Svar: Morsyge - storesøster og lillebror

---

Kære Skattepigens mor

Tak for dit brev. Dejligt at høre, at det går langt bedre med lillebrors søvn, krydser fingre for at den gode gænge fortsætter! :)

At lillebror lige nu søger dig ekstra meget, hænger sammen med hans alder og udvikling. I 13-15 måneders alderen kan man tale om en separation-gentilnærmelses-fase, ofte sammehængende med, at barnet i denne alder begynder at gå mere og mere rundt og dermed oplever verden mere og mere på egen hånd. Det er et stort skridt i udviklingen, og for at kunne dette, for at turde dette, så vil han knytte sig lidt ekstra. Han vil have brug for lidt ekstra fysisk kontakt og nærhed. Og ofte vil det være sådan, at når du så tager ham op, så skubber han dig fra sig, drejer sig væk - så han vil op, men vil alligevel ned, og det kan gøre det lidt svært at hjælpe ham netop nu, men det er naturligt, at han reagerer som han gør.

I forhold til storesøster, så er det helt naturligt, at hun synes det er svært at dele mor og far med lillebror. Han ligger ikke bare stille, men bevæger sig rundt, han tager fat i hendes legetøj, han hiver i hende, kravler efter hende... Han charmer også alt og alle, og alle siger "nej, hvor er han sød", "se hvor lillebror han kan..." osv. Og det er naturligt rigtigt hårdt at forholde sig til, også selvom man er 4 år :)

Det er vigtigt, at du prioriterer storesøster i hverdagen, så hun føler sig set og mødt. Når man er 4 år gammel, så er man ikke længere en baby, og det er vigtigt, at hun får lov til at føle sig som den store pige, hun er - samtidig med, at hun nogle gange også gerne må få lov til at føle sig lidt lille stadig væk. Den balance skal I naturligvis prøve at finde.

4 årige børn elsker humor. De fjoller, pjatter, begynder at interessere sig for simple vittigheder, og de kan fjolle rigtig meget og nogle gange grine af ting, som vi voksne har svært ved at se det sjove i. Og der skal være plads til at grine sammen.

Jeres datter har brug for at føle sig betydningsfuld, hun har brug for jeres anerkendelse og brug for at mærke, at hun spiller en vigtig rolle i jeres familie. Hun vil højst sandsynligt ofte opsøge jeres godkendelse f.eks. sige "se hvor højt jeg kan springe" eller "se, hvordan jeg balancerer", "se min tegning, er den ikke flot" osv. Og det er vigtigt, at du netop ser hende og anerkender hende, og det hun kan.

Det kan være en god idé at lade hende være med i hverdagen, hun kan være med, når I køber ind, hun kan være med til at lave mad, hun kan være med til at vaske bil, rense cykel, samle blade og nedfaldsæbler osv. sammen i haven.. alle mulige praktiske ting i hverdagen kan hun inddrages i, og det er vigtigt, fordi det er med til at gøre hende betydningsfuld og samtidig også vise, hvad det er hun kan, som lillebror ikke kan. Det er med til at adskille de to. Og det vil være oplagt, at hun gør nogle af disse ting med far og uden mor, ligesom det vil være rigtig godt, hvis hun nogle gange også gør ting med mor, og uden at lillebror behøver være med.

Du skal være opmærksom på, hvordan hun reagerer. Du fortæller, at hun nogle gange løber væk i ...

---

---

... protest, når du er nødt til at hjælpe lillebror. Du fortæller, at hun bliver ked af det, når hun skal vente. Og du fortæller, at du instinktivt ofte hjælper lillebror, fordi han er mindst... Nogle gange er du naturligvis nødt til at hjælpe ham, men andre gange kan far godt hjælpe ham i stedet eller han kan være den, der må vente.

Det er vigtigt, at du taler med jeres datter om nogle af de følelser hun har og tag meget gerne udgangspunkt i nogle af de ting, hun måske siger. Når hun løber væk, fordi du hjælper lillebror med maden, så siger hun måske "du hjælper bare altid ham!" eller lignende, og her er det vigtigt, at du ikke svarer "jeg hjælper da også dig en gang imellem" eller lignende, men i stedet prøver at høre, hvad der ligger bag det hun siger og sætter ord på det "du kan ikke lide, at jeg bruger tid på lillebror lige nu".

Hvis hun bliver rigtigt ked af det, fordi hun skal vente og måske siger "du er altid sammen med lillebror, det er altid mig, der skal vente", så kan du f.eks. svare "kunne du godt tænke dig, at det bare var dig og mig igen"...

Hvis du kan sætte ord på nogle af de følelser, som ligger bag hendes handlinger og udtryk, så kan I tale sammen og du kan fortælle hende, hvad hun betyder for dig, og give hende en følelse af, hvorfor hun stadig er noget ganske særligt, og at ingen nogensinde vil kunne tage hendes plads.

---

---

Jeg kalder det morglæde og ikke morsyge. Man må gerne være glad for sin mor, og det er helt naturligt, at hun er glad for mor. Hvis man er morsyg, så er det noget negativt, noget ikke ønskeligt, og noget man skal stoppe med. Og sådan er det jo ikke :) Det betyder dog ikke, at far ikke også skal bruges, og det er netop vigtigt, at I forældre hjælper hinanden og bakker hinanden op. Og derfor skal far nogle gange tage sig af lillebror og andre gange hjælpe storesøster. Det er vigtigt, at far sætter ord på, at han gerne vil hjælpe og holder fast i, at han lige så godt kan. Så far kan f.eks. sige "nu hjælper jeg dig med tøjet, og så kommer mor bagefter". På den måde holder han fast i sin rolle men anerkender, at hun stadig kan have brug for sin mor.

Det er på samme måde vigtigt, at du bakker op om far "nu hjælper far dig, og så kan jeg læse for dig bagefter" eller hvad det nu kan være. Så hun direkte hører, at I forældre bakker hinanden op. At I ikke kan spilles ud mod hinanden, I er en enhed :)

Det er også vigtigt, at I forældre viser glæde for hinanden. At I holder i hånden, giver hinanden knus og kram, at I sidder tæt i sofaen osv. Så I direkte viser, at I har noget sammen og igen er en enhed. Naturligvis ikke på en måde, hvor børnene føler sig uden for, og de må meget gerne blive inviteret med til hygge, knus og kram, men så de mærker, at I forældre vil hinanden :)

Jeg vil anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den taler jeg blandt andet om hvordan man skaber et godt søskendeforhold, hvordan man møder sine børn og de forskelligheder de har, hvordan man arbejder med morsyge/morglæde osv.

Håber du/I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---