Svar: Lange natopvågninger
Kære D og N
Ta for jeres brev og fine beskrivelse :)
Jeres datter er rigtig godt igang med separationsfasen. I fortæller, at hun om dagen øver sig i at kravle, rejser sig ved tingene osv. og når børn øver selvstændighed, når de rent fysisk øver sig i at bevæge sig rundt i verden og dermed øver sig i at adskille sig fra deres forældre, så bliver de naturligt også mere tryghedssøgende, pylrede, klynkende. Man oplever det ofte ved, at de søger mælk lidt hyppigere, de vil gerne putte lidt mere og søger ekstra fysisk kontant - og man ser det ofte om aftenen og om natten. Det er svært for dem at slippe dagen og alle oplevelserne, de har brug for at mærke, at mor og far er der, at de ikke er alene og også om natten, søger de nærheden ekstra meget.
Man vil ofte opleve, at børn i denne alder protesterer mod søvnen. De kan protestere både om dagen og om aftenen. De vil ikke lægges ned, vil ikke i seng eller i barnevogn, de har brug for at sidde lidt længere på skødet, bliver holdt i hånden osv. Og det er derfor helt naturligt, at jeres datter søger jer ekstra meget og lige nu viser ekstra stort behov for at være i jeres favn og for at mærke jer helt tæt på.
Når hun vågner om natten, så skyldes det ofte både drømme - altså bearbejdelse af dagens oplevelser - og også motorisk udvikling. Hun får sig lagt i en stilling, som hun ikke mestrer at komme væk fra. Hun har brug for jeres hjælp til at komme videre i søvnen. Nogle gange vil I være nødt til at tage hende op, trøste og berolige hende og så putte hende tilbage i seng igen, andre gange lykkes det at hjælpe hende videre i søvnen
i sengen, hvor hun ligger, og atter andre gange er hun nødt til at komme over og sove videre hos jer - præcist som I fortæller.
Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at afkorte hendes vågenperiode om natten, så hun ikke er vågen i en time. Vær derfor opmærksom på at hjælpe hende videre i søvnen med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. Prøv så vidt muligt at undgå, at I skal op med hende, undgå at gå ind i stuen, gå rundt med hende i armene osv. Hun er meget bevidst med den alder hun har nu og kan godt vænne sig til, at det er sådan det foregår om natten. Når I hjælper hende, er det derfor godt, at I gør det, der hvor hun som udgangspunkt skal sove og forsøger at få hende videre i søvnen hurtigst muligt.
Jeg er enig med jer i, at hun sandsynligvis ikke vågner af sult - det handler mere om alder og udvikling. MEN, når det er sagt, så kan hun godt have glæde af en godnatgrød om aftenen. Den skal ligge adskilt fra aftensmaden, gerne efter et bad. Grøden giver ekstra mæthed og ro i maven og den kan være med til at sikre, at hun ikke vågner tidlig morgen, fordi hun føler sig lidt sulten der. Et bad om aftenen er samtidig med til at give fysisk ro i den motorisk urolige krop. En god aftenrytme kan derfor se således ud:
Aften 18: Aftensmad - udgangspunktet er almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, ...
... grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, masseres med lidt creme osv. Får nattøj på og gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød, gerne omkring 19.30, får herefter børstet tænder
Flaske og puttes til natten 19.45-20.00
Sen aften 23-24: Natflaske som nu
Diu skal være meget opmærksom på ikke at sidde med hende i din favn til hun sover. Det er vigtigt, at hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove og derfor er det vigtigt, at hun falder i søvn i sin seng.
Hun skal naturligt have sin flaske, før hun puttes. Men hun skal flyttes fra favnen og ned i sengen og uden flaske, før hun sover helt - alternativt tilbydes flasken i sengen, slippe den og derefter falde i søvn. Hvis jeres datter er afhængig af favn og flaske i munden for at sove, så vil hun naturligt søge dette igen og igen hele natten og vil ikke kunne komme videre i søvnen, før du igen tager hende op. Så har hun fået det, jeg kalder for et søvnassociationsproblem.
Søvnassociationer er de rutiner vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Voksne læser f.eks. nogle gange en bog før de kan lægge sig til at sove og for små børn er søvnassociationen ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Hvis jeres datter med den alder hun har nu, er afhængig af at være i din eller fars favn og blive vugget for at kunne sove, så er det en uhensigtsmæssig søvnassociation. For det betyder at hun ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden at du tager hende op i din favn igen og igen... og det lyder faktisk som om, at det kunne være tilfældet hos jer.
Derfor er det vigtigt at du nu arbejder på at adskille favn og søvn. Hun skal puttes i egen seng, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover. Hun skal stadig have mælk, men flasken skal fjernes fra hendes mund, før hun sover helt. Det er vigtigt, at hun lige når at registrere, hvor hun ligger og i stedet kan sove med dine hænder, nærhed, beroligende ord, kærtegn osv.
Jeg håber, at du kan bruger lidt af disse tanker videre. Jeg vil også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og søvn". I den kan du læse om blandt andet søvnassociationsproblemer:)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











