Brev:
Særlig sensitiv?
Hej Helen
Dette er lidt en fortsættelse på mit forrige brev, hvor vi stod i det dilemma omkring skift fra dagpleje til vuggestue :)
Vi har valgt at sige nej til pladsen for denne gang, da vi ikke syntes det er det bedste for Elliot pt. Dog er vi aktive igen fra 1/9, så vi forhåbentlig får en plads til efteråret. Sammen med dagplejen arbejder vi så på at gi Elliot lidt hår på brystet hen over sommeren :)
Det er også her jeg har brug for dit råd, da jeg snart er klar til at kaste håndklædet i ringen og kalde ham for særlig sensitiv :(
Jeg har aldrig været fan af det ord, da jeg syntes det er for nemt at stemple børn, og jeg havde aldrig i min vildeste fantasi, troede at jeg ville kalde mit eget barn det, men nu er jeg virkelig tæt på.
Jeg elsker Elliot over alt på jorden og vil det bedste for ham, derfor har jeg nu brug for råd til hvordan jeg bedst mulig støtter ham. Han har fra den dag han blev født været lidt af en håndfuld, han ville ikke amme og mad har altid været en by i Rusland for ham, det er der så heldigvis kommet styr på nu. Men hans sind bliver værre og værre syntes jeg :(
Han har rigtig svært ved mennesker han ikke kender og faktisk også mennesker som han kender, hvis han ikke har set dem i et lille stykke tid.
Jeg har lavet meget med min mødregruppe lige fra start og vi har ses hjemme og uden hver uge lige fra starten. Man burde mene at Elliot ville føle sig tryk sammen med de andre mødre og børn, men dette er ikke tilfældet. Han vil kun sidde ved mig og observere de andre, først efter en times tid, har han mod på at gå ned på gulvet, men kun med mig i hånden.
Han er SÅ glad herhjemme og fiser frem og tilbage, snakker og leger med sin søster (som er den totale modsætning og meget udadvendt), men kommer der en "fremmed" på besøg, ligger han sig ned, lukker øjnene og græder indtil han kommer op og putter. også selvom vi er I hans vante rammer.
Senest i morgen var han og jeg på legepladsen og han ...
... hyggede sig og legede i sandkassen. Så snart min veninde og hendes datter kom dertil (samme alder og som han har set mange gange) Ligger han sig ned og græder, og vil kun sidde oppe ved mig. Han vil slet ikke være hvor hun er og hiver fat i mig, for at gå ned i den anden ende af legepladsen. Bare min veninde kikke på ham, begynder han at græde. Sådan er det faktisk hver gang og det ender som regel med at vi må tage hjem.
Jeg har forsøgt at lade ham ligge og græde, jeg har forsøgt at tage ham op og trøste ham, jeg har faktisk forsøgt alt, men lige lidt hjælper det. Det bliver ikke bedre, desværre.
Vi har haft en dialog med dagplejen og hun oplever det samme. Han er tryk ved hende og de 2 andre børn hun har, men når de er i legestue klapper han sammen som en østers og lukker øjnene, hvis de voksne kommer for tæt på (selvom han har set dem mange gange).
Det er SÅ opslidende det her og jeg frygter for hans fremtid når han skal i vuggestue/børnehave/skole, hvis ikke snart det bliver bedre :( Så han kan vi gøre som forældre??
På den ene side syntes jeg at han skal kastes ud i det og har lyst til at lade ham græde til han stopper og kan se der ikke er noget farligt. Men på den anden side, vil jeg gerne tage ham op og trøste ham, hvis han bare ikke er klar til det.
Men bliver han så nogensinde "klar" til det, jeg er bange for at pakke ham ind i vat, så han får det endnu svære når han bliver stor. Det syntes jeg jo heller ikke jeg gør, jeg forsøger at tage meget ud med ham og lader ham gøre tingene i hans tempo, men der sker bare ikke rigtig nogen fremgang og derfor skriver jeg nu til dig.
Han bliver trods alt snart 2 år (12/7) og det må da for pokker da snart vende :)
Vil du betegne ham som særlig sensitiv og syntes det er et begreb, jeg skal sætte mig mere ind i?
Findes der nogle øvelser eller andet man kan træne med ham, så han får mere mod på omverdenen?
På forhånd tak og rigtig god påske
Med venlig hilsen
Karina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.