Svar: Drengen der ikke ville sove
Kære Carl Emils trætte forældre
Tak for jeres brev og alle jeres tanker - jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge :)
I fortæller, at jeres dreng havde kolik de første 4 måneder af sit liv - kolik er en udelukkelsesdiagnose, det betyder at man skal undersøge barnet og sikre, at han er fuldstændig sund og rask. Han må ikke have smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder og lægen skal også have udelukket, at han liger af overfølsomhed overfor komælksprotein eller døjer med andre allergiproblemer.
I fortæller, at han er set af fysioterapeut og kiropraktor - det er vigtigt at de har sikret, at han f.eks. ikke har haft et brækket kraveben eller lignende. Det kan opstå i forbindelse med fødslen og giver naturligt smerter, meget gråd og urolig søvn. Det er på samme måde vigtigt, at de har sikret, at han ikke har stramme halsmuskler, problemer med nakkehvirvler osv.
Så er han også set af egen læge, børnelæge og øre-næse-hals-læge. Det lyder også her som om at han derfor er undersøgt grundigt. Jeg vil dog lige nævne, at de bør have tjekket ham for f.eks. fødevareallergi - meget gråd, uro osv. som I nævner måske kommer fra maven kunne godt hænge sammen med at han f.eks. ikke tåler mælk. Det kunne være en overvejelse værd og noget, som lægen burde tjekke. Han kan også have en urinvejsinfektion eller andet, som gør at han naturligt græder, hver gang han tisser... Der kan være rigtig mange forklaringer på gråd og manglende søvn og derfor er det vigtigt at barnet tjekkes grundigt igennem...
Så skal det naturligvis også nævnes, at der sandsynligvis også er forskellige forklaringer på søvnudfordringerne i kraft af hans alder og udvikling. Det som gjorde søvnen svær, da han f.eks. var 4 måneder, er ikke det, som gør søvnen svær nu, hvor han er 9 måneder. Der er naturligt forskellige ting som spiller ind - og dermed også forskellige ting, som skal løse problemet. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvad det handler om - jeg ved ikke, om I har min bog om børn og søvn, men i den beskriver jeg søvnen hos det lille barn og hvordan alder og udvikling spiller ind undervejs, og hvad man så kan gøre ved det.
Med den alder jeres dreng har nu, så er det f.eks. vigtigt, at han ikke falder i søvn med brystet i munden, fordi han så kan have et søvnassociationsproblem. Samtidig med at han jo lige nu er i separationsfasen og derfor søger jer ekstra meget og har brug for at mærke jer, mærke at I ikke er forsvundet. Det er derfor vigtigt at finde balancen mellem at tilbyde ham brystet de tre gange i døgnet, som han har behov for det, og samtidig lære ham, at han godt kan sove uden brystet og i stedet med mors/fars nærhed og tætte kontakt. At bryst og nærhed er to forskellige ting, ligesom han også skal lære at forbinde sin seng med stedet, hvor han sover (det lyder det dog som om, at I har arbejdet en del på:)
Det er også sådan at børn i denne alder har en stor mental og fysisk uro. Jeres dreng får sig lagt i stillinger som han ikke mestrer at komme væk fra og det er ikke usædvanligt at børn lægger sig op i kravlestilling om natten. Her kan de ligge og vugge frem og tilbage, slå hovedet ind i sengegavlen eller krybe helt op i hjørnet af sengen og kan ikke finde ud af at blive lagt ned igen. De ligger frustreret, grædende, irritable og tydeligt kede af det - det foregår i søvne og man kalder det "head-banging". Børn kan også ligge og kaste hovedet fra side til side imens de græder, det er også normalt i denne alder, det kaldes for "head-rolling".
Det bedste I kan gøre her er at berolige ham og hjælpe ham med at blive lagt ned igen. Trække ham ind på midten af sengen, hjælpe ham med at blive puttet på siden, maven eller ryggen, som han nu ligger bedst, putte dynen om han, kærtregne ham, berolige med jeres hænder osv. Så I hjælper ham til at finde fysisk ro og dermed komme videre i søvnen.
