Svar: Lange natopvågninger
Kære D og N
Ta for jeres brev og fine beskrivelse :)
Jeres datter er rigtig godt igang med separationsfasen. I fortæller, at hun om dagen øver sig i at kravle, rejser sig ved tingene osv. og når børn øver selvstændighed, når de rent fysisk øver sig i at bevæge sig rundt i verden og dermed øver sig i at adskille sig fra deres forældre, så bliver de naturligt også mere tryghedssøgende, pylrede, klynkende. Man oplever det ofte ved, at de søger mælk lidt hyppigere, de vil gerne putte lidt mere og søger ekstra fysisk kontant - og man ser det ofte om aftenen og om natten. Det er svært for dem at slippe dagen og alle oplevelserne, de har brug for at mærke, at mor og far er der, at de ikke er alene og også om natten, søger de nærheden ekstra meget.
Man vil ofte opleve, at børn i denne alder protesterer mod søvnen. De kan protestere både om dagen og om aftenen. De vil ikke lægges ned, vil ikke i seng eller i barnevogn, de har brug for at sidde lidt længere på skødet, bliver holdt i hånden osv. Og det er derfor helt naturligt, at jeres datter søger jer ekstra meget og lige nu viser ekstra stort behov for at være i jeres favn og for at mærke jer helt tæt på.
Når hun vågner om natten, så skyldes det ofte både drømme - altså bearbejdelse af dagens oplevelser - og også motorisk udvikling. Hun får sig lagt i en stilling, som hun ikke mestrer at komme væk fra. Hun har brug for jeres hjælp til at komme videre i søvnen. Nogle gange vil I være nødt til at tage hende op, trøste og berolige hende og så putte hende tilbage i seng igen, andre gange lykkes det at hjælpe hende videre i søvnen
i sengen, hvor hun ligger, og atter andre gange er hun nødt til at komme over og sove videre hos jer - præcist som I fortæller.
Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at afkorte hendes vågenperiode om natten, så hun ikke er vågen i en time. Vær derfor opmærksom på at hjælpe hende videre i søvnen med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. Prøv så vidt muligt at undgå, at I skal op med hende, undgå at gå ind i stuen, gå rundt med hende i armene osv. Hun er meget bevidst med den alder hun har nu og kan godt vænne sig til, at det er sådan det foregår om natten. Når I hjælper hende, er det derfor godt, at I gør det, der hvor hun som udgangspunkt skal sove og forsøger at få hende videre i søvnen hurtigst muligt.
Jeg er enig med jer i, at hun sandsynligvis ikke vågner af sult - det handler mere om alder og udvikling. MEN, når det er sagt, så kan hun godt have glæde af en godnatgrød om aftenen. Den skal ligge adskilt fra aftensmaden, gerne efter et bad. Grøden giver ekstra mæthed og ro i maven og den kan være med til at sikre, at hun ikke vågner tidlig morgen, fordi hun føler sig lidt sulten der. Et bad om aftenen er samtidig med til at give fysisk ro i den motorisk urolige krop. En god aftenrytme kan derfor se således ud:
Aften 18: Aftensmad - udgangspunktet er almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, ...
... grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, masseres med lidt creme osv. Får nattøj på og gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød, gerne omkring 19.30, får herefter børstet tænder
Flaske og puttes til natten 19.45-20.00
Sen aften 23-24: Natflaske som nu
Diu skal være meget opmærksom på ikke at sidde med hende i din favn til hun sover. Det er vigtigt, at hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove og derfor er det vigtigt, at hun falder i søvn i sin seng.
Hun skal naturligt have sin flaske, før hun puttes. Men hun skal flyttes fra favnen og ned i sengen og uden flaske, før hun sover helt - alternativt tilbydes flasken i sengen, slippe den og derefter falde i søvn. Hvis jeres datter er afhængig af favn og flaske i munden for at sove, så vil hun naturligt søge dette igen og igen hele natten og vil ikke kunne komme videre i søvnen, før du igen tager hende op. Så har hun fået det, jeg kalder for et søvnassociationsproblem.
Søvnassociationer er de rutiner vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Voksne læser f.eks. nogle gange en bog før de kan lægge sig til at sove og for små børn er søvnassociationen ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Hvis jeres datter med den alder hun har nu, er afhængig af at være i din eller fars favn og blive vugget for at kunne sove, så er det en uhensigtsmæssig søvnassociation. For det betyder at hun ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden at du tager hende op i din favn igen og igen... og det lyder faktisk som om, at det kunne være tilfældet hos jer.
Derfor er det vigtigt at du nu arbejder på at adskille favn og søvn. Hun skal puttes i egen seng, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover. Hun skal stadig have mælk, men flasken skal fjernes fra hendes mund, før hun sover helt. Det er vigtigt, at hun lige når at registrere, hvor hun ligger og i stedet kan sove med dine hænder, nærhed, beroligende ord, kærtegn osv.
Jeg håber, at du kan bruger lidt af disse tanker videre. Jeg vil også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og søvn". I den kan du læse om blandt andet søvnassociationsproblemer:)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.







