Brev:
Dagplejeskift og nattesøvn
Kære Helen,
Jeg har skrevet før, og har nu igen lidt brug for råd og vejledning.
Vi har en dejlig dreng, N., på 2 år (helt præcist 27 måneder). Han er en kærlig og følsom lille dreng, men samtidig egentlig meget social og en ”bullerbasse” – der er meget gang i ham.
Skift af dagpleje:
Vi har siden N. startede i dagpleje, da han var 10 måneder gammel, haft nogle udfordringer med den dagplejer, som han startede hos. Hun var helt grøn, havde kun været dagplejer i et halvt års tid ca. Kemien mellem os (forældre) og hende var ikke god, og vi har flere gange haft samtaler med den pædagogiske leder. Til trods for tvivl og dårlig kemi, besluttede vi at give hende en chance og lade vores dreng blive hos hende. Dette vurderede vi ud fra, at børnegruppen var helt fantastisk, at der til gengæld var rigtig god kemi blandt os forældre samt at vores dreng virkede til at trives.
Alternativerne var ikke særlig gode (hverken i forhold til dagpleje eller vuggestue), så vi ville prøve at samarbejde og undgå et skifte for vores dreng.
Uden varsel får vi en formiddag for 3 uger siden en opringning fra den pædagogiske leder, at hun gerne vil indkalde os til en samtale, med hende og dagplejeren, på grund af samarbejdsvanskeligheder, samme dag. Dagplejemoderen fortæller, at hun har rigtig svært ved at kommunikere med os og får en klump i halsen, hver gang hun skal sige noget til os. Hun synes ikke kemien er god og føler ikke, at vi har tillid til hende. Det er svært at modsige hende, da hendes fornemmelse jo er rigtig. Dog har dagplejeren og den pædagogiske havde dog på forhånd besluttet, at vores dreng skal flyttes til en anden dagplejer. Så fra den ene dag til den anden, bliver han flyttet.
Han starter hos en ny dagplejer dagen efter. Det var ikke vores beslutning, og vi var mildest talt rystede over, at det var kommet så hvidt. Vi fik en undskyldning for, at der ikke var forsøgt at tale med os, med en indblanding fra den pædagogiske leder, tidligere. Vi har netop valgt ikke at flytte vores søn, da han virkede til at trives og var meget glad for børnegruppen – vi ville ikke udsætte ham for det skifte.
Dagplejeren han er startet hos kender vi, vores dreng har været i gæstedagpleje hos hende, en enkelt gang i foråret var han hos hende i 3 uger, på grund af en sygemelding. Vi er egentlig rigtig glade for hende, kommunikere godt med hende og hun kender til situationen. Vores søn har virket glad for at være hos hende, de gange han har været der i gæstedagpleje. Havde det ikke været for måden det er sket på, er vi egentlig glade for skiftet, når det nu blev besluttet for os.
Dog begynder vi nu at mærke nogle reaktioner fra vores søn. Han er meget humørsvingende, også mere end vi normalt har oplevet ham (her tænker jeg hans alder). Han kan blive enormt ked af det og ulykkelig, over nogle ting, som han egentlig er vant til. Hos os er det sådan, at far som regel afleverer om morgenen og mor henter. Dette er på grund af vores arbejdstider, det passer bedst på den måde. I morges, da far og N. skulle afsted i dagpleje, ville han bare ikke afsted. Han ville ikke have tøj på og han ville ikke ud af døren. Far var efter lang tids snak, nødt til bare at give N. overtøj på, sætte ham ud i bilen og køre afsted, for ikke at komme alt for sent på arbejde. Han græd ulykkelig hele vejen i bilen, og far var også nødt til at gå ud fra dagplejen igen, da de kom derhen, for at tale ham ned. Her fik han ud af ...
... N., at det skulle have været mor der afleverede, og ikke far (til trods for at det altid er far der afleverer, og der aldrig har været problemer af den kaliber før). Mor var taget afsted noget tidligere, og var ikke hjemme, da far og N. skulle af sted.
Dette eksempel var en af de meget voldsomme reaktioner. Derudover reagerer han meget kraftigt på at få et nej, det kan han næsten ikke håndtere. Nej til at få en is inden aftensmaden, nej til at lege med modellervoks, når han skal til at i seng, nej til at kaste med maden. Vi prøver som regel af aflede, frem for at sige nej, og vi forsøger ikke at skælde ham ud eller hæve stemmen over for ham – men stadig være konsekvente. Vi forsøger at være anerkendende og trøste, når han bliver ked af det og være der for ham. Men den seneste tid, har hans reaktioner været meget voldsomme – både i forhold til hyppighed og grad.
Vi prøver at snakke meget med N. omkring den nye dagplejer og den nye børnegruppe, både om morgenen og om eftermiddagen. Han har 2 gange nævnt den gamle dagplejer, men nævner ofte børnene i den gamle børnegruppe. Vi ser dem stadig engang om ugen, hvor vi går til gymnastik sammen. Og han søger dem med det samme.
Hvad skal vi gøre, for at støtte vores lille dreng bedst muligt? Det gør ondt at se ham sådan. Jeg ved godt, at noget af det skyldes udvikling, jeg tror bare der også ligger noget andet bag hans voldsomme reaktioner.
Nattesøvn:
Et helt andet spørgsmål handler om nattesøvn. Jeg er gravid, og har i ca. 3 måneder haft mange gener i form at kvalme og opkast. Det har betydet, at far har taget meget over, og har puttet N. hver aften. Det er næsten blevet sådan nu, at han foretrækker, at far putter ham. N. kan dog stadig godt kalde om natten, fordi han ikke kan finde sin sut eller skal noget vand at drikke.
Nogle nætter, når han vågner kort, kan han blive meget ulykkelig, hvis det så er far der kommer ind til ham. Han begynder at græde højt og kalder på mor. Så snart mor så kommer ind, holder han op og lægger sig til at sove igen. Nogle nætter kan far godt bruges, andre kan han ikke. På grund af nemhed, tager vi ikke kampen op om natten. Ingen af os får nogen søvn, da han så kan være vågen og græde i halve til hele timer.
Min bekymring går dog på, at det bliver meget hårdt for mor, når der kommer en lille ny baby (til maj) og N. slet ikke kan bruge far om natten. Det har egentlig været sådan i lang tid, at N. foretrækker hans mor i alle omsorgssituationer, siden han var omkring et år. Når han bliver ked af det, når han skal puttes (dette har dog så ændret sig, fordi jeg simpelthen ikke har kunnet putte ham) og når han kalder om natten.
Er der noget vi kan gøre i denne situation?
N. vågner endvidere stadig et par gange eller mere om natten. Han er ikke vågen som sådan, men skal blot have en sut eller vand. Men, vi er inde ved ham hver nat. Går det over af sig selv, når han bliver ældre, eller skal vi gøre noget ved det, hvis vi vil have det til at være anderledes? Han vågner lidt meget i denne periode, men tænker det også handler om tryghed og bearbejdelser om natten? Måske handler det generelt om tryghed, når han kalder om natten?
N. bliver typisk puttet kl. 19.00, hvor der læses bøger og synges go’natsang, og sover så mellem 19.30-20.00. Derudover sover han 2,5-3 timer i dagplejen og ca. et par timer hjemme i weekenderne.
Tak for en god brevkasse og gode, brugbare svar.
Mange varme hilsner,
N´s mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.