Annonce

Annonce

Svar: Tigerspring 18 - 20 måneder


29. december 2017

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Kristina

Tak for dit brev :)

Rigtig mange forældre oplever, at deres børn sover dårligt, når de bliver omkring 1.5 år gamle, hos de fleste børn er det især svært med søvnen i 18-20 måneders alderen, men der er naturligvis individuelle forskelle...

Der sker udviklingsmæssigt rigtig netop nu. Og mange børn har ekstra behov for tryghed og nærhed, når de skal sove, ligesom de kan vågne om natten og græde. Børn søger ofte ekstra fysisk kontakt i denne alder, og det handler blandt andet om, at jeres datter nu begynder at have lidt fornemmelse for at verden kan være farlig. Hun oplever det i løbet af dagen, hvor hun bevæger sig hurtigere rundt, hun falder, slår sig, kravler op, kan ikke selv komme ned osv. Og hun oplever mere og mere modstand - det kan være fra jer, fordi I siger mere og mere nej i løbet af dagen, I holder fast i hende, når I går ved vejen osv. Og hun oplever også modstand fra andre børn, som skubber, tager legetøjet fra hende eller måske bider eller slår...

Den øgede farefornemmelse gør det svært at sige farvel til dagen og alle oplevelserne. Det er svært at koble fra, finde roen og lægge sig til at sove, og det har hun derfor brug for, at I hjælper hende med. Den spirende farefornemmelse gør også, at hun drømmer mere og derfor kan vågne med gråd om natten. Og her skal I naturligvis prøve at hjælpe hende med beroligende ord, kærtegn osv. så hun oplever at verden stadig er et trygt sted at være.

Du skriver, at du ikke ønsker gode råd, men i stedet gerne vil vide lidt om, hvorvidt det er normalt, og om du kan få "din godtsovende pige tilbage". Og ja - det er helt normalt for alderen og ja, du kan godt få de gode søvnvaner tilbage. Det er netop en fordel, at hun har sovet så godt indtil nu og har nogle gode rutiner omkring sin søvn. Dem skal I så vidt muligt forsøge at holde fast i, for jeres datter bliver naturligt også mere og mere bevidst nu, og hvis hun i denne urolige periode lære, at hun f.eks. kan sove i jeres seng, så vil det blive meget svært at få hende tilbage i egen seng igen.

Derfor er det som udgangspunkt rigtig godt, hvis I kan forsøge at holde fast i de gode trygge rutiner hun har og altid har haft - at hun f.eks. puttes i sin egen seng om aftenen, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover. I kan sidde hos hende, tale lidt om dagen - faktisk kan det være en rigtig god idé at gennemgå dagen og alle dagens oplevelser fordi I på den måde kan hjælpe hende med at få bearbejdet lidt af det hele, så hendes drømmeaktivitet måske bliver mindre om natten. Og kan hun falde i søvn i løbet af 15 minutter fordi I sidder der, ...


Annonce

... beroliger og betrygger, så er det bestemt givet godt ud.

I kan også vælge at bruge det, som jeg kalder for stryge-tøj-metoden, hvor I står i nærheden, så hun kan se jer og laver noget praktisk - som at stryge tøj eller lægge tøj sammen, fordi I på den måde signalerer, at I ikke sidder og venter på at hun sover og samtidig viser hende, at hun trygt og roligt kan ligge i sin seng, fordi I er der og passer på hende stadig væk.

Hvis hun er rigtig ked af det, så skal hun naturligvis have lov til at komme op, blive trøstet og finde roen i jeres favn og når der så atter er ro på hende, så må I prøve at putte hende igen. Hvis hun om natten vågner og er ulykkelig, så skal I naturligvis også give hende den trøst og nærhed, som hun viser behov for, og nogle gange kan hun godt have behov for at komme ind til jer, for at kunne sove videre, men det kan så være en god idé at I flytter hende tilbage i egen seng igen, når hun atter sover godt, så hun oplever at falde i søvn i egen seng og vågne i egen seng...

For at sikre, at hendes søvnudfordringer ikke øges, så er det derfor en god idé, at I forsøger at holde fast i de gode ting, de gode rutiner, som hun allerede har og ikke i denne periode får skabt nogle uhensigtsmæssige vaner, som kan være rigtig svære at komme fra igen :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Derudover så er det meget vigtigt, at I forsøger at holde så fast en dagsrytme som muligt. Det vil sige, at hun skal op til samme tid hver dag uanset, om det er hverdag eller weekend, juleferie eller andet. Hun skal sove middagslur til samme tid hver dag, hun skal have faste spisetider, faste tidspunkter for leg og aktivitet osv. Jo mere fast rytme hun har, jo mere stabilt bliver hendes indre ur og jo mere parat vil hun være til at sove, når I så putter hende om aftenen. For det er netop vigtigt, at puttetidspunktet om aftenen er rigtigt, og at hun føler sig træt og parat til at sove, når hun puttes. Ingen kan sove på kommando og måske prøver I nogle gange at putte hende for tidligt eller måske for sent, så hun når at blive overtræt, og så kan hun heller ikke sove :)

I skal regne med, at hun har brug for 13-13.5 times søvn i døgnet. Det vil ofte være rigtig fint fordelt, hvis hun sover en middagslur på 2-2.5 time f.eks. fra kl 12-14/14.30 og så sover nattesøvn på ca. 11 timer f.eks. fra kl 20 til 07.. Hvis hun sover længere middagslur, vil nattesøvnen naturligt være kortere og omvendt. Men det kan give jer lidt rettesnor for, hvad I kan regne med og måske arbejde lidt ud fra :)

Jeg håber, at du/I kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke med hende - og rigtig glædelig jul og godt nytår!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Hår - babys hårpragt

Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.

Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.

De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce