Svar: Gode råd til travl hverdag
Kære Anne
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Jeg tror de fleste småbørnsfamilie kan nikke genkendende til det du skriver - at hverdagen er presset, der er mange praktiske ting, som man skal finde tid til, samtidig med, at vi også har et behov for at være sammen, gerne vil nå at se hinanden, tale sammen, nyde hinanden - før børnene naturligt skal puttes i seng, og dagen er forbi.
Jeg tror noget af det vigtigste er, at vi netop får følelsen af at "være sammen" og her tænker jeg, at det er vigtigt at medtænke, at børnene jo sagtens kan være med til nogle af de praktiske ting, som skal gøres. Storebror kan godt være med til at lave mad, dække bord, smøre madpakker, gøre rent, hænge vasketøj op... og lillebror kan sidde i sin høje stol og følge med i, hvad der sker - indtil han bliver gammel nok til også at få en støveklud i hånden..
At gøre ting sammen, som f.eks. at lave mad sammen, giver mulighed for at tale om dagen undervejs og på den måde netop føle sig set og lyttet til, selvom vi laver noget praktisk. Og faktisk vil mange børn have lettere ved at fortælle om deres dag og deres oplevelser, hvis man laver noget andet imens. Hvis man derimod sætter sig overfor hinanden og spørger "hvad har du så lavet i dag?", så siger de ikke rigtig noget...
Derudover tænker jeg, at det handler rigtig meget om planlægning og at man ved at planlægge sig ud af f.eks. madlavning og indkøb kan få en del mere tid.
Forfatteren Anna Skyggebjerg har for mange år siden lavet en lille bog, der hed "SuperMor - smutveje for enlige mødre og andre seje kvinder, der vil have en lettere hverdag", og i den er der flere gode råd at hente. Den er udsolgt fra forlaget, men du kan sikkert låne den på biblioteket...
Hun foreslår blandt andet, at man en gang om ugen sætter sig og planlægger, hvad man skal have at spise - og at man handler stort ind den dag. Det kan f.eks. være fredag, fordi man så kan bruge søndag på at lave ekstra mad, som kan spises i løbet af ugen. Ved at planlægge madlavning og indkøb sparer man ofte både tid og penge. Og de få varer, som du kan være nødt til at supplere op i løbet af ugen f.eks. et par liter mælk, lidt frisk frugt, salat eller lignende er let at få fat i - uden at du skal bruge længere tid i supermarkedet på et tidspunkt, hvor børnene er trætte og alle helst bare vil hjem.
Hun foreslår også, at man fylder fryseren med forskellige retter, og hun har f.eks. lavet denne plan:
Tirsdag, onsdag og torsdag spiser I det, som I om morgenen har taget ud af fryseren.
Fredag spiser I take-away - det kunne også bare være et stykke rugbrød eller lignende, som er let at gå til og ikke kræver en masse tid i køkkenet.
Lørdag laver I middagsmad, som tager lidt længere tid - og I laver mindst dobbelt portion, så der er noget til fryseren.
Søndag gør du det samme som om lørdagen: Du laver dobbelt ...
... portion og spiser den samme ret om mandagen bare med noget andet tilbehør.
I følge Anna Skyggebjerg, så bruger du på denne måde reelt kun tid på madlavning to dage om ugen, nemlig lørdag og søndag.
Hver anden søndag, skal I så bruge ekstra tid om eftermiddagen og lave en 6 dobbelt portion af noget, som udelukkende er til fryseren - på den måde sikrer du, at fryseren ikke pludselig er tom, og du skal begynde forfra...
Langtids-madlavning kan også være en løsning for nogen. Det kan være en stegeso, som du fylder om morgenen og stiller i ovnen, hvor den så står hele dagen, og så er aftensmaden klar, når det bliver spisetid. Det kan også være en sous-vide, hvor du også kan lave maden klar mange timer i forvejen og laver du større portioner f.eks. flere stykker koteletter på en gang, så kan du efter hurtig nedkøling komme i fryseren og så har du fine koteletter som du en anden aften kan tage op om morgenen og blot lune, når de skal spises... En riskoger.. den sikrer f.eks. at risene ikke brænder på og de holder sig varme til det er spisetid - så gør det ikke så meget om det hele bliver lidt forsinket...
Det kan også være en god idé at medtænke om aftensmaden f.eks. kan bruges som madpakke, ligesom madpakker nogle gange godt kan laves aftenen i forvejen og ikke om morgenen, hvor I også har travlt, fordi I skal ud af døren til en bestemt tid.
Nogle gange kan det være godt med en familiekalender, hvor man skriver ind, hvad man skal, og også hvem der gør hvad og hvornår - igen så man planlægger sig lidt ud af det hele og dermed undgår stress. Samtidig kan det også nogle gange give et overblik over, hvor meget man måske går til eller forsøger at gå - og finde ud af, at der er nogle ting som skal vælges fra lige nu, for netop at få mere tid til det man egentlig helst vil...
Det kan også være, at der er ting, som du skal være mindre kritisk overfor - vælge at skyde genvej og ikke være for "perfekt". Nogle gange er det som nævnt faktisk okay at servere rugbrød om aftenen - kold mad kan være lige så sund som varm mad. Nogle gange kan det være en god prioritering at bage en "pulverkage" eller købe en kage hos bageren fremfor at bruge en masse tid på at bage selv - med mindre man gør det at bage til noget I er sammen om... Når storebror skal have klassekage med, kan man derfor nogle gange godt vælge den lettere løsning...
Rengøring kan man også planlægge sig ud fra - og hele familien kan hjælpe til. I nogen familier står man f.eks. tidligt op lørdag morgen og går i gang med at gøre rent - og holder så fri bagefter (fremfor f.eks. at sove længe og timerne på den måde løber fra en).
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - vi er alle sammen forskellige og hvad der virker for den ene familie virker ikke nødvendigvis for den anden, men måske kan du bruge lidt af mine idéer... :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
29. april 2025 | Diverse | 10 mdr.
Kære Helen. Tak for dit sidste svar angående mad. Jeg synes, at det går...
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.