Annonce

Annonce

Svar: Hvilken kop skal man starte med?


13. juni 2017

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udstyr.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det vil ofte være en god idé at starte med lidt vand af et lille bæger, eller kop/glas, f.eks. et snapseglas. Det passer i størrelsen til din datters mund og gør det lettere for hende at drikke, end hvis du tilbyder hende vand af en børnekop...

Hen af vejen, som hun lærer sig teknikken, bliver bedre til at sidde, begynder at kunne bruge begge hænder til at holde med, så vil det dog være en god idé at prøve med en kop med to hanke. Det er lettere for hende at drikke og styre det, hvis hun kan holde med begge hænder, når hun fører koppen til munden.

Hvis det er svært for hende at koordinere sine bevægelser, så vandet let skvulper over, så vil det være rigtig fint at prøve med en gammeldags tudkop af den type, hvor væsken kommer ud, når blot koppen tippes. Låget med tud holder på væsken, samtidig med at hun stadig kan holde koppen med begge hænder og styre det - og i takt med at hendes bevægelser bliver mere stabile, og hun ved, hvad det går ud på, så kan låget med tud fjernes, og hun kan så drikke af koppen uden.

Det anbefales normalt, at du giver hende vand af kop, og at vand serveres til måltiderne og som ...


Annonce

... tørstslukker imellem måltiderne. Mælk gives via bryst eller flaske.

Da jeg ved fra dine tidligere breve, at du gerne vil, at din datter kan tage imod en flaske, når hun bliver 6 måneder, men at hun ikke rigtig vil acceptere flasken, så kan I her dog også vælge at give hende modermælkserstatning af en kop/tudkop. Hvis hun er vant til at drikke af koppen og kender teknikken, så vil hun måske acceptere mælken, hvis mor ikke er hjemme.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Mælk af kop kan serveres lunet (37 grader) eller kold (fra køleskabet), som alternativ til sødmælk.. Nogle børn kan bedst lide varm mælk, andre børn synes, det er dejligt at drikke kold mælk. Så I skal give hende det, som fungerer bedst. Når man normalt anbefaler at lune mælk i flaske, så er det fordi, hun ofte vil drikke større mængder af en flaske end af en kop, og at flaske gives som alternativ til brystet, hvor mælken jo er 37 grader. Men når der er tale om små slurke af en kop, så skal I naturligvis gøre det, som vil fungere bedst for jer/hende.

I min bog "Helens bog om børn og mad" kan du se billeder af den "gammeldags tudkop", som jeg taler om :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce