Annonce

Annonce

Svar: 11 måneder og vågner om natten


19. april 2018

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af hele jeres forløb omkring søvn :)

Der er sandsynligvis flere ting som spiller ind hos jer, og det lyder som om, at en enkelt flaske i døgnet stadig vil være en god idé. De fleste børn vil i 11 måneders alderen have brug for to flasker i døgnet, ofte ligger de aften og sen aften, da jeres dreng har været vænnet af flasken, fået flaske og du atter er ved at vænne ham fra, så tænker jeg, at en enkelt flaske måske vil være passende nu.

Det betyder, at du f.eks. kan forsøge at skabe en aftenrutine, der ser således ud:

Aften 18: Aftensmad, spiser det samme som jer - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, mad i hånden og til fingrene og mad som spises med gaffel, men også stadig mos, som du kan hjælpe ham med. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.

Ca. 19.30 tilbydes han en godnatgrød, som en fast del af hans putteritual, vand eller mme af en kop - og får derefter børstet tænder.

Flaske og puttes til natten ca. kl 20 som nu.

Du har ret i, at når han skal i dagpleje hver dag, så vil det være rigtig godt, hvis han kommer i seng omkring kl 20 og ikke senere, så han stadig kan få en god lang nattesøvn og er parat til at starte dagen omkring kl 06-07...

Du spørger sidst i dit brev, om det er en fase I går igennem lige nu - og det kan sagtens være tilfældet. Da han netop er begyndt i dagpleje, så vil dette naturligt spille ind på hans rytme og hele hverdagen vil ændre sig. Det kan også forklare, hvorfor han lige nu kan være ekstra træt og derfor sove ekstra meget om dagen...

Du fortæller, at han ofte sover 1.5-2 timer om formiddagen mellem kl 7.30-9.30 og at han ofte sover 2-3 timer til middag mellem kl 12-14/15. Det betyder, at han samlet i løbet af dagen ofte sover 4 nogle gange faktisk op til 5 timer - og dette er naturligt nok en del af forklaringen på, at han vågner og er frisk om natten.

Hans samlede søvnbehov ligger på ca. 13.5 times søvn i døgnet. Det betyder, at hvis han f.eks. sover 11 timer om natten fra kl 20 til 07, så vil han kun skulle sove ca 2.5 time samlet i løbet af dagen for at nå op på sit behov. Sover han længere om dagen, så vil nattesøvn naturligt blive kortere, og selvom vi siger, at han vil trives rigtig godt med f.eks. at sove fra kl 20 til 06, så vil han stadig "kun" skulle sove ca 3.5 time i løbet af dagen - og sover han mere, så er der naturligt stor sandsynlighed for, at han vågner om natten og har en periode på en time eller mere, hvor han faktisk ikke er træt...

Da han netop ...


Annonce

... er startet i dagpleje og oplever en masse nyt så synes jeg, at det er vigtigt, at han får lov til at sove om dagen - fordi han netop har brug for de afbræk, som søvnen giver ham. Det er som udgangspunkt synd at vække ham og på den måde afkorte hans dagsøvn - også selvom du kan gøre det med små skridt...

I stedet vil det være rigtig godt, hvis du kan forsøge at afkorte hans vågenperiode om natten. Når han vågner allerede kl 2.30, så prøv om du kan lade ham ligge og lade ham selv finde ind i søvnen igen. Prøv at signalerer, at det er sovetid og ikke tid til at lege og pludre, så han spejler sig i dig og kan se at du sover. Du kan her naturligvis også overveje, om han skal på eget værelse, så I ikke forstyrrer hinanden, men hvis du lige nu skønner, at han sover bedst i soveværelset, så må du gerne lade ham blive der - blot du med dit kropssprog (lukkede øjne osv.) signalerer, at det er tid til at sove :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du nævner, at han nogle nætter først vågner hen mod morgenstunden og så puttes til første lur omkring kl 7.30 - her tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at afkorte hans vågenperiode gradvist. Det betyder, at hvis han f.eks. vågner kl 05 og puttes kl 7.30, så vil det være rigtig godt, hvis du kan forsøge at putte ham kl 7.15, 7.00, 6.45, 6.30 osv. så det han lige nu har som en vågenperiode bliver mere til en opvågning - og så du på den måde stadig sikrer, at han kommer op i nogenlunde tid om morgenen, så han stadig kan sove både formiddagslur og middagslur. Som du selv nævner, så er det svært at putte ham til formiddagslur de dage, hvor han først står op kl 7.30...

Det vil altså være rigtig godt, hvis du kan forsøge at afkorte hans vågenperioder om natten på den ene eller den anden måde og i takt med at hans nattesøvn så bliver længere, så skulle hans dagssøvn så også gerne blive kortere. Altså han skulle i princippet selv begynde at sove lidt mindre om dagen og rytmen dermed fungere bedre for jer alle. Når det så er sagt, så er det dog ikke altid tilfældet, nogle gange vil du være nødt til at vække ham fra hans dagssøvn og holde dem på et vist niveau. Det er dog aldrig et spørgsmål om at fjerne en times søvn af gangen, for det kan han naturligt slet ikke holde til - skal dagssøvnen afkortes, skal dette også gøres med meget små skridt af gangen. Og som sagt tænker jeg, at du lige nu skal lade ham sove som han viser behov for, fordi han er startet i dagpleje og naturligt kan have brug for den ekstra dagssøvn - og der kan altså godt være tale om en fase, som du selv er inde på...

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.

- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil bare sige tak.

Jeg er så glad for at det er muligt at vende de mange store, svære tanker med dig her.. Det er virkelig en stor, stor hjælp :)

Knus fra mig


Annonce