Brev:
Særlig sensitiv?
Hej Helen
Dette er lidt en fortsættelse på mit forrige brev, hvor vi stod i det dilemma omkring skift fra dagpleje til vuggestue :)
Vi har valgt at sige nej til pladsen for denne gang, da vi ikke syntes det er det bedste for Elliot pt. Dog er vi aktive igen fra 1/9, så vi forhåbentlig får en plads til efteråret. Sammen med dagplejen arbejder vi så på at gi Elliot lidt hår på brystet hen over sommeren :)
Det er også her jeg har brug for dit råd, da jeg snart er klar til at kaste håndklædet i ringen og kalde ham for særlig sensitiv :(
Jeg har aldrig været fan af det ord, da jeg syntes det er for nemt at stemple børn, og jeg havde aldrig i min vildeste fantasi, troede at jeg ville kalde mit eget barn det, men nu er jeg virkelig tæt på.
Jeg elsker Elliot over alt på jorden og vil det bedste for ham, derfor har jeg nu brug for råd til hvordan jeg bedst mulig støtter ham. Han har fra den dag han blev født været lidt af en håndfuld, han ville ikke amme og mad har altid været en by i Rusland for ham, det er der så heldigvis kommet styr på nu. Men hans sind bliver værre og værre syntes jeg :(
Han har rigtig svært ved mennesker han ikke kender og faktisk også mennesker som han kender, hvis han ikke har set dem i et lille stykke tid.
Jeg har lavet meget med min mødregruppe lige fra start og vi har ses hjemme og uden hver uge lige fra starten. Man burde mene at Elliot ville føle sig tryk sammen med de andre mødre og børn, men dette er ikke tilfældet. Han vil kun sidde ved mig og observere de andre, først efter en times tid, har han mod på at gå ned på gulvet, men kun med mig i hånden.
Han er SÅ glad herhjemme og fiser frem og tilbage, snakker og leger med sin søster (som er den totale modsætning og meget udadvendt), men kommer der en "fremmed" på besøg, ligger han sig ned, lukker øjnene og græder indtil han kommer op og putter. også selvom vi er I hans vante rammer.
Senest i morgen var han og jeg på legepladsen og han ...
... hyggede sig og legede i sandkassen. Så snart min veninde og hendes datter kom dertil (samme alder og som han har set mange gange) Ligger han sig ned og græder, og vil kun sidde oppe ved mig. Han vil slet ikke være hvor hun er og hiver fat i mig, for at gå ned i den anden ende af legepladsen. Bare min veninde kikke på ham, begynder han at græde. Sådan er det faktisk hver gang og det ender som regel med at vi må tage hjem.
Jeg har forsøgt at lade ham ligge og græde, jeg har forsøgt at tage ham op og trøste ham, jeg har faktisk forsøgt alt, men lige lidt hjælper det. Det bliver ikke bedre, desværre.
Vi har haft en dialog med dagplejen og hun oplever det samme. Han er tryk ved hende og de 2 andre børn hun har, men når de er i legestue klapper han sammen som en østers og lukker øjnene, hvis de voksne kommer for tæt på (selvom han har set dem mange gange).
Det er SÅ opslidende det her og jeg frygter for hans fremtid når han skal i vuggestue/børnehave/skole, hvis ikke snart det bliver bedre :( Så han kan vi gøre som forældre??
På den ene side syntes jeg at han skal kastes ud i det og har lyst til at lade ham græde til han stopper og kan se der ikke er noget farligt. Men på den anden side, vil jeg gerne tage ham op og trøste ham, hvis han bare ikke er klar til det.
Men bliver han så nogensinde "klar" til det, jeg er bange for at pakke ham ind i vat, så han får det endnu svære når han bliver stor. Det syntes jeg jo heller ikke jeg gør, jeg forsøger at tage meget ud med ham og lader ham gøre tingene i hans tempo, men der sker bare ikke rigtig nogen fremgang og derfor skriver jeg nu til dig.
Han bliver trods alt snart 2 år (12/7) og det må da for pokker da snart vende :)
Vil du betegne ham som særlig sensitiv og syntes det er et begreb, jeg skal sætte mig mere ind i?
Findes der nogle øvelser eller andet man kan træne med ham, så han får mere mod på omverdenen?
På forhånd tak og rigtig god påske
Med venlig hilsen
Karina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.