Hvis det er nødvendigt at tage ham op, så skal I naturligvis gøre det, men ofte vil børn i denne alder protestere over dette, fordi han ikke har brug for at blive ...
... vugget, snakket til eller har brug for aktivitet - han har brug for hjælp til at komme videre i næste søvnstadie, der hvor han ligger...
Det er her også en god idé ikke at give ham sutten i munden, hver gang han vågner, fordi han så kan få det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn, som handler om, at han er blevet uhensigtsmæssig afhængig af sin sut og dermed af, at I flere gange om natten, kommer sutten i munden på ham...
Så er det naturligvis også vigtigt, at I er realtiske omkring hans søvn og søvnbehov. Hvis I forventer for meget, så bliver I naturligt ekstra frustrerede og skuffede, når det ikke viser sig at kunne lade sig gøre - og hvad I kan forvente er igen forskelligt efter hans alder og de udviklingsspring, som han går igennem. Mange børn vil f.eks. gå meget sent i seng, når de er 3-4 måneder gamle og her giver det naturligt problemer med at putte, hvis I putter ham kl 20 og han først kan sove kl 22... I 7 måneders alderen vil mange børn have en vågenperiode midt om natten (som nævnt til jer tidligere :)) og her er det vigtigt, at man overvejer, hvordan man hjælper barnet videre i søvnen, så man ikke får skabt nogle rutiner, der så giver udfordringer senere hen. Og med den alder jeres dreng har nu, så vil mange børn f.eks. sove kortere lure om dagen og deres vågenperioder vil være længere. Det er f.eks. ikke unormalt at børn i denne alder protesterer voldsomt mod at sove og når de endelig sover, så sover de måske kun 45 minutter om formiddagen og 1.5 time om eftermiddagen. Hvis I forventer, at han skal sove mere end dette, så bliver I naturligt frustrererede, når han ikke gør det...:)
Det spiller naturligt også ind, at I har kæmpet med hans søvn igennem de sidste 9 måneder og måske er I efterhånden havnet i så dum en cirkel at I alle tre næsten gir op, før putningen overhovedet er begyndt. Det er naturligt svært for jer forældre og det er også svært for jeres dreng. I påvirker jo hinanden, aflæser hinanden og spejler hinandens frustration og det gør naturligt ikke søvnen bedre for nogen af jer... Det er her en udemærket idé, at I forældre skiftes til at tage nattetjansen, så I får lidt mere søvn hver anden nat... Måske er det også en mulighed at lade bedsteforældre eller andre passe jeres dreng en nat - selvom han ikke er så gammel, så kan det være nødvendigt for at I lige får koblet lidt fra og får sikret jer selv lidt flere ressourcer og overskud:)
Den faste dagsrytme, spiller naturligt også ind. Jo mere fast dagsrytmen kører, jo bedre vil nætterne ofte også fungere og en dagsplan for et barn på 9 måneder kan se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur og sover her måske kun 45 minutter
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, pastaskruer, stykker af frikadelle osv. Og må også stadig meget gerne suppleres med grøntsagsmos (hjemmelavet eller mos fra glas), Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur - og sover måske kun 1.5 time...
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion frugtmos med mme på, vand af kop.
Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, der skal være mos og også mad i stykker. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt i håndklædet, smøres med creme efter behov
Tilbydes en godnatgrød, som fast del af putteritualet. Får børstet tænder
Ammes og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Ammes og sover videre
Måske kan nogle af mine tanker i dag hjælpe jer lidt videre - og når det er sagt, så er der enkelte børn, som bare sover rigtig dårligt og hvor man ikke kan finde nogen årsag, og hvor forældrene umiddelbart gør alt det rigtige de kan gøre - og det kan godt være, at det er sådan hos jer.... hvis det er nogen trøst... Heldigvis går det over - på et tidspunkt lærer barnet faktisk at sove, men det er svært at sige noget om, hvornår det så er...
Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat - og knus med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









