Svar: Særlig sensitiv?

---

Kære Karina

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng :)

Det lyder som om, at det er en god beslutning at lade jeres dreng blive i sin nuværende dagpleje. Han er glad og tryg ved stedet, kender rutinerne, og det lyder som om, at det er rigeligt udfordrende med besøg i legestuen. Samtidig lyder det som om at dagplejer og I er gode til at samarbejde og alle er interesserede i at støtte jeres dreng bedst muligt, og det er jo sådan det skal være :)

At være "særligt sensitiv" betyder ikke, at man er "særligt sart", "ikke tåler noget", "ikke har mod på verden" eller lignende. Begrebet særligt sensitiv dækker over et karaktertræk, at man er bærer af et gen, som giver en særlig sensitivitet. Og det er derfor arveligt. Hvis man har et særligt sensitivt barn, så vil enten mor, far, storesøster og/eller måske bedsteforældre have nogle af de samme træk. Et særligt sensitivt barn er således ikke et barn "der ikke tåler noget", men derimod et barn, som har en særlig fornemmelse for sine omgivelser. Hvis du ikke selv er særligt sensitiv, så er det naturligt nyt for dig og det kan være svært at sætte sig ind i reaktionerne - men måske kan din mand, dine forældre eller søskende genkende nogle af trækkene fra dem selv :)

Særlig sensitive børn bearbejder indtryk med større dybde. Det betyder, at de godt kan reagere overfor lyde, synsindtryk og berøring. De kan derfor godt reagere hvis flere mennesker er samlet på et sted, og der er meget aktivitet og uro. Særligt sensitive børn reagere ofte også på andres følelser - de bliver meget let "smittet" af sindsstemninger - hvis andre griner, griner de, hvis andre græder, græder de, hvis andre er stressede, så bliver de også let stressede... Og så taler man om at særligt sensitive børn har et højere arousalniveau. Det betyder, at de let bliver overstimulerede og det betyder også, at de ofte har brug for tid til at tilpasse sig nye situationer. De har rigtig meget brug for forudsigelighed, brug for at vide, hvad der skal ske...

Arousal handler om barnets modtagelighed overfor sanseindtryk. Børn kan både have en høj arousal og en lav arousal, og det har betydning for deres evne til at koncentrere sig og holde opmærksomheden på det som sker. Hvis et barn har en lav arousal, så vil barnet ofte være meget rolig og næsten grænsende til at være sløv. Hvis barnet har en høj arousal, så vil det være konstant i bevægelse, kan have svært ved at finde ro og kan være meget følsom overfor både lyd og lys og nogle gange også berøring.

Psykologerne Lise og Martin August har specialiseret sig i "særligt sensitive voksne og børn". Se hjemmesiden sensitiv.dk. Her kan du finde mere information og de har også lavet en bog om sensitive børn :)

Der er naturligt nogle af de ting du nævner i beskrivelsen af din søn, som godt kan hænge sammen med en særlig sensitivitet, og jeg kan ikke udelukke dette. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, hvordan din dreng har haft det og hvordan han bruger sine sanser i hverdagen - kan han måske have sansemotoriske udfordringer?

Vi har i alt 7 sanser og det er via disse sanser at vi bearbejder indtryk, oplever og forholder os til verden:

- Den visuelle sans (synssansen)
- Den auditive sans (høresansen)
- Den olfaktoriske sans (lugtesansen)
- Den gustatoriske sans (smagssansen)
- Den vestibulære sans (labyrint- og ligevægtssansen)
- Den taktile sans (berørings- og følesansen)
- Den proprioceptive sans (muskel-ledsansen, stillingssansen og det kinæstetiske ('bevægelsessansen')).

Nogle børn har kun problemer med en sans og andre har problemer med flere. Symptomerne kan være meget forskellige fra barn til barn. Nogen børn reagerer feks. hvis tøjet stammer, elastik i buksekanten eller ...

---

---

... ved håndled og ankler. De reagerer på vaskemærker, på at sidde i autostolen eller lignende. Nogen har svært ved at røre ved mad, svært ved at spise med fingrene eller svært ved at lege med ler, mudder eller lignende. De kan også have svært ved berøring, både svært ved at blive rørt ved og også svært ved selv at mærke, hvordan de rør ved andre - altså hvor hårdt de trykker, eller hvordan man kærtegner.

De kan også have svært ved at fornemme deres egen krop og kroppens grænser, og derfor vil nogle børn også slå ud efter andre, hvis de kommer for tæt på. Nogle børn reagere også med at være motorisk meget urolige. Deres arme, hænder og ben kører på dem hele tiden, selv når de sidder stille, så er de aldrig helt i ro.

Nogen børn har en særlig stor overfølsomhed for lys, lyd og lugt. Og de kan reagere voldsomt på at der er flere samlet i et lokale eller på at skifte situation - at gå fra bilen og ind i indkøbscenteret eller måske gå fra grøntsagsafdelingen ned i fiskeafdelingen i supermarkedet, fordi lugten, lyset, alle menneskerne osv. bliver for overvældende for dem...

Nogen børn har en dårlig balancesans og vil derfor ikke klatre op, vil ikke gynge og bryder sig i det hele taget ikke om at være i bevægelse og "vuggende" tilstand. De kan blive dårlige, føle sig svimle, få kvalme osv. når man placerer dem højt eller sætter dem på en gynge...

---

---

Og nogen børn reagere med at trække sig, flytte sig væk eller reagere f.eks. med at bryde sammen på gulvet, fordi for mange indtryk overvælder dem. De har svært ved det sansebombardement, det er at skifte situation...

Der findes privatpraktiserende ergoterapeuter og fysioterapeuter som tilbyder sansemotorisk træning, nogle kommuner har en person ansat, som man kan kontakte og ellers kan man søge hjælp til sansemotorisk træning privat. Behandlingen kan blandt andet bestå i at lave specielle børsteøvelser, hvor man med en speciel børste, børster barnets krop på en bestemt måde. Men det kan også være øvelser, der af barnet opfattes som leg - løbe, hoppe, rulle, bevæge sig rundt på en forhindringsbane og lignende. Det er øvelser gennem leg, som udfordrer barnet og bryder lidt af de grænser, som barnet har - men under ordnede forhold :)

Og jeg tænker, at det netop er vigtigt, at du lytter til din dreng og de signaler, som han sender. Det er vigtigt, at du ikke presser ham til noget, som han tydeligt ikke er parat til og det er også vigtigt, at du medtænker, at du virker som rollemodel. Vær opmærksom på, hvilke signaler du sender, når I er nogen steder eller der kommer gæster på besøg. Hvis du bliver forlegen over hans opførsel, hvis du kalder ham "genert" og undskylder med "han er jo lidt genert", hvis du bliver utryg ved situationen, så vil han naturligt reagere på dette og spejle dine følelser. Samtidig er det heller ikke nogen god idé, at du presser ham - lad vær med at sige "se de andre børn, hvor de..." eller "du kan da lege ligesom den anden dreng" eller lignende - det er ikke befordrende for hans selvværd og vil meget hurtigt gøre, at han føler sig forkert.

Det bedste er derfor, hvis du kan hjælpe ham, når du fornemmer, at det er svært. Lade ham sidde på skødet og studere verden - tjekke op på dig og fornemme om du er tryg og glad, for så spejler han dette og bliver naturligt selv mere tryg og glad ved situationen. Gå med ham, tag ham i hånden og gå med ham hen til de andre, tal med de andre børn, vær den som tager kontakt, vis ham legetøjet osv. og se på de sammen med ham - uden at presse ham til, at han skal selv. De første mange gange er det altid sammen med dig, så han stille og roligt selv får modet til at prøve selv.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---