Svar: Urolig søvn sidst på natten
Kære Katrine
Tak for dit brev :)
Jeg tror som dig ikke, at "der er noget galt", men jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.
For det første, så tænker jeg, at jeres dreng nok har det man kalder for en tidlig søvnfase. Det betyder, at han står tidligt op, sover tidligt hele dagen igennem og går tidligt i seng. Og det må han i princippet godt, men der er naturligvis en grænse for hvor tidligt I kan stå op, hvis dagen også skal hænge sammen for jer. Klokken 4-5 er tidligt for de fleste, det ville sandsynligvis være dejligt, hvis han kunne sove til kl 06...
Og her spiller hans dagsrytme naturligt ind. Du fortæller, at han ofte sover en formiddagslur der kan vare mellem 1.5-3 timer - det varierer. Og hvis han har sovet en lang formiddagslur, så kan han ikke sove om eftermiddagen og holder sig vågen... Det kan være lidt problematisk fordi eftermiddagen så bliver rigtig lang for ham, og det kan nogle gange gøre, at han måske powernapper lidt i bilen eller på cyklen på vej hjem fra vuggestue - og det kan så forklare hans opvågning tidlig morgen.
Han er aldersmæssigt der, hvor mange børn begynder at kunne nøjes med en lur dagligt, men da han har en tidlig søvnfase, så vil han sandsynligvis have brug for to lure - og det kunne derfor være en idé at arbejde på en rytme, hvor han fast får to lure fremfor så lang en formiddagslur. Hvis han kan sove 3 timer, så vil det være godt, at de 3 timer ligger mellem 12-15, og det kan han ikke holde til, når han står så tidligt op, - og derfor vil det være bedre, hvis han i stedet sove f.eks. 1.5 time formiddag og 1.5 time til middag. På den måde bliver eftermiddagen ikke så lang, han får to afbræk i løbet af dagen, får stadig den søvn som han har behov for - og han kan evt. puttes en lille smule senere i seng, så han på den måde får sin rytme rykket lidt. For der er naturligvis også en grænse for, hvor lang hans nattesøvn kan være, og hvor meget han samlet kan sove.
I kan derfor enten vælge at gøre som nu og bibeholde den rytme han har og med den fleksiblitet der ligger i dette - eller I kan overveje, om I skal prøve at skabe en rytme, med to lure dagligt f.eks. to lure af 1.5 times varighed. Som det faktisk lyder som om, at han også trives med. Det kan faktisk være med til at gøre, at hans rytme rykkes lidt hele dagen igennem, så han generelt begynder at sove lidt senere, går lidt senere i seng og dermed også vågner lidt senere om morgenen. Det er ikke nok at putte ham senere i seng om aftenen, det sover han ikke længere af - det er hele rytmen som skal rykkes, og det kan den blive ved at holde fast i de to daglige lure lidt endnu :)
Så kan man altid diskutere om man skal vække børn - og det skal man jo som udgangspunkt ikke. Men jeg tænker, at I skal forsøge at tage udgangspunkt i en af de dage, hvor han naturligt sover 1.5 time til middag og så putte ham til middagslur. Og hvis han så en dag, viser tegn på at ville sove meget længere om ...
... formiddagen, så kan I godt forsvare at vække ham. Det er ikke for at fjerne søvn fra ham, men for netop stadig at sikre ham søvnen om eftermiddagen, for at døgnet hænger sammen for både ham og jer.
Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:
Morgen 06.30: Havregrød, vand eller letmælk af kop.
Formiddag 9: Morgenbolle og frugt som nu, vand af kop.
Puttes til formiddagslur og sover her 1.5 time, hvorefter han kommer op, leger, er aktiv, bruger sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt.
Frokost 11.30: Varm mad i vuggestuen og rugbrød med forskelligt grønt til derhjemme. Vand af kop.
Puttes til middagslur ca kl 13.30-14 og sover her igen gerne 1.5 time
Eftermiddag 16: Bolle, frisk frugt, evt. en frugtgrød med lidt mælk. Vand af kop.
Aften 17.30-18: Familiemad - spiser det samme som jer - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta sovs. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.
Tilbydes godnatgrød ca kl 19, får børstet tænder
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20...
Jeg har altså en formodning om, at hvis I kan sikre jeres dreng to lure dagligt, så han sikres en middagslur og eftermiddagen ikke bliver for lang for ham, så kan I putte ham lidt senere til natten og dermed påvirke hans rytme, så han sover lidt længere om morgenen.
Du kan måske regne med, at han har brug for at sove ca. 13.5 time i døgnet, og det betyder, at hvis han sover 3 timer i løbet af dagen, så skal han sove 10-10.5 time i løbet af natten. Det vil sige, at han så kan sove f.eks. fra 19.30-20 til kl 06... (eller som nu fra 19 til 05).
Hans alder og udvikling spiller naturligt også ind, og netop i 13-15 måneders alderen oplever man ofte at børn kan virke mere klyngende - og det du så fint beskriver som "det føles som om, at han gerne vil krybe tilbage og ind i dig". Netop hans store motoriske udvikling, det at han nu løber, kravler op og ned osv. kan være med til at gøre ham lidt mere klyngende og øge hans behov for at mærke dit tæt. I løbet af dagen gør han måske også tegn på at ville op, han vil op på din arm, men så snart du tager ham op, så vil han ned igen... Det er en alder, hvor han lige nu både har brug for at mærke dig tæt på fysisk og også have brug for at skubbe dig væk og prøve selv. Man kan tale om en separation-gentilnærmelses-fase og det er i denne alder rigtig svært helt at finde ud af, hvor meget man skal være der og hvor meget man skal lade ham selv forsøge sig....
Alt hvad han oplever om dagen skal naturligt bearbejdes, når han sover - og han vil derfor naturligt også drømme rigtig meget. Og netop tidlig morgen er det ofte drømmeaktivitet som spiller ind. Det er derfor sandsynligt at han vågner kl 04 af en drøm og her har brug for at mærke jer, brug for nærheden og følelsen af ikke at være alene.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham:)
Og rigtig god jul til jeres familie! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...
2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)
Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
20. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Tilvænning af barnevogn og klapvogn
Kære Helen Min søn på snart 4 måneder er svær at putte til lur. Som de...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







