Svar: 4 mdr og fest om natten
Hej med dig
Tak for dit brev og tillykke med lillesøster :)
Det lyder rigtig hyggeligt at sove i mors favn om natten, men det lyder også rigtig hårdt og det er naturligt uhensigtsmæssigt i længden. Det anbefales, at I ikke sover sammen - både af hensyn til vuggedød, men også fordi din datter naturligt skal lære at sove uden brystet i munden hele natten...
Hvor sover hun om dagen? Hvordan er jeres ritual der? Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at indføre nogle af de samme rutiner, som I bruger af dagen, og overføre disse til aften og nat. Det betyder, at hvis hun om dagen svøbes i sin dyne, puttes med sin sut, puttes i en sovepose eller lignende, så skal du prøve at gøre det samme om aftenen og om natten.
Det er vigtigt, at du øver det at falde i søvn på egen hånd og uden at være i din favn og uden at have dit bryst i munden. Det at blive ammet og få mælk skal stadig være en fast del af hendes putteritual, men hun skal ikke falde i søvn med brystet i munden. Du skal prøve at lægge hende fra dig før hun sover helt - hun skal ikke være vågen, men skal flyttes fra din favn lige der, hvor hun når at registrere, hvor hun ligger. Hvis hun falder i søvn hos dig og flyttes sovende, så er det utrygt for hende at vågne op og opleve, at hun ligger et andet sted, og derfor vil hun få svært ved at sove længere søvnstræk, men vil vågne, være ked af det og vil ikke kunne sove videre, før hun tilbydes din favn og dit bryst igen.
Start med at skifte hende og i forbindelse med at du skifter hende og gør hende klar til at sove, så putter du hende i sovepose eller lignende. Og herefter ammer du hende - så hun fra starten er svøbt og føler sig omsluttet, men det er af soveposen og ikke af dine arme. Og lige før hun så sover helt, så putter du hende fra dig. Se på hende, læg hende fra dig, når du kan se, at hun næsten sover, men ikke sover helt. Du må gerne erstatte brystet med en sut. Læg hende stille og roligt ned, hvor hun skal sove. Stå ved hende, lad dine hænder have lidt tyngde på hendes krop, ...
... så hun stadig kan mærke, at du er der. Vug hende stille imens hun ligger ned, så hun på den måde lulles i søvn. Om dagen kan hun trilles i barnevognen, nogen sætter også hjul eller f.eks. Brio bed-rockers på sengen, så sengen kan bevæges lidt... Så hun gradvist lærer at det er okay at sove på afstand af dig.
Og det samme skal du så gøre om aftenen, når du putter hende der. Det vil være rigtig godt, hvis du kan holde dig vågen til hun er ammet sen aften f.eks. kl 23 - og derefter skal du så lægge hende i seng, og lade hende starte natten der og ikke hos dig. Du må gerne amme hende fra begge bryster, så hun er fyldt godt op til natten og derfor forhåbentligt kan sove 3-4 timer uden brystet i munden. Når hun så vågner og søger brystet igen, så vil det være rigtig godt, hvis du kan forsøge at holde dig vågen og derefter atter putte hende tilbage i egen seng igen. Så hun får den mælk, som hun har behov for, men så hun også puttes lidt på afstand af dig, så hun ikke kan dufte din mælk og ikke selv kan søge brystet i søvne. Det er dig der styrer, hvornår det er amme tid:)
Og så skal du naturligvis være opmærksom på at hun om dagen spiser nok hos dig og fyldes tilstrækkeligt op med mælk. Mange børn vil i denne alder have tendens til at "slatspise" om dagen, og hvis hun gør det, så vil hun naturligt søge brystet ekstra om natten. Og modsat - hvis hun har ligget og diet mere eller mindre hele natten mellem kl 23 og 06, så vil hun naturligt have tendens til at slatspise mere om dagen. Derfor er det vigtigt, at du hele dagen igennem er opmærksom på at få fyldt hende tilstrækkeligt op og sikre hende mælk nok, så hun ikke længere behøver sove med brystet om natten:) Det hele hænger naturligt sammen.
Du kan desværre ikke regne med, at hun lærer at sove uden brystet af sig selv og at det går over når en ny fase starter... Det vil være rigtig godt, at du med den alder hun har nu bevidst arbejder på at adskille bryst og søvn lidt :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke med hende:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!











