Brev:
Udfordring med urolig søvn - 11 mdr.

Hej Helen,
Så skriver jeg igen da vi har brug for din hjælp...
Vores dreng er nu 11 måneder gammel og vi har stadig store udfordringer med hans nattesøvn. For et par måneder tilbage fandt vi ud af, at det var hans mave der drillede ham om natten efter jeg langsomt trappede ud af amningerne en efter en i takt med hans alder og behov.
Han skreg voldsomt om natten og vred sig i smerte og efter et par måneder kunne vi ikke bære at vores dreng havde så ondt. Siden han startede på skemad har hans afføring været hård.
Vi gik derfor til lægen som mente han havde en mild forstoppelse og for at hjælpe den igang anbefalede han movicol og samtidig startede vi til zoneterapi.
Det begyndte at være bedre med nætterne for han sov mere sammenhængende nogle nætter. Men da maven var god igen vågnede han stadig en del. Vi tror dette skyldes hans motoriske udvikling. Han rejser sig op i sengen og begynder at græde. Når vi lægger ham ned igen falder han oftest i søvn med det samme men vågner så igen efter lidt tid, nogen gange efter kun et par minutter. Nogle gange kan vi nøjes med at lægge en hånd på ham, andre gange må vi tage ham op. Vi har også i en lang periode haft ham ovre i sengen hos en af os for at forhindre ham i at vække sig selv. Dette kan dog resultere i at han bliver sur og ked af det fordi vi holder ham lidt fast.
Han vågner ofte hver eller hver anden time natten igennem, en sjælden gang imellem sover han nogle timer i streg.
I slutningen af juni var vi på Kreta og da vi kom hjem havde han lidt dårlig mave så vi pauserede med movicol og er ikke gået igang med dette igen. Jeg er stoppet med den sidste amning inden sengetid og han får istedet modermælkserstatning til aftensmad og nogle gange inden han bliver lagt.
For tre uger siden startede han i vuggestue og det går rigtig godt. Far kører ham ind da han først starter arbejde midt august og jeg arbejder. For halvanden uge siden fik han diarre og kastede op et par gange. Den tynde mave fortsatte i en uges tid hvor han selvfølgelig var udmattet og træt. Her sov han bedre om natten. Det var en hård omgang for ham og han har ...
... ligeså stille fået appetit igen og afføringen er ved at være tilbage ved normalen.
Til gengæld er nætterne blevet endnu værre efter sygdom. Han vågner hver halve eller hele time natten igennem, han er urolig og han kan ikke rigtig falde til ro. Kan en kugledyne eller lignende måske afhjælpe dette? Han vågner ofte 4-4.30 og mener det er morgen. Vi kan kun få ham til at sove videre hvis vi tager ham over i vores seng og holder lidt på ham. Han ligger dog meget uroligt og vågner med meget korte intervaller. (ml 5-20min) Det vil sige, at han slår øjnene op, græder lidt og sover derefter hurtigt videre. Det står på indtil 5-5.30 hvor han vågner for alvor, selvom han stadig virker meget træt.
Kan dette skyldes eftervirkningerne af mave-halløjet eller er det hans motoriske udvikling der er blevet endnu værre? Kan vi forvente at dette fortsætter i lang tid endnu?
Vi er ved at være godt nedkørte og vores dreng får heller ikke en optimal søvn hvilket kan mærkes om dagen. Er der noget vi kan gøre anderledes?
Han bliver ofte ked af det når vi går ind i soveværelset og vi tror han forbinder søvn med noget ubehageligt, selvom vi gør hvad vi kan for at gøre det til en god oplevelse.
Vi prøver at give ham gode søvnassociationer:
Han bliver lagt i sin egen seng og sover ved halv 19.30-20 tiden. Vi har et putteritual hvor vi slutter med at læse en lille bog. Den har han med i seng og kigger selv i indtil han falder hen. Og han har sin elefant som spiller musik for ham inden han falder i søvn.
Hvornår lærer man selv at komme videre i søvnen?
Han har kravlet længe, stiller sig op af alt, går rundt med gåvogn og fra sofa til sofabord men ikke uden at holde fast i noget.
Jeg har læst om at den motoriske udvikling skulle være på sit højeste omkring 8-10 måneders alderen og så igen når de begynder at gå.
Han har en god appetit og er rigtig glad for mad.
Han har aldrig været god til det med at sove, heller ikke om dagen. Han kan være svær at lægge både om dagen og aftenen selvom tidspunkterne har været faste. Det har dog ændret sig lidt efter han er startet i vuggestue.
Hilsen
De trætte forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









