Annonce

Annonce

Svar: Hjælp vågner kl 5.00 - del II


24. april 2018

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej igen

Det er rigtig fint, at du skriver tilbage :)

Jeg kan godt forstå du er frustreret og jeg kan godt fornemme, at du føler, at du har forsøgt alt, og at intet rigtigt virker. Det handler højst sandsynligt om, at jeres datter lige nu går igennem en meget stor udvikling - og det påvirker hendes søvn. Hun er i separationsfasen, og det betyder, at hun har svært ved at sove - både svært ved at overgive sig til søvnen og også svært ved at sove sammenhængende, når hun endelig sover.

Denne alder betyder også, at hun drømmer rigtig meget, bearbejder alle dagens oplevelser osv. Hun er startet i vuggestue, og det giver naturligt en masse nye stimuli og en helt ny stor verden at forholde sig til, samtidig med at hun jo oplever at være adskilt fra dig om dagen... Alt sammen påvirker det hendes søvn, og gør det samtidig naturligt, at hun netop vil op, søger din favn, har brug for at se dig, være tæt på dig, når hun vågner:)

Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor du går hen, når du går fra hende. Hun kan ikke forholde sig til, at du er i soveværelset, og hun er på eget værelse - når hun ikke kan se dig, så føler hun sig naturligt forladt og alene. Og når hun vågner af en drøm, bliver ked af det, og du så kommer ind til hende, så bliver hun naturligt glad - derfor rejser hun sig, strækker armene op mod dig og signalerer "tag mig op", når hun ser dig, og derfor protesterer hun højt og inderligt, hvis du lægger hende ned og gør tegn ikke at ville have hende i din favn eller gør tegn til at ville gå...

Hun kan heller ikke forholde sig til tid, så hun ved ikke, om du er væk i 3 minutter, 3 timer eller 3 dage. Hun mærker bare at du forsvinder - og det er naturligt rigtig svært for hende:) At hun reagerer som hun gør er derfor helt naturligt for hendes ...


Annonce

... alder og for den udviklingsfase, hun går igennem netop nu :)

Hvis hun ikke kan hjælpes videre i søvnen kl 05, - heller ikke selvom I tager hende ind til jer og lader hende sove videre i dobbeltsengen, så er I nødt til at stå op med hende. Og så må du forsøge at finde ud af, hvornår du så kan putte hende igen. Det vil være rigtig godt, hvis hun ikke får en længere vågenperiode om morgenen, men i stedet får så kort en opvågning som muligt - men hvis dette ikke kan lade sig gøre, fordi hun skal i vuggestue, så må du lade hende være vågen og så aflevere hende, som I plejer.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det vil være rigtig godt, hvis I her kan samarbejde med vuggestuen, så hun der får mulighed for at få den søvn, hun mangler. Det er vigtigt, at hun der får mulighed for at sove lidt længere lure, så den søvn hun mangler om natten kan blive indhentet om dagen. Derfor må du gerne tale med vuggestuen om, at de er fleksible i forhold til jeres datters behov i øjeblikket - og det lyder det faktisk som om at de er, hvis hendes søvn svinger fra 1.5-3.5 time i løbet af dagen. Det er rigtig dejligt, hvis hun har mulighed for på den måde selv at regulere sit behov lige nu :)

I hverdagene, hvor hun skal i vuggestue, må hun altså indhente søvnen i løbet af dagen, som hun viser behov for - det lyder som om, at det går fint med at være vågen til de putter børnene omkring kl 09, og det er helt okay. I weekenden må I så også gerne holde nogenlunde fast i dette puttetidspunkt, men dog samtidig forsøge at undgå for lang en vågenperiode tidlig morgen. Så i weekenden vil det være godt, hvis du kan putte hende om morgenen, så det stadig passer nogenlunde med, at hun så kan holde den rytme, som hun forventes at skulle have i vuggestuen.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce