Annonce

Annonce

Svar: Renlighed, igen.


25. februar 2018

Kategori:
Alder:
3 år, 11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Eva

Tak for dit brev :) Det er rigtig fint, at du skriver til mig igen :)

Da du skrev til mig godt 7 måneder siden, havde jeg den opfattelse, at jeres dreng var renlig med sin vandladning, men havde problemer i forhold til sin afføring. I det brev du sender nu, beskriver du en dreng, som faktisk har rigtig svært ved at fornemme både vandladning- og afføringstrang...

Du fortæller, at I har haft en del sygdom i familien og overskuddet til at hjælpe ham med renlighed har ikke rigtig været der... og det lyder som om, at I måske har misset det tidspunkt hvor han egentlig har været klar, og derfor er det ekstra svært for ham nu. Jeg forstår godt, at du synes det er vigtigt, at han bliver renlig nu, og jeg kan godt forstå, at du gerne vil udnytte jeres ferie lige nu til at få det klaret, men sådan fungerer det desværre ikke helt...:)

Renlighed er noget man modnes til - rent fysiologisk skal jeres dreng kunne holde sig og han skal også have en fornemmelse for, hvornår han skal tisse og have afføring. Og så skal han også være mentalt parat og støttes i at mærke efter og hjælpes på toilettet, når tid så er...

Det er for tidligt at indføre et skema og give ham krydser, når det lykkes - for det er alt for tilfældigt om det lykkes for ham, og derfor vil et skema på nuværende tidspunkt ikke rigtig have nogen effekt. Et skema virker bedst, hvis det bruges der, hvor han faktisk er renlig, men lige mangler lidt ekstra motivation til at komme over sidst hurdle, for at det lykkes helt...

Og det går ikke, at du sætter en timer til og kræver, at han skal tisse igen en halv time efter, at han har tisset, eller kræver at han skal forsøge at tisse hvert 10. minut indtil det lykkes for ham. Det lærer ham ikke, at fornemme tisse- og afføringstrang. Det lærer ham ikke at blive tryg ved og glad for at gå på toilettet. Det bliver derimod noget tvangspræget og ubehageligt for ham, og ender sandsynligvis med mange diskussioner og kamp mellem jer - og det gør ham ikke renlig.

Jeg vil anbefale dig, at du lader ham beholde bleen på. Det er et nederlag, hver gang han tisser i bukserne eller har afføring i bukserne. Han gør det ikke med vilje, og det er synd for ham, at han skal opleve våde eller snavede bukser. Det er derimod vigtigt at lade ham beholde bleen på, fordi det giver ham en oplevelse af succes. Selvom han ikke når toilettet i tide og kommer til at dryppe lidt i bleen, så vil den stadig kunne føles tør. Og han vil evt. kunne bruge samme ble igen - hvor et par våde bukser altid skal skiftes.

Du skal bruge buksebleer til ham, som kan trækkes op og ned som et par underbukser. Og hvis han har tisset lidt og bleen ...


Annonce

... kan bruges igen, så roser du ham for det. Har han tisset eller lavet så meget i bleen, at han har brug for en ny ble, så siger du "det er helt okay, så var det jo godt du havde bleen på", og så får han en ny ble på og kan lege videre - og så prøver I bare om ikke det kan lykkes næste gang. Så det at komme på toilettet bliver forbundet med noget naturligt og noget okay rart - også selvom det ikke altid lykkes og så han slipper for at tisse og lave i bukserne, for det er aldrig rart...:)

Derudover vil det være rigtig godt, hvis du kan hjælpe ham med faste toilettider. Og det er ikke hver halve time eller efter 10 minutter. Ingen af os kan tisse så tit - prøv at lægge mærke til, hvor tit du selv tisser? Det er vigtigt, at du ikke presser ham med så hyppige toilettider. Det vil være rigtig godt, hvis du kan hjælpe ham på toilettet som det første om morgenen, når han står op, og som det sidste om aftenen, før han skal i seng. Og i løbet af dagen skal toilettiderne passes ind i forhold til, hvornår I skal ud af døren, at han skal lege ude, spise mad osv. Så han går på toilettet på de tidspunkter, hvor det normalt passer med at gå på toilettet og vaske hænder - så han f.eks. tisser før han løber ud for at lege, eller tisser før han sætter sig til bordet for at spise. Hvis du vil sætte tid på, så vil det sandsynligvis passe, hvis han prøver at tisse ca. hver 3. time...

Han skal naturligvis have mange små måltider i løbet af dagen, spise sundt og varieret, så hans mave holder sig igang naturligt. Han skal drikke vand til måltiderne og også gerne vand som tørstslukker imellem måltiderne - når han drikker nok, så får han naturligt brug for at komme på toilettet.. Og det vil være rigtig godt, hvis du nogenlunde kan finde ud af, hvornår han har behov for at komme af med afføring. Og så hjælpe ham omkring det tidspunkt på dagen, give ham tid ved toilettet, motivere ham til at prutte osv. jf. tidligere brev.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Vandladningstrang kommer, når hans blære er fuld. Derfor er han nødt til at indtage væske før han mærker, at han skal tisse - og derfor er der nødt til at gå 3 timer imellem at du hjælper ham på toilettet.

Afføringstrang kommer på samme måde, når han har spist og maden har bevæget sig ned igennem maven og tarmene og står i endetarmen presser, så tarmen udspiles. Det sender signaler til hjernen om, at afføringen skal ud. Det er her vigtigt, at hans mave fungerer godt, at han ikke har forstoppelse eller lider af tynd mave...

Det lyder som om, at det er gået i hårdknude hos jer, og jeg vil også anbefale dig, at du taler med jeres læge om problemet :)

Håber du kan bruge dette videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.

Toilettræning - 3.5 år

Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Hvor er det altså fedt, at kunne skrive alle sine dumme og til tider overflødige spørgsmål her, og så få et godt og brugbart svar fra dig.

Venligst Susan, mor til Anna 13 måneder


Annonce