Svar: Opdate på flaske og søvn
Kære Mie
Tak for dit brev og dine søde ord til mig :)
Hvor er det dejligt at høre, at jeres ældste dreng stortrives på alle måder, og at alle de små udfordringer I havde tidligere nu er væk... skønt! Krydser fingre for at det fortsætter! :)
Og øv - sikke noget med de ører - men godt at I fandt ud af, hvad der var galt, og at der nu er lagt en plan!
Det er rigtig godt, at jeres dreng accepterer supplement med flaske. Det sikrer ham lidt ekstra, så han holder sin vægt - og det kan være praktisk i hverdagen og fremover, hvis han vil acceptere en flaske. I skal dog være opmærksomme på, når I giver ham flasken - og især når han har øreproblemer - at han ikke ligger ned og får flaske, men er lejret med hovedet lidt højt eller sidder hos jer, når han spiser. Det forebygger tilbageløb af mælk til et eustakiske rør i øret.
Og så til dine spørgsmål :) Nej - han skal ikke have afføring dagligt, når han kun får en flaske i døgnet. Tommelfingerreglen om at børn, der får modermælkserstatning, skal have afføring en gang i døgnet gælder for børn, der udelukkende får flaske - og ikke børn som også ammes. Når han kun får en flaske, så er det ikke sikkert, at I vil opleve så stor en forskel, måske vil han have afføring hver 3-4 dag. Det I skal lægge mærke til er, om hans afføring bliver hårdere, og om det virker som om, at han har svært ved at komme af med sin afføring. Det gør ikke noget, at der går nogle dage imellem afføringerne, men afføringen skal være blød og let for ham at komme af med:)
Det kan sagtens være tilstrækkeligt og fint med amning et par gange om natten - nogle børn vil i 3-4 måneders alderen begynde at ...
... have et længere søvnstræk om natten, og hvis de indtager mælk nok hele dagen igennem, så er det kun dejligt for hele familien med den ekstra søvn. I skal dog være opmærksomme på, at det nok ikke varer ved. I takt med at han bliver ældre, begynder at indtage skemad og drikke vand af kop, så vil han naturligt stadig have brug for mælk på ydertidspunkterne og vil derfor godt kunne begynde at sove lidt kortere tid igen, end han tidligere har gjort. Simpelthen fordi han stadig nogle gange er nødt til at spise sen aften, nat og/eller tidlig morgen, for at få sit behov tilstrækkeligt dækket. Mælkebehovet vil være det samme de næste måneder, - når han begynder med skemad, så vil skemaden komme ud over hans vanlige indtag af mælk.
Mange børn vil i 4 måneders alderen også have en rytme, hvor de er vågne om aftenen og går sent i seng. Det betyder, at de i den alder ofte dier meget hyppigt ved brystet om aftenen, og så får han evt. en flaske, før han puttes, og det kan godt være sent - f.eks. kl 22. Herefter vil han så godt kunne sove et længere søvnstræk, før han melder sig og har brug for brystet igen... Går han derimod tidligt i seng, så vil han ofte have behov for mælk når han puttes, igen sen aften, midt nat og tidlig morgen... Så om 2 amninger om natten er nok afhænger altså helt af hans rytme, hvor meget han dier hos dig i løbet af dagen, hvornår han får sin flaske om aftenen osv. :)
Du skal her naturligt også lægge mærke til hans vandladninger - han skal stadig have gode tunge tissebleer og hans urin må ikke være gul og koncentreret :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder











