Svar: Input til at komme videre med putning

---

Kære Dorthe

Tak for dit brev :)

Det lyder for mig som om, at du skal se lidt på, hvor meget din datter generelt sover og ud fra dette forsøge at finde hendes rette puttetidspunkt - når hun pludselig har så svært ved at sove og nogle gange faktisk virker temmelig kvik når I når sengen om aftenen, så kan det godt være udtryk for, at du putter hende for tidligt :)

Hun er 16 måneder nu og jeg vil skønne, at hendes søvnbehov ligger mellem 13-13.5 time i døgnet. Du fortæller, at hun ofte puttes 19.45-20 og herefter sover hun til klokken er ca. 6-7 om morgenen, hvor hun vågner af sig selv. Det betyder, at hun om natten ofte sover 10.5 til 11 timer og det betyder igen, at hun så skal sove ca. 2-2.5 time til middag. Hvis hun nogle dage sover en længere middagslur, så vil hendes nattesøvn naturligt blive kortere, og det kan forklare, hvorfor hun måske sover 40 minutter senere...

Det er også værd at medtænke, at det naturligt kan spille ind på hendes middagslur, - både hvornår den ligger, hvor lang den er, og hvor sent hun står op fra den - om hun starter dagen kl 06 eller kl 07. De dage, hvor hun sover længere om morgenen, vil middagsluren måske ligge senere og det vil naturligt så betyde, at hun står senere op fra sin lur og derfor så måske skal puttes det senere om aftenen...

Når du skal kikke på hendes puttetidspunkt om aftenen, så er du derfor nødt til at se på hele dagens rytme - hvornår hun står op, hvornår hun spiser, leger og er aktiv, hvornår hun sover i løbet af dagen osv. Hele dagens rytme vil naturligt spille ind på hvornår hun er putteklar om aftenen og på hvordan hele natten forløber :)

Derudover så er det sådan, at ingen kan sove på kommando. Du kender det fra dig selv. Hvis du f.eks. har et vigtigt møde næste morgen og tænker du vil gå tidligt i seng for at være mere veludhvilet, ja så kan du ikke sove og sådan er det også med børn. Og derfor kan man ikke sige, som du gør "eg tager hende aldrig op og ud af soveværelset, når hun først er kommet i seng. Hun må gerne forstå, at det er mig, der bestemmer hvornår, det er sengetid"... :) Du kan ikke bestemme, hvornår det er sengetid, det afhænger af dagens rytme og hvis hun ikke er træt og parat til at sove, så kan hun naturligt ikke sove, heller ikke selvom du tænker at hun skal sove senest kl 20... :)

Rent fysiologisk taler man om, at der kører et søvntog, og at det handler om at springe på toget, når det holder ved perron. Søvntoget kommer kørerende med vores søvnhormoner og derfor skal vi springe på det, når det kommer. Hvis vi kommer for tidligt til toget, så står vi på perronen og venter og kan ikke sove. Det samme sker, hvis vi kommer for sent til toget, så står vi også og venter, og det er lige så frustrerende. Vi skal springe på toget, når det er der....

Og det betyder faktisk, at hvis du bruger 40 minutter hver aften på at få din datter til at sove, så rammer du ikke søvntoget - og det frustrerer jer begge. Og her er det faktisk nogle gange en god idé, at du tager hende ud af soveværelset igen, sætter dig med hende i stuen og så venter på at søvntoget kommer forbi. og søvntog kører ofte efter 20-40 minutters køreplaner, så her må du se på hende, lægge mærke til, hvornår hun viser træthedssignaler og virker parat til at sove - altså hvornår søvntoget kommer forbi - og så er det her, at du skal putte hende.

Hvis du mener, at puttetidspunktet er rigtigt og hun udregnet skulle kunne sove, når du putter hende, så kan det sagtens være, at hun lige nu har brug for lidt tid i sin seng til at koble fra og finde roen. Hun er netop startet i vuggestue og det ...

---

---

... betyder naturligt at hun skal vænne sig til en ny og stor verden. De taler også et andet sprog i vuggestuen, end du taler til hende derhjemme, og det kan naturligt være meget voldsomt for hende, at skulle forholde sig til så meget nyt - også selvom dagene er korte stadigvæk :) Og det kan sagtens gøre, at hun om aftenen har svært ved at koble fra og derfor svært ved at falde i søvn.

Det at hun er adskilt fra dig i dagtimerne, kan også sagtens gøre, at hun søger din hånd og dermed din kontakt ekstra - og især, når hun skal sove. Her har hun brug for at mærke dig og fornemme dig, fordi det bekræfter hende i at du ikke forsvinder fra hende, at du stadig er der for hende.

Derfor skal du prøve at afkode, hvad hendes behov er. Hvis hun kan ligge lidt alene, hygge sig, tumle rundt osv. så må du naturligvis gerne lade hende ligge og så kan du gå ind til hende og være der for hende, synge godnatsang osv. når hun så virker parat til at sove. Hvis hun modsat virker klyngende, bliver rigtigt ked af det, når du går - så er det en god idé at du prioritere at sidde der, være der for hende lige nu. Børn som klynger sig til voksne for at kunne sove, har naturligt brug for os, og det skal du lytte til. Og igen skal hun så måske puttes lidt senere, så det ikke er 40 minutter du sidder der, men måske blot 10-15 minutter...

Du skriver, at hun nogle gange hopper rundt, sætter sig op, smiler, leger, rejser sig osv. og det kan også være tegn på, at hun tror, at I skal lege. Altså ikke nødvendigvis at hun ikke er træt nok og parat til at sove, men snarere tegn på, at hun ser det at du sidder der som en mulighed for leg og underholdning. Hvis det er tilfældet, så kan du bruge det, som jeg kalder for se til metoden. Det er ikke en metode, som går ud på, at hun skal græde, men om at vise hende, at hun trygt kan lægge sig til at sove. Det er sovetid og ikke legetid. Og det betyder, at du skal putte hende tryg og kærligt, som du plejer og derefter gå kortvarigt fra hende. Ikke for at hun skal begynde at græde, men fordi du med dit kropssprog signalerer, at det ikke er tid til leg og underholdning nu.

---

---

Se til metoden bruges altså for at vise hende, at du stadig er der. Den bruges for at lære hende, at hun trygt og roligt kan lægge sig til at sove, at hun ikke er forladt, at hun ikke er alene. Derfor går du tilbage til hende, selvom hun ikke er ked af det og selvom hun ikke græder, og du er kun væk i ca. 3 minutter af gangen. Du går tilbage til hende, hjælper hende med at blive lagt ned, putter hende, kærtegner hende, taler beroligende osv. og går kun ud, hvis hun igen viser tegn til at ville lege og ikke sove. Hvis hun viser tegn til at du skal blive der og viser tegn til, at hun har brug for din nærhed, så bliver du der.

Det er derfor også vigtigt, at man ikke trækker denne metode ud. Det er ikke meningen, at hun skal blive ulykkelig. Du putter hende, synger, kærtegner, beroliger og ligger hun stille og nyder at du er der, kan hun sove og falde til ro, ved at du holder hende i hånden, så er det værd at bruge 10-15 minutter på dette. Men hopper hun rundt, leger osv. (og du ved at puttetidspunktet er rigtigt, så kan du gå kortvarigt. Når du så kommer tilbage efter et par minutter, så lægger du mærke til hendes signaler. Hvis hun stadig vil lege og er i hopla, så kan du gå et par minutter igen - og vende tilbage selvom hun ikke græder. Men hvis hun tydeligt har brug for at du er der, så skal du være der :)

Tryghed er alfa omega for at sove godt - både nu og i tiden, årene frem :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---