Svar: Dagplejeskift og nattesøvn

---

Kære N´s mor

Tak for dit brev :)

Hvor er jeg ked af at høre, at samarbejdet med dagplejer ikke har fungeret, trods det at jeres lille N faktisk lyder til at trives der og være glad for børnegruppen, og jeg kan godt forstå, at I bliver frustrerede og kede af det, når I fra den ene dag til den anden er nødt til at flytte N. Og det er helt naturligt, at han reagerer på dette skift, også selvom han er startet i sin vanlige gæstedagplejer og han derfor kender hende og børnene lidt...

Det er naturligt svært at skulle vænne sig til det nye sted, nye måder at gøre tingene på, nye børn, nye forældre, at finde ud af at finde trøst og ro hos en ny voksen - ligesom rutiner, dufte, legetøj, putteritualer osv. alt sammen er nyt. Det er lidt ligesom at starte på nyt arbejde, her bliver vi naturligt også rigtig trætte i starten, fordi man skal sætte sig ind i alt, og på en måde starte forfra.. Og vi kan endda spørge, når vi bliver i tvivl. Selvom jeres dreng er 2 år nu, så er det begrænset, hvor meget han kan spørge og han er ligesom nødt til at følge med så godt han nu kan. Det er hårdt, det kræver rigtig meget overskud, og det tærer naturligt på hans kræfter.

Det er naturligvis vigtigt, at både I og dagplejer er opmærksomme på, at jeres dreng har brug for lidt ekstra ro, nærhed, fysisk kontakt, omsorg osv. i hverdagen lige nu - der skal ikke så meget til "før filmen knækker" for ham og hans verden bryder sammen. Og når han f.eks. om morgenen græder utrøsteligt og ender med at sige, at det er fordi mor skal aflevere ham, så tror jeg faktisk ikke, at det handler om det. Det er blot det han kan give som forklaring. Det handler nok mere om, at det bare er rigtig svært at skulle hjemmefra, skulle ind i den nye dagpleje og forholde sig til alt det nye der, det kan han næsten ikke overskue lige nu...

Det spiller naturligt også ind, at han nu er blevet 2 år gammel. Netop 2 års alderen er for mange forældre lidt udfordrende, fordi børn i denne alder viser mere og mere selvstændighed og egen vilje. Og det er het helt natuligt, at han f.eks. ikke vil have tøj på, ikke vil ud af døren, ikke selv kan gå ned af trappen, ikke vil spise sin mad... Det er helt naturligt, at han siger "Nej!" til rigtig mange ting - det er han nødt til. Han kan ikke udvikle sin selvstændighed og finde ud af, hvad han selv står for, hvis han altid er enige med jer. Så han siger nej, fordi han er sin egen :)

Og det er også helt naturligt for hans alder, at han bryder sammen og reagerer meget voldsomt, når I giver ham et nej. Når jeres dreng mærker modstand, når I siger nej til is, nej til at lege med modellervoks, nej til at kaste med maden osv. så får han et anfald af fortvivlelse. Det får han, fordi han er styret af sin mellemhjerne og det gør, at han løber sin vej, smider sig ned i jorden, begynder at sparke, slå, spytte, kaste med ting - han kommer i tydeligt fysisk oprør.

Det vil ofte være over ting, der i jeres øjne virker som bagateller. Det kan f.eks. få ham til at bryde helt sammen, at du giver ham mælk af den røde kop og han ville drikke af den blå, eller at du giver ham æblet skåret i både, når han gerne ville have haft det skrællet... Men det gør naturligvis ikke hans overskud større, og det gør naturligt ikke situationen bedre, at han lige nu også bruger kræfter på at forholde sig til den nye dagpleje, den nye verden...

Det bedste I kan gøre er at sætte ord på. Det er vigtigt, at I viser ham, at I forstår ham, at I lytter til ham og til hvad han vil eller ikke vil. Også selvom I holder fast i, at nu er det sådan. I ...

---

---

... skal naturligvis altid vurdere jeres nej, I skal altid overveje, om det er noget i vejen for at det bliver som han gerne vil - for hvis han oplever at få ja en gang imellem, så vil han naturligt også bedre kunne acceptere et nej en anden gang. Men nogle gange så er et nej jo et nej, og det er okay :) Men det vil så udløse et anfald af fortvivlelse og det er så vigtigt, at I kan rumme dette og f.eks. sige "jeg kan godt forstå, du synes det er dumt at .. " og "du bliver bare så ked af det, sååå skat" - så I lader ham have de følelser han har.

Når jeres dreng får anfald af fortvivlelse, så er han oprigtigt ked af det, skuffet over at tingene ikke kan være, som han gerne vil, og han har brug for en medlidende og omsorgsfuld reaktion :)

Når alt dette er sagt så spiller det naturligt også ind, at du er gravid - stort tillykke med det. Han mærker at der også her er forandring på vej, at noget ændrer sig, uden at han helt forstår, hvad det er og han er også for lille til at forstå en forklaring eller forholde sig til babyen eller til at skulle være storebror... Men han mærker at der sker noget - han mærker at du ligger mere på sofaen, at du ikke længere bærer rundt på ham, at du begynder at kræve mere og mere selvhjulpenhed, at far tager mere og mere over... Og dette reagerer han naturligt også på.

Det er vigtigt, at du ikke skubber ham fra dig, men forsøger at vise dig tilgængelig, så når du er nødt til at ligge ned, så prøv at invitere ham med, så han stadig har en oplevelse af at du gerne vil være sammen med ham og prioriterer ham. I kan måske ligge og kikke lidt i en bog eller ligge ned og bygge puslespil eller lignende. Eller du kan ligge ned og slappe af imens han leger med sit legekøkken, laver mad som han så kommer hen og serverer for dig....

---

---

Hans opvågninger om natten kan sagtens skyldes drømmeaktivitet og den øgede stress han sandsynligvis oplever i øjeblikket, fordi han har skiftet dagpleje, fornemmer at hverdagen ændrer sig gradvist osv. Og samtidig gør den afbrudte nattesøvn ikke noget godt for hans overskud og dermed hans evne til at håndtere dagens udfordringer. Det er derfor rigtig godt, hvis I kan hjælpe ham til at sove så sammenhængende som muligt.

Du fortæller, at han skal have sut og vand i løbet af natten - kan I ikke lærer ham at undvære dette, og hvis han har brug for det, så lærer ham at klare det selv, så det ikke er noget I behøver sørge for.. Sutten kan evt. kobles til en sutteklud, så den er lettere for ham at finde, og du kan også lægge flere sutter i sengen - gerne arbejde fast på at lære ham at søge efter og finde sutten selv og selv komme den i munden. Og vand kan han få af en drypfri kop, som han selv kan drikke af, og uden at I behøver stå op for at give ham den...

Det vil også være rigtig godt, hvis far og N. laver noget af alt det som leder op til putning om natten. Altså hvis far giver N. bad, tilbyder ham et godnatmåltid før sengetid, at det er far som børster hans tænder, læser godnathistorie, hvorefter mor så kan komme og sige godnat. Jo mere far kan gøre alt det som leder op til putning, jo lettere vil far ofte også have ved at tage over om natten. Men igen spiller det naturligt ind, at N. mærker at du trækker dig på grund af graviditeten og det kan faktisk forstærke hans behov for dig. Derfor skal du forsøge at finde balancen mellem at give dig selv den ro du lige nu har behov for, men også forsøge at inddrage N og vise ham, at du stadig prioriterer ham højt.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med det hele:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---