Svar: Krig på puslebordet

---

Kære Hectors mor og far

Tak for jeres brev og hvor dejligt at høre, at det går bedre med putningen, skønt! Det vil være rigtig fint, at I forsøger at putte ham på eget værelse om en lille månedstid, kører samme ritual som nu, så rutinerne er genkendelige og trygge, og eneste forskel er, at sengen står et andet sted.. og så skal I naturligvis sikre jer, at I ikke ændre på søvn og putning i en periode, hvor han er syg, starter i institution eller der sker andre større omvæltninger i hans liv.

Med hensyn til protester ved puslebordet og omkring det at blive skiftet, så skal I for det første være opmærksomme på, om I har tendens til at spørge ham "skal du skiftes?", "vil du have en ren ble?" eller lignende - for hvis I spørger ham og han siger nej - og I så derefter tager ham og bære ham ind på puslepuden, er det klart, at han bliver rigtigt ked af det og protesterer, for han føler sig jo så ikke lyttet til ... :)

Hvis han skal skiftes, så er det derfor en god idé, at I blot siger "kom du skal lige have en ren ble" og holder fast i det - samtidig med, at I så forsøger at betrygge og gør det så hurtigt som muligt "jeg ved godt, du ikke kan lige det, men jeg skynder mig og så kan du lege med bilen igen bagefter" eller lignende...

Og når det er sagt, så er det dog også vigtigt, at I anerkender hans behov for indflydelse og medbestemmelse. Det er vigtigt, at han ikke altid tvinges og at tingene ikke altid gøres til en kamp, men at I nogle gange forsøger at indgå kompromis eller måske appellerer til netop hans lyst til at ville selv. Det kan f.eks. være at købe en trappestol eller lignende, som I kan stille ved puslebordet, så han selv kan klatre op og lægge sig på bordet, når han skal skiftes - naturligvis under opsyn og med en hjælpende hånd...

Det kan også være at lade ham stå på gulvet og blive skiftet der. Hvis han kun har en tisseble, så behøver han ikke blive vasket hver gang og det kan gøres rimelig hurtigt. En bukseble, der kan trækkes op og ned vil være praktisk - og samtidig så indgår i et kompromis, han bliver skiftet, men skal ikke ligge ned og han får måske lyst til at blive skiftet igen, fordi det ikke er ...

---

---

... en kamp, hvilket gør det lettere så at ligge ned, når han har afføring, og det er nødvendigt for at vaske ham grundigt og smøre med lidt creme osv.

I forhold til hygge med far om morgenen, så tænker jeg, at han netop synes det er vældig hyggeligt og derfor naturligt svært at slippe - så det vil være rigtig godt at far sætter ord på, at det ikke behøver stoppe, at han kan gå med far ud i køkkenet, at han kan hjælpe far med at finde morgenmaden frem osv. så de stadig er sammen og gør noget sammen. far går ikke fra ham eller vil ham ikke - far vil stadig rigtig gerne være sammen med ham og han kan hjælpe far og dermed ha en vigtig rolle...

Og det er naturligvis også helt okay, at der er forskel på mor og far - og at der kan være behov for at far bliver lidt længere. Nogle gange kan det hjælpe, at far giver jeres søn den ekstra nærhed og kontakt. At de sidder og putter på skødet, far overdænger ham med kys og kram, så han "næsten får for meget", eller måske leger en tumleleg, kilde leg eller lignende, hvor jeres dreng meget tydeligt fysisk mærker far - så når far rejser sig for at gå i køkkenet og jeres dreng protesterer, så kan far f.eks. sige "din lille bølle, må jeg ikke gå, ved du hvad jeg gør ved bølledrenge - dem kiiilder jeg" eller lignende, og så tager far fat i ham og kilder ham. Naturligvis holder øje med hans reaktioner og hvad han synes om - men så han mærker, at far rigtig gerne vil ham og efter en kildetur eller en masse kys og kram, vil han måske bedre kunne lytte til far og også bedre kunne komme ud i køkkenet, komme videre....

---

---

I den her alder, kan det være svært for børn at skifte situation - de har det lige så rart, så hvorfor skal det nu ændres... Her kan det være en god idé at aflede barnet, gøre noget sjovt, vise barnet, hvad det er, man nu skal eller hjælpe barnet med at finde sin rollle "se her, kan du sætte tallerkenen på bordet", ligesom fysisk kontakt stadig er vigtigt og netop hjælper med at komme videre og finde ud af, at det er helt okay - det næste der skal ske, kan også være dejligt, sjovt og hyggeligt :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---