Svar: Hænger på armen hele tiden

---

Kære August´s mor

Tak for dit brev :)

Jeres dreng er født 2 måneder før tid, og det betyder, at I nogle gange er nødt til at korrigere hans alder lidt - og ud fra det du fortæller, så lyder det for mig som om, at jeres dreng nu er i separationsfasen. Det er den periode, som mange især oplever i 8-10 måneders alderen, ofte sammenhængende med at barnet begynder at kravle, og bevæger sig motorisk mere omkring på egen hånd...

Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvor langt jeres dreng er motorisk, men fra at have siddet på dit skød, har han siddet ved dine fødder, siddet på et tæppe et par meter væk og stille og roligt er han begyndt at bevæge sig mere og mere rundt, måske er han begyndt at kravle, måske begyndt at rejse sig ved møblerne... Mentalt øver han sig også i at adskille sig fra dig, han skal stille og roligt lære, at du ikke forsvinder, selvom han ikke kan se dig...

Børn kan ikke adskille sig, de kan ikke separere sig, uden at føle sig knyttet til, og derfor vil børn i de perioder, hvor de øver sig i at være mere og mere på afstand af mor og far ofte virke mere klyngende. Derfor vil han lige nu helst være på arm, han græder, når du går i køkkenet og lader ham være alene i stuen, han græder, hvis du går på toilettet uden ham og ofte sover børn også mere urolig i denne alder - de har både svært ved at overgive sig til søvnen og har også svært ved at sove sammenhængende...

Du skal naturligvis være der for ham, vise ham at du ikke forsvinder fra ham, men at du stadig er der. Han forstår ikke, hvor du er, når han ikke kan se dig og derfor græder han, når du går fra ham - også selvom du giver ham til far.. Han kan ikke forholde sig til tid, og ved derfor ikke om du er væk i 5 minutter eller i 5 timer. Han har brug for at se dig og mærke dig, for at forstå, at du ikke har forladt ham, at han ikke er ladt alene i verden.

Det betyder dog ikke, at du skal reagere med at tage ham op hele tiden, eller at du ikke kan give ham til far, når du går i køkkenet - men lad ham stadig se dig, prøv at betrygge ham lidt på afstand, stik hovedet frem fra køkkendøren "hej, skat, jeg er lige ...

---

---

... her", så han ser, at du stadig er der. Prøv at motivere ham til at komme til dig "kom herud, kom skat", så han stille og roligt lærer, at han også kan bevæge sig efter dig, at der er noget på den anden side af væggen, at du kan være der og at han kan søge dig.. Prøv når han kravler ud i verden, vender sig og kikke efter ham, at bekræfte og betrygge "jeg her lige her, kravl du bare videre"...

Lad også far tage ham med ud til dig, hvis du f.eks. går i køkkenet, og han bliver ked af det. Far kan berolige og betrygge "skal vi finde mor, kom vi finder mor", så han føler sig forstået og mødt - og far samtidig lærer ham, at mor er der, at I kan søge efter dig.

Giv ham knus og kram, så han har noget at blive tanket op med og noget at tære af, når I ikke er sammen. Det er rigtig fint, hvis du nogle gange tager ham op, lige giver ham et kram, lader ham mærke, at du er der, og derefter kan du så sætte ham ned på gulvet og han kan lege lidt videre selv. Så han stille og roligt lærer at det er okay at være på afstand af dig, du forsvinder ikke fra ham :)

---

---

Det spiller natuligt også ind, at han har været syg. Det har været svært for ham at forstå, hvorfor han har været dårlig, haft ondt og generelt haft det rigtig skidt - og han er stadig så lille, at han ikke forstår en forklaring og ikke kan forstå, hvad det egentlig betyder at være syg.. Han mærker bare ubehag, og så søger han naturligt det mest trygge han kender - mor.

og du skal igen naturligvis give ham den tryghed, nærhed, omsorg osv. som han lige nu har brug for, men samtidig også holde fast i nogle af de gode rutiner og ritualer, som I f.eks. har fået skabt. Børn kan naturligt i disse morotiske og mentale urolige periode godt blive ekstra brystsøgende, og her er det f.eks. vigtigt, at du ikke øger antallet af amninger unødigt, for han bliver også mere og mere bevidst. Derfor er det godt, hvis du så vidt muligt kan holde fast i de gode rutiner, som I allerede har fået skabt, samtidig med at du forsøger at sikre ham ekstra nærhed :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---