Svar: Mad og Leg - 2. del
Hej igen
Tak for din tilbagemelding, det er fint, at du skriver igen :)
Det lyder som om, at det går fremad med at gå - og det gør ikke noget, at det går langsomt, når blot I kan fornemme, at der sker fremskridt. Det er daglig øvelse, som vil hjælpe jeres datter med at lære det, og hun skal desværre opleve at falde på numsen en del gange, før hun har lært at rejse sig og holde balancen og derfra finde ud af at tage et par skridt.. Det er netop helt naturligt, at hun øver sig i at stå og holde balancen, stille og roligt skal hun lære at samle ting på fra gulvet, uden at miste balancen og i takt med at hun kan dette, så finder hun stille og roligt ud af at tage flere skridt ud i verden, så hun er på vej :)
Det kræver også lidt mod, og mange børn er naturligt utrygge i starten. De har brug for at komme over den mentale hurdle, det naturligt er pludselig at skulle slippe mor og far og finde ud af, at man godt kan selv. Og modet kommer naturligt i takt med, at hun prøver og finder ud af, at hun kan - og også af at I motiverer hende, opmuntrer hende og viser hende, at I tror på hende :)
Prøv at lægge mærke til, om hun udvikler sig på andre områder - så du ikke fokuserer så meget på, at hun inden for bestemte uger eller måneder skal kunne gå, men i stedet prøver at se på, hvad hun ellers kan. Måske er hun god til at bruge sine fingre og hænder og bedre til de finmotoriske ting end det grovmotoriske? Når hun f.eks. spiser, bruger hun så fingrene og hele hånden, drejer hun i sit håndled, når hun spiser med en gaffel osv. Kan hun hælde med en lille kande? Måske kan hun bygge puslespil med knap-brikker og holder dem fint og sætter dem på plads uden større problemer. Hvordan er hun til at male med fingermaling eller måske male med en stor kridtfarve eller tush...?
Du nævner, at hun sprogligt forstår rigtig meget, og det er super dejligt. Det er helt normalt, at hvis børn udvikler sig lidt hurtigere motorisk, så kommer sproget lidt senere - og modsat, hvis de er sprogligt hurtige, så kommer det motoriske måske lidt senere. Det er svært at lære alt på en gang :)
Du må gerne lege små rollelege med hende. Det kan være "gi dukken mad" eller "gi bamse tøj på" eller "putte bamse til at sove". Det kan også være en god idé at du i hverdagen sætter ord på bevægelse, når I f.eks. øver motorik med hende, så må du gerne sætte ord på de ting I gør "gynger", "triller", "danser", "hopper" osv.
Det vil være rigtig godt, at du sætter ord på ting i hverdagen - de dagligdags rutiner, som I gør sammen. Det kan være, når du giver hende tøj på "bluse på", "over hovedet", "så den ene arm", "så den anden arm" osv. Og du må meget gerne begynde at lære hende kroppens forskellige dele: Hoved, mave, arm, ben, navle, hår, mund... osv.
Med hensyn til mad, så gør det ikke noget, at hun til frokost og aftensmad spiser næsten det samme - sådan er det ofte. Disse to måltider ...
... består ofte af kød, fisk, grøntsager, rugbrød, ris, pasta eller lignende. Og det er helt okay, hvis du bruger rester fra aftensmaden som frokost en gang imellem.
Varm mad kan også nogle gange spises koldt, altså rester fra aftensmaden behøver ikke altid blive varmet, men kan sagtens serveres koldt, evt. sammen med et stykke rugbrød. Det gælder f.eks. frikadeller (kød eller fiskedeller), kylling, hamburgerryg eller lignende, som mange børn rigtig godt kan lide. Nogle børn vil også hellere spise kolde grøntsager end varme grøntsager og det er naturligvis også helt okay. Ernæringsindholdet er det samme.
Derudover så er det naturligt, at børn i din datters alder begynder at spise mere selektivt, og det er naturligt, at hun nogle dage foretrækker visse fødevarer frem for andre. Det kan derfor være en god idé at se på hendes indtag over flere dage og så skal du forsøge at sikre, at hun over flere dage spiser noget fra alle fødevaregrupper. Det vil sige, at hun skal spise:
Frugt og grønt
Kartofler, ris og pasta
Brød og gryn
Fisk og fiskepålæg
Kød, kødpålæg og æg
Fedtstoffer
Ost og mælkeprodukter (surmælksprodukter)
Hun behøver ikke spise det hele dagligt og behøver ikke en fast mængde af hver del, men det vil være rigtig godt, at hun over flere dage får lidt af det hele.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen: Havregryn med lidt sukker og letmælk. Eller hun kan f.eks. få klatkager, som du laver på panden evt. lavet af havregrød blandet med lidt banan eller lignende. Letmælk af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør og ost - hvis du kan få hende til at spise lidt brød her. Og ellers meget gerne frugt og bær. Vand af kop.
Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg og kødpålæg, suppleret med kogte grøntsager, rester fra aftensmaden, godt kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg, ost, lidt rejer, muslinger eller lignende... Må også gerne få varm mad til frokost. Vand af kop.
Sover middagslur
Eftermiddag: Tilbydes en frugtgrød med lidt letmælk eller lidt tykmælk/A38 med lidt rugbrødsdrys, mysli eller lignende. Frisk frugt og bær. Vand af kop.
Tilbydes evt. lidt grønt som kogte ærter og majs, rød peberfugt, avokado eller lignende som før aftensmad - imens du gør aftensmaden klar...
Aften: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand eller letmælk af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes evt. en godnatgrød og hvis hun ikke vil spise grød, kan hun også blot tilbydes en banan sammen med lidt letmælk af en kop, eller hun kan tilbydes lidt rester fra aftensmaden.
Får børstet tænder og bliver puttet...
Prøv ikke at fokusere på hvor meget hun spiser, men i stedet på at hun skal tilbydes mange små måltider hele dagen igennem. Hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser hun måske lidt mere til det næste :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre...
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Har vi sprunget seperationsangsten over?
Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S