Svar: Nattisseri - 4 år, 5 mdr.
Kære Maria
Tak for dit brev :)
Det er faktisk meget normalt, at børn i en periode efter at have været renlige, pludselig kan få svært ved at styre vandladningen igen.
Om dagen skyldes det ofte, at de har for travlt med at lege - de overhører kroppens signaler om at skulle tisse og trækker derfor tiden lidt for længe, og så går det galt. Nogle børn er bange for at gå ud af en leg, for at gå på toilettet, fordi de så ikke kan komme tilbage i legen igen - og derfor forsøger de at holde sig, men kan ikke...
Det kan være en god idé at tale med børnehaven om, at de lige nu igen skal hjælpe jeres dreng med at komme på toilettet. Lige huske ham og de andre børn på, at de skal tisse af, før de løber på legepladsen. Ligesom de kan være en god idé at tale med børnene om at man skal have lov til og mulighed for at gå på toilet og stadig være med til at lege, når man så kommer tilbage...
Hos drenge skyldes det nogle gange også, at han måske er begyndt at stå op, når han tisser? Det synes dreng jo er sejt og sjovt... men han tømmer ikke sin blære godt nok, når han står op. Derfor er det bedst, hvis han kan sidde ned, når han tisser og vente med at stå, til han bliver lidt ældre :)
Når børn pludselig begynder at tisse om natten, så skyldes det ofte at de stadig ikke producerer nok af det antidiuretiske hormon (ADH). Dette hormon hjælper os til at holde os om natten og hos mange børn, går der lidt tid før hormonproduktionen fungerer. Og den kan faktisk godt variere, så i en periode går det rigtig fint og i en periode, så går det lidt dårligt igen - det handler om modning, at han rent fysiologisk skal have tid og det er derfor ikke noget, som han selv kan styre.
Det skal naturligvis også undersøges, om han kan have en blærebetændelse, som kan forklare, hvorfor han pludselig har så hyppige vandladninger. Det er ikke altid, at man får smerter i ...
... forbindelse med vandladning - man kan godt have en blærebetændelse uden at det gør ondt. Det kan derfor være en god idé at aflevere en urinprøve hos lægen og lige drøfte denne mulighed.
Det er rigtig fint, at I tager ham op om aftenen, før I selv går i seng, for på den måde at hjælpe ham med at blive tømt ordentlig før natten. Det er en god idé - det er bedre at tage ham op, følge ham ud på toilettet og tilbage i seng igen, og han så derefter kan sove roligt videre - end at han vågner i en våd seng...
Jeg synes også, det må overvejes, om ikke han skal have en natble på igen. Det er bedre for ham at vågne op med en tør ble - end at vågne i en våd seng. En tør ble er en succesoplevelser, hvor en våd seng altid er et nederlag. Det er vigtigt at bleen ikke bruges som en straf - det handler ikke om, at "når du ikke kan finde ud af det, så må du få ble på!" - for det er ikke noget han gør med vilje. Det er hormonelt styret og derfor er han helt uden skyld :) En ble skal derfor bruges som en sikkerhed. Det skal ikke være et nederlag, men blot som sikkerhed - er den tør om morgenen, er det super. Er den våd, så er det jo godt, at han havde den på. Om dagen skal han følges på toilettet og hjælpes til faste toilettider.
Når bleen gennem et par uger har været tør hver morgen, så kan I tage den af ham igen. Prøve om det så er tid til at kunne undvære den :) Nogle gange hjælper det at forklare ham om "drilleblæren". At vi har en blære, en lille pose fyldt med tis - og at den ikke altid kan finde ud af det. Nogle gange tisser den, når den ikke skal og andre gange vil den ikke tisse, når vi synes, den skal :) At tale om drilleblæren, kan fjerne skyldfølelse fra hans skuldre - det er ikke fordi han gør noget forkert, det er drilleblærens skyld og sammen skal I hjælpe den med at finde ud af det.
Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire









