Svar: Mere utryg og bange end normalt - 2,5 år

---

Kære Mor til Pseudotvillinger

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng :) Der er hos jer sandsynligvis flere ting, der spiller ind, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Det er helt naturligt, at børn i forskellige aldre viser frygt eller angst for forskellige ting. For børn i 2-3 års alderen, er det f.eks. meget normalt, at barnet kan være bange for mørke. Når børn i denne alder bliver puttet om aftenen og skal lægge sig til at sove, så er det vigtigt for dem, at de kan orientere sig. De har brug for at døren til værelset står åben, så de ved at de kan kalde på mor eller far - eller ved at de kan stå ud af deres seng og søge forældrene, hvis de har behov for det. De vil i denne alder ofte også have glæde af en lille natlampe eller lys i nærheden af værelset...

Børn i denne alder kan også være bange for små dyr og insekter. De kan være lyden af en flue, som summer rundt på værelset, eller det kan være, hvis du løfter en sten eller graver lidt i jorden, og jeres dreng ser biller, orme og andet der kravler og bevæger sig, så bliver han pludselig angst for disse smådyr og vil bestemt ikke være i nærheden. Og lidt på samme måde tænker jeg, at det er med jeres brandalarm og det røde lys, som blinker. Alarmen har givet en høj skinger lyd, som alarmer jo gør, for at fortælle at batteriet skal skiftes - og jeres dreng er blevet bange for den lyd, og det han fokuserer på nu er så den røde lampe der blinker...

Til en vis grænse er det altså naturligt, at han lige nu kan være bange for ting, der i jeres øjne ikke behøver være skræmmende, og det bedste I kan gøre er at berolige og betrygge ham og meget gerne forklare ham, hvordan ting virker og hele tiden signalere, at han kan være helt tryg - og dette uden at forstærke hans utryghed. Det kan være en svær balance at finde...

Nogle gange er løsningen at I, som I har gjort, fjerner brandalarmen - men andre gange kan det faktisk være med til at forstærke hans angst, fordi han så oplever det som om, at der faktisk var noget at være bange for... Derfor er det godt, hvis I kan prøve at give ham lidt viden om, hvordan ting fungerer - uden at skræmme ham unødigt og også tage hensyn til hans alder og at det trods alt stadig er begrænset, hvor meget han forstår...

Men f.eks. med batterier - I kan måske godt vise ham, at ting ikke fungerer, når man tager batterierne ud, men når I sætter batterierne i, så fungerer det igen - så han ikke er bange for batterier, men netop oplever dem som noget der er ret smart at have i huset...

Når det er sagt, så er det naturligvis vigtigt at være opmærksom på om barnets angst hører alderen til og er inden for det man kan kalde "normale frygtformer", eller om angsten begynder at påvirke hverdagen så meget, at I alle begynder at tage særlige hensyn til det og indrette jeres hverdag efter det...

Det at jeres dreng lige nu søger dig ekstra meget - virker mere ked af det, når han afleveres, når du går hjemmefra og han skal være hjemme hos far og lillesøster, at han generelt virker til at have ekstra behov for mor og mors nærhed - det kan sagtens handle om, at han er blevet storebror, at du har været gravid med lillesøster, bragt lillesøster ind i jeres familie og nu også holder barsel med lillesøster i hverdagen. Han kan sagtens føle sin plads usikker.

Storebror kan reagere fordi:

- Han føler sig tilsidesat. Han ved godt, at du er hjemme sammen med lillesøster, imens han selv bliver afleveret i institution.

- Han føler ikke, at han er den foretrukne. Han får måske nogle gange at vide, at han lige må vente lidt, - du tager dig af lillesøster, før du tager dig af ham.

- Han føler ikke, at han er lige så værdig til jeres kærlighed og sammenligner sig med lillesøster, som er en rival. Når du sidder med lillesøster, så taler du med en særlig stemme, du kikker på hende med et særligt blik osv. Du kærtegner hende, kysser hende, holder hende tæt...

- Han føler sig usynlig. Når du f.eks. sidder og ammer, så ser han, at mor og lillesøster har noget sammen, som han ikke er en del af.

- Han bliver bange ...

---

---

... for, at der ikke er kærlighed nok til alle. Tænk hvis de voksne bedre kan lide lillesøster, end de kan lide mig.

- Han føler "min plads i mors hjerte er alt for usikker". Tænk hvis min mor elsker min lillesøster mere end hun elsker mig...

Jeg er sikker på, at du allerede gør, alt hvad du kan, for at han ikke skal føle sådan, men stadig kan han godt have det rigtig svært. Det er ikke fordi, han ikke er glad for sin lillesøster, og han mærker også, at du elsker ham højt, men lige nu er det svært at blive afleveret og opleve, at du bliver hjemme med hende, - hvad laver I sammen, som han ikke er en del af... Eller det kan være svært for ham at opleve, at du tager af sted, og ikke tager ham med... tænk, hvis du kommer hjem med endnu en baby, endnu en rival... Han er så lille, at han naturligt vil have meget svært ved at sætte ord på disse følelser, men i stedet viser han det med sin væremåde og ved f.eks. at virke ekstra "morsyg" og have behov for at klynge sig ekstra til dig...

Det er rigtig dejligt, at I har 4 uger sammen derhjemme alle fire - sørg for at bruge tid sammen og lad ham endelig mærke, at du er der for ham både fysisk og mentalt. Giv ham ekstra nærhed og tæt fysisk kontakt, og prioriter også nogle gange at give ham "mor-og-søn-tid", så han oplever, at han stadig kan have dig for sig selv. Det behøver ikke være noget stort, det kan være at I tager op og handler sammen, imens far og lillesøster bliver hjemme.

Sæt også ord på alt det dejlige, som du ser i ham, lad ham høre hvad han betyder. Vis ham billeder fra han var en baby og prøv at sætte ord på, hvordan han var og hvad han kunne dengang - og alt det, han kan nu. Så han hører og fornemmer, at det han kan er noget særligt, og at han i sig selv er noget særligt. Det er selvtillid og selvværd :)

Lad også far og søn lave ting sammen - noget som "drengene kan", som ikke er for mor og lillesøster, så I også styrker båndet til far. Netop fordi du naturligt er nødt til nogle gange at prioritere lillesøster, så er det vigtigt, at han fornemmer, at han stadig kan bruge sin far, og at far er der 100 % for ham :)

---

---

At verden nogle gange bryder sammen for ham - at han har en sten i skoen, eller når tingene ikke lige lykkes for ham - det hænger også sammen med alderen. Børn i jeres drengs alder, får det som kaldes fortvivlelsesanfald. Det får ham fordi hans hjerne stadig er meget umoden. Der er masser af hjerneceller, men forbindelsen mellem dem fungerer stadig ikke optimalt - og han er meget i følelsernes vold og kan ikke tænke rationelt endnu. Og anfald af fortvivlelse for han ofte, når verden ikke helt vil, som han vil, og det er ofte ting, der i jeres øjne virker som bagateller.

Det er vigtigt, at du sætter ord på, viser ham, at du forstår det, lytter og anerkender, men samtidig må du også nogle gange holde fast i, at nu er det sådan det er. Det kan være, at I er på tur, og du har medbragt den blå kop, men han vil have den røde kop - og det kan han naturligt ikke få... her er du nødt til at holde fast i, at hvis han er tørstig, så må han drikke af den blå kop.. men samtidig kan du godt lytte til ham og hans frustration og anerkende, at det kan være svært. Det samme gælder, når han igen og igen får en sten i skoene...

Det betyder, at du f.eks. godt kan sige "jeg kan godt forstå, du synes det er dumt at .. " og "du bliver bare så ked af det, sååå skat" - så du lader ham have de følelser han har. Men uden at du laver det om, du rummer ham og anerkender at det er svært, men viser ham samtidig ,at du kan bevare roen...

Det lyder som om, at han har været i en god dagpleje og at han nu skal starte i en rigtig god børnehave, hvor de har fokus på at støtte hvert barn og vænne dem til den hverdag som børnehave kræver. Det er dejligt, at I har 4 uger sammen lige nu og efterfølgende lyder det som om, at du også har mulighed for at give ham lidt tid til at vænne sig til den nye hverdag. Det er rigtig godt :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre. Jeg vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og opdragelse" :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---