Svar: 12 måneder og stort fokus på amning
Kære far og mor til en lille mælkeglad dreng :)
Tak for jeres brev :)
Det er rigtig dejligt at høre, at amningerne er blevet skruet betydeligt ned, og at jeres dreng faktisk har tredoblet sit indtag af rigtig mad. Det er vigtigt for ham, og den alder han har nu, at han spiser godt hele dagen igennem.
Det er altid lettest at stoppe amning, når både mor og barn er enige om det, og jeres dreng er bestemt ikke enig. Der er ingen tvivl om, at amningen betyder rigtig meget, og jeg læser mellem linjerne, at den også stadig betyder meget for mor. Det vil være fint med to amninger i døgnet nu, og du kan godt vælge at gøre dette lige nu, fordi du gerne vil give ham den tryghed, som han søger via brystet, men modsat kan det også forvirre ham, at han nogle gange kan få lov og andre gange ikke. Han kender jo ikke klokken, men søger det trygge og nære han kender - brystet - og han bliver naturligt ked af det og frustreret, når du så siger nej til at amme ham og ignorerer hans signaler om behov for brystet, hvor han hiver i blusen og tydeligt viser, hvad det er han vil...
Det er derfor altid en opvejning af, hvad der vil fungere bedst for jer begge. Du skriver, at han lige nu faktisk virker mest brystsøgende om eftermiddagen, og det kan naturligvis ikke udelukkes, at hvis du ammer ham der - som en dejlig måde at mødes på efter en lang dag i vuggestue, - så vil han måske falde mere til ro og derfor ikke være så brystsøgende efterfølgende. Hvis du vælger at amme ham om eftermiddagen, så er det vigtigt, at du ikke tilfører denne amning, men så fjerner amningen sen aften/nat. Og måske vil det være en løsning for jer - altså at du lige nu ammer ham om eftermiddagen og om aftenen, når han puttes til natten, men derefter tager far så over.
Det betyder, at mor skal rykke ud af soveværelset, og jeres dreng kan sove sammen med far i dobbeltsengen. Far kan give jeres dreng masser af nærhed og tæt fysisk kontakt, men kan af gode grunde ikke amme - og far dufter ikke af mælk. Jeg tænker nemlig også, at jeres dreng måske søger brystet ekstra meget, når mor er i nærheden, fordi han forbinder mor med amning og også kan dufte mælken - så det er svært for ham at ligge foran mælkebaren og ikke kunne få lov... Hvis mor ikke er der, så vil det måske være lettere for ham at undvære mælken og dermed så vænne sig til at kunne sove uden, at det er okay uden...
Selvom jeres dreng lyder sulten og jeg forstår godt jeres bevæggrunde for at give ham grød, så er det ikke nogen god idé, at I giver ham grød om natten. Han vænner sig meget hurtigt til at skulle spise midt om natten... Det er bedre, hvis I kan give ham grød som en fast del af hans putteritual.
Da jeres dreng er så brystglad som han er, og mor lyder til stadig gerne at ville amme, så tænker jeg altså, at det ...
... måske vil fungere bedre for jer i hverdagen, hvis mor ammer eftermiddag og aften, og far så tager over derefter i en periode. Jeg synes umiddelbart, at det vil være ærgerligt at stoppe amningen helt, hvis både mor og dreng er glade for amning.
Og så må I se, hvordan han reagerer fremadrettet. I takt med at han vænner sig til vuggestuen, begynder at spise mere mad der, så han ikke er så sulten og træt, når han kommer hjem, når han gradvist vænner sig til, at det er okay at lade sig trøste uden bryst osv. så vil han måske af sig selv begynde at afkorte amningerne lidt og ikke hige efter brystet på samme måde, som han gør lige nu.. og så kan I stille og roligt trappe ud af amningen, når både mor og barn føler sig parate til det.
Det vil sige, at en dagsplan måske kunne se således ud:
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Afleveres i vuggestue...
Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, kogte grøntsager, 1/2 hård kogt æg eller lignende. Må også meget gerne få varm frokost, grøntsagsmos, kød, fisk osv. Mos er stadig vigtigt for at fylde ham tilstrækkeligt op og sikre ham mæthed :) Vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag 15: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Vand af kop.
Ammes når I kommer hjem, for at se om det kan hjælpe ham til at komme ind af døren, falde til ro og fornemme at mor er der, så han ikke behøver hige så meget efter brystet...
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i større stykker, små hapsere og også stadig mos. Kartofler kan moses med sovs, og frikadellen spises i stykker med fingrene eller en gaffel :) Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme efter behov.
Tilbydes en godnatgrød ca 19.30. Det skal være en grovere grød som f.eks. havregrød eller flerkornsgrød eller øllebrød. Vand af kop. Får derefter børstet tænder.
Ammes og puttes til natten ca kl 19.45-20... Og derefter tager far så over, og mor ammer ikke yderligere... og næste morgen starte med en grød.
Jeg tænker altså, at der måske kan være en fordel i at amme om eftermiddagen og ikke længere amme sen aften og tidlig morgen. Det kan være svært for jeres dreng at forstå, hvorfor han kan ammes kl 23 og 06, men ikke kl 03 - men hvis han er puttet og far tager over og mor ikke er der, så er amningen udelukket, og måske er det så lettere at acceptere - også hvis han så har fået lov til at "mærke mor", da han kom hjem efter at have været i vuggestue...
Håber I kan bruge dette lidt videre, og at det lykkes - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...
20. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Afhængig af brystet til søvn, 3 måneder
Kære Helen Dette er mit første brev til dig, hvorfor du også får lidt...
Viden om børn:
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder









