Annonce

Annonce

Svar: Udpumpning til frys


31. august 2017

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring mælkebehov og udmalkning :)

Din datters mælkebehov afhænger af alder, og af hvor meget hun vejer. Hendes udregnede behov er 170 ml pr kg ved fødslen og dette falder gradvist til 110 ml pr kg. når hun er 6 måneder gammel.

Jeg ved ikke, hvor meget din datter vejer, men hvis hun vejer f.eks. 5 kg og er 2 måneder gammel, så vil hendes behov altså være ca. 160 ml x 5 = 800 ml i døgnet. Hvis hun spiser ca hver 3. time, og dermed spiser ca. 8 gange i døgnet hos dig, så betyder det altså 100 ml hver gang. Dette er hovedmåltider, derudover vil hun ofte kunne have brug for lidt tørstslukkende mælk ind imellem... Nogle gange, når hun dier efter 1.5 time, så kan det sagtens være fordi hun her har brug for lidt vandholdig mælk og dermed mælk som slukker tørsten. Det er netop det smarte ved amning, at hun på den måde selv kan regulere sit behov, og mælken hele tiden giver hende det, som hun har behov for :)

Der kan være forskellige årsager til, at du gerne vil malke ud. Nogle børn er født for tidligt og har brug for mors mælk, men kan endnu ikke selv die deres behov ved brystet. Nogen har problemer med mælkestase, brystetændelse eller lignende og er nødt til at malke ud for at "lette trykket". Nogen starter på arbejde eller har brug for at lade barnet passe og vil gerne bibeholde amningen og sikre, at barnet stadig får mors mælk...

Du skriver, at du gerne vil pumpe mælk ud, så du har noget liggende i fryseren i tilfælde af, at du har brug for ekstra eller til, når din datter skal starte med flaske og fast føde...

Det er sådan, at din mælk hele tiden ændrer sig - så din mælk passer til din datters alder. Den mælk du producerer lige når hun bliver født er anderledes i sammensætning end den mælk du producerer nu og den mælk, som du producerer, når hun bliver 6 måneder, 12 måneder... Det er også sådan, at hvis du lader din datter die ved brystet, når hun viser behov, så vil din mælkeproduktion tilpasse sig, så du har mælk nok til hende. Hvis hun har brug for ekstra, så kan du altså lægge hende hyppigere til brystet. Og som udgangspunkt så er flaske ikke noget hun skal have, det er alternativet til brystet, men det er ikke sikkert, at det bliver aktuelt.. Det afhænger helt af, hvordan du ser amning, og hvad du fremadrettet har lyst til og gerne vil...

Du kan malke ud med hånden og du kan malke ud med en brystpumpe. Der findes forskellige modeller, og hvad du skal vælge afhænger helt af behovet, og hvorfor du gerne vil malke ud...:)

Jo hyppigere du ammer, og jo hyppigere du malker ud, jo mere mælk producerer du. Og da du ammer, men gerne vil malke ekstra mælk ud til din datter, så vil det være en god idé, at du malker ud på tidspunkter, hvor hun sover. Det vil sige, at du kan malke ud mellem to ...


Annonce

... amninger. På den måde får du vist din krop, at der skal produceres lidt mere mælk, og du skal ikke være bange for, at der ikke vil være mælk nok til hende, når hun vågner igen. Mælken dannes hurtigt igen.

Når du skal malke ud, så er det for det første vigtigt, at du er opmærksom på hygiejnen, og det betyder, at du skal huske følgende to ting:

- Vask dine hænder og vask dit bryst med en ren blød klud med rent lunkent vand. Sæbe er ofte ikke nødvendigt.

- Malk ca. 1 tsk. mælk ud og kasser den. Når mælken skal gemmes, nedkøles og varmes op igen, er det vigtigt, at den er helt ren.

Modermælken kan malkes direkte ud i den flaske, som den skal gemmes i. Den kan også efter udmalkning hældes over på engangsflasker beregnet til formålet. De kan købes på apoteket. Hælder du mælken over i en anden flaske, skal du også her være opmærksom på hygiejnen.

Fuld kun flasken ¾ op og afkøl den med det samme, hvis ikke den skal bruges. Den kan f.eks. afkøles i et køligt vandbad. Sæt den herefter i køleskabet eller kom den er fryseren.

Det er en god idé at skrive dato og klokkeslet på flasken. Det giver dig mulighed for altid at bruge "den ældste mælk", hvilket er godt, fordi den har et højere indhold af proteiner og næringsstoffer. Du forebygger også, at intet af dit mælk går til spilde...

Hvis du vil blande flere udmalkninger sammen, så kan du godt gøre dette, men så er det tidspunktet for den først udmalkede mælk som gælder.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Holdbarhed i køleskab: 3 døgn ved max 5 grader
Holdbarhed i fryser: 6 måneder ved 18 minusgrader

Når du vil optø modermælk kan du gøre det på to måder:

- Langsom optøning. Du tager en flaske med udmalket mælk op af fryseren og sætter den til optøning i køleskabet. Du kan også stille den i et vandbad med koldt vand, hvor den kan stå over et par timer. Langsomt optøet mælk kan holde sig et døgn i køleskabet. Mælken må ikke fryses igen, og den skal kasseres efter et døgn, hvis ikke din datter drikker den.

- Hurtig optøning. Du tager en flaske med udmalket mælk og sætter den i et varmt vandbad, eller du kan tage låget af flasken og opvarme mælken i mikrobølgeovnen. Vælger du denne metode skal mælken drikkes med det samme, Mælken må ikke fryses igen og skal kasseres, hvis din datter ikke drikker den her og nu.

Hvis der er mælk tilbage i en flaske, som hun har drukket af, altså en rest tilbage, som hun ikke spiser, må ikke gemmes, men skal kasseres.

Mælkebehovet er det samme - uanset om det er modermælk eller modermælkserstatning hun får :)

Jeg vil anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om Amning og Flaske". I den kan du læse om amning, udmalkning, modermælkserstatning, flaskegivning osv. Uanset hvad du vælger, og hvad I har behov for, så finder du masser af råd og viden i den bog:)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning og lur

Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce