Brev:

Jeg vil ikke i børnehave

Kære Helen,

Så er jeg på banen igen efter en rum tid.

Først en kort opsummering:

Min søn fyldte 3 år i oktober og frem til august gik han i en "dobbelt-dagpleje", hvor der både var en dagplejemor og far i form af et ægtepar og dermed 8 børn. Det var virkelig et supersted, og min søn var glad for at være der, og det var en god mellemting mellem dagpleje og vuggestue.

Vi besluttede i løbet af sommeren, at han efterfølgende skulle starte i en privat børnehave med integreret vuggestue, da vi vurderede, at han ville drage nytte at et mindre sted, hvor der også var mere voksenkontakt. Børnehaven var helt nystartet pr. 1/5, og vores søn startede som sagt pr. 1/8. Selve opstarten tog vi os god tid til, og den gik rigtig godt. I mellemtiden kom der rigtig mange personalemæssige udfordringer i børnehaven, og det resulterede i en masse udskiftninger af personale samt slutteligt, at der kom en ny ejer.

Vi var selvfølgelig meget opmærksomme på vores søns reaktion, men han virkede til stadighed glad for at gå der. Dog har han aldrig været i superhumør over at skulle afsted om morgenen, og især ikke hvis det er mig der afleverer. Men det har altid været sværere for ham at sige farvel til mor end til far, og han har også altid haft lidt svært ved at skifte til forskellige sammenhænge og aktiviteter. Typisk har der ingen problemer været - tværtimod - når selve skiftet ligesom var overstået.

Op til jul smed han bleen uden særlig mange uheld, dog med en stor indsats fra både vores, hans og børnehavens side. Ellers er han en glad og nysgerrig dreng, som stiller mange spørgsmål til verdenen omkring ham. Han er sproglig meget stærk og kan sætte ord på mange ting inkl. egne følelser. Han har altid skulle se folk an, og vi har ikke været i tvivl, hvis han ikke har ønsket bestemte personers selskab. Slutteligt kan det nævnes, at jeg er gravid med lillesøster, som forhåbentlig kommer til verdenen omkring i starten af april.

Min bekymring går på, at vi i den senere tid synes, at det er blevet mere udtalt, at han ikke vil i børnehave - altså han har svært ved at komme afsted om morgenