Svar: Hvilken søvnmetode kan du anbefale?
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Rigtig mange børn vil i din datters alder begynde at protestere mod at sove, og det er der mange grunde til:
De har for det første rigtig svært ved at slappe af i kroppen. Din datter er motorisk rigtig godt igang. Hun kravler, rejser sig ved tingene, øver sig måske småt i at gå lidt rundt - og det gør at hun har en stor motorisk rastløshed i kroppen. Det er svært at ligge stille og hun har en naturlig lyst til at kravle rundt, rejse sig osv. når hun skal sove.
Hun har også en stor mental uro. Det at hun nu bevæger sig mere omkring motorisk gør, at hun oplever verden større. Hun får langt flere stimuli og alt hvad hun oplever skal bearbejdes, når hun sover. Det gør, at hun lige nu har svært ved at slippe dagen og alle oplevelserne - hun har en slags protest "jeg vil ikke sove, jeg vil hellere opleve" i sig og når hun endelig sover, så sover hun ofte dårligere og mere uroligt, fordi hun lige nu drømmer ekstra meget.
Hun er også i separationsfasen og er igang med at finde ud af at være mere og mere på egen hånd. Det betyder, at hun øver sig i at kravle væk fra dig, være på afstand af dig, men for at kunne dette, så er hun også nødt til at føle sig ekstra knyttet til. Derfor vil hun nogle gange klynge sig lidt ekstra til dig, vil op på dit skød, vil være i din favn og andre gange vil hun skubbe dig væk, vise dig, at hun godt kan selv, vil selv.
Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor du går hen. Når hun ikke kan se dig, så vil hun naturligt kunne føle sig forladt og alene. Hun forstår ikke, at du er lige ude på den anden side af væggen og at du kan komme ind til hende hurtigt. Når du er væk, så er du bare væk...
Hun forstår heller ikke tid. Hun ved ikke, når du går, om du er væk i 3 minutter eller i 3 timer, hun mærker bare at du forsvinder - og hun er så lille, at hun ikke forstår en forklaring om, at du kommer tilbage igen om lidt...
Alt dette er man naturligvis nødt til at tage hensyn til, når din datter skal puttes. Derfor skal du hele tiden prøve at vurdere, hvordan hun vil sove bedst. Hvis du kan sidde hos hende, og hun så sover i løbet af få minutter, så er det langt at foretrække fremfor, at du går og hun så bliver ked af det og begynder at forbinde det at sove med noget som ...
... ikke er trygt, dejligt og rart.
Hvis hun derimod oplever din tilstedeværelse som mulighed for underholdning og leg. Hvis hun ikke falder til ro ved, at du er der, men i stedet ser det som en mulighed for at lege og tumle rundt med dig, så kan det godt være en mulighed at gå - og her bruge det, som jeg kalder for se-til-metoden.
Se-til-metoden går ikke ud på at kontrollere barnets gråd, men handler om at lære din datter, at du stadig er der, selvom hun ikke kan se dig. Hvis hun begynder at græde, så skal du naturligvis blive hos hende - det er vigtigt at hun er tryg og ikke er bange for at være alene. Vælger du at gå, så skal du også kun være væk i max 3 minutter - og du skal ikke forlænge tiden. Det er vigtigt, at du går tilbage til hende - også selvom hun ikke græder. Det er netop ikke meningen, at hun skal nå at blive ulykkelig. Det du ønsker at lære hende er, at hun godt kan ligge lidt alene, og du kommer tilbage igen. Hun behøver således ikke græde, for at få en reaktion fra dig - hun kan trygt og roligt regne med, at du kommer og er der for hende, når hun har brug for det og derfor kan hun trygt lægge sig til at sove.
Du skal naturligvis sikre dig, at hendes puttetidspunkt er passende, så hun er parat til at sove, når du putter hende. Du skal også sikre dig, at hun har fået mad, vand, ren ble osv. så hun også på den måde er parat til at sove. Alt omkring hende skal være i orden, så hun kan slappe af og lade roen komme over sig.
Hvis hun er vant til, og hun har brug for, at du sidder hos hende til hun sover, så kan det naturligvis være svært at ændre på dette på blot en uge - især med den alder hun har nu. Det er dog ofte ikke noget problem i vuggestuen. Her vil hun spejle sig i de andre børn og pædagogerne gør naturligt tingene anderledes end du gør derhjemme - og hun lærer hurtigt de nye rutiner. Du skal naturligvis også være opmærksom på, at hun hjemme kan have ekstra meget behov for din nærhed og tætte kontakt, når hun skal sove - når I er adskilt i løbet af dagen, vil hun naturligt have ekstra meget brug for at mærke, at du er der for hende - og det vil især vise sig, når hun skal sove og sige farvel til dagen og alle oplevelserne.
Jeg håber, at du kan bruge dette videre - rigtig meget held og lykke! Også med vuggestuestarten:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
6. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hjælp søges efter 7 dage uden egentlig søvn
Kære Helen. Jeg har en dreng på 10 uger. Født med akut kejsersnit. Han sad...
4. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Søvn - Korte dagslure og sover godt om natten
Hej Helen Jeg har længe fulgt dig og brugt din bog om søvn, da min store...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








