I oplever, kan I ikke alene ændre på derhjemme.. det er jo noget der foregår i skolen, og når han er sammen med sine klassekammerater. Så man er nødt til også at være der i situationen, hjælpe ham når det sker... forebygge at det sker...

Rigtig meget held og lykke - jeg håber, at I finder en god løsning for jeres dreng og familie! :) Knus herfra!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---