Svar: Lange natopvågninger
Kære D og N
Ta for jeres brev og fine beskrivelse :)
Jeres datter er rigtig godt igang med separationsfasen. I fortæller, at hun om dagen øver sig i at kravle, rejser sig ved tingene osv. og når børn øver selvstændighed, når de rent fysisk øver sig i at bevæge sig rundt i verden og dermed øver sig i at adskille sig fra deres forældre, så bliver de naturligt også mere tryghedssøgende, pylrede, klynkende. Man oplever det ofte ved, at de søger mælk lidt hyppigere, de vil gerne putte lidt mere og søger ekstra fysisk kontant - og man ser det ofte om aftenen og om natten. Det er svært for dem at slippe dagen og alle oplevelserne, de har brug for at mærke, at mor og far er der, at de ikke er alene og også om natten, søger de nærheden ekstra meget.
Man vil ofte opleve, at børn i denne alder protesterer mod søvnen. De kan protestere både om dagen og om aftenen. De vil ikke lægges ned, vil ikke i seng eller i barnevogn, de har brug for at sidde lidt længere på skødet, bliver holdt i hånden osv. Og det er derfor helt naturligt, at jeres datter søger jer ekstra meget og lige nu viser ekstra stort behov for at være i jeres favn og for at mærke jer helt tæt på.
Når hun vågner om natten, så skyldes det ofte både drømme - altså bearbejdelse af dagens oplevelser - og også motorisk udvikling. Hun får sig lagt i en stilling, som hun ikke mestrer at komme væk fra. Hun har brug for jeres hjælp til at komme videre i søvnen. Nogle gange vil I være nødt til at tage hende op, trøste og berolige hende og så putte hende tilbage i seng igen, andre gange lykkes det at hjælpe hende videre i søvnen
i sengen, hvor hun ligger, og atter andre gange er hun nødt til at komme over og sove videre hos jer - præcist som I fortæller.
Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at afkorte hendes vågenperiode om natten, så hun ikke er vågen i en time. Vær derfor opmærksom på at hjælpe hende videre i søvnen med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. Prøv så vidt muligt at undgå, at I skal op med hende, undgå at gå ind i stuen, gå rundt med hende i armene osv. Hun er meget bevidst med den alder hun har nu og kan godt vænne sig til, at det er sådan det foregår om natten. Når I hjælper hende, er det derfor godt, at I gør det, der hvor hun som udgangspunkt skal sove og forsøger at få hende videre i søvnen hurtigst muligt.
Jeg er enig med jer i, at hun sandsynligvis ikke vågner af sult - det handler mere om alder og udvikling. MEN, når det er sagt, så kan hun godt have glæde af en godnatgrød om aftenen. Den skal ligge adskilt fra aftensmaden, gerne efter et bad. Grøden giver ekstra mæthed og ro i maven og den kan være med til at sikre, at hun ikke vågner tidlig morgen, fordi hun føler sig lidt sulten der. Et bad om aftenen er samtidig med til at give fysisk ro i den motorisk urolige krop. En god aftenrytme kan derfor se således ud:
Aften 18: Aftensmad - udgangspunktet er almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, ...
... grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, masseres med lidt creme osv. Får nattøj på og gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød, gerne omkring 19.30, får herefter børstet tænder
Flaske og puttes til natten 19.45-20.00
Sen aften 23-24: Natflaske som nu
Diu skal være meget opmærksom på ikke at sidde med hende i din favn til hun sover. Det er vigtigt, at hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove og derfor er det vigtigt, at hun falder i søvn i sin seng.
Hun skal naturligt have sin flaske, før hun puttes. Men hun skal flyttes fra favnen og ned i sengen og uden flaske, før hun sover helt - alternativt tilbydes flasken i sengen, slippe den og derefter falde i søvn. Hvis jeres datter er afhængig af favn og flaske i munden for at sove, så vil hun naturligt søge dette igen og igen hele natten og vil ikke kunne komme videre i søvnen, før du igen tager hende op. Så har hun fået det, jeg kalder for et søvnassociationsproblem.
Søvnassociationer er de rutiner vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Voksne læser f.eks. nogle gange en bog før de kan lægge sig til at sove og for små børn er søvnassociationen ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Hvis jeres datter med den alder hun har nu, er afhængig af at være i din eller fars favn og blive vugget for at kunne sove, så er det en uhensigtsmæssig søvnassociation. For det betyder at hun ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden at du tager hende op i din favn igen og igen... og det lyder faktisk som om, at det kunne være tilfældet hos jer.
Derfor er det vigtigt at du nu arbejder på at adskille favn og søvn. Hun skal puttes i egen seng, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover. Hun skal stadig have mælk, men flasken skal fjernes fra hendes mund, før hun sover helt. Det er vigtigt, at hun lige når at registrere, hvor hun ligger og i stedet kan sove med dine hænder, nærhed, beroligende ord, kærtegn osv.
Jeg håber, at du kan bruger lidt af disse tanker videre. Jeg vil også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og søvn". I den kan du læse om blandt andet søvnassociationsproblemer:)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Problemer med rytme og dagslure
Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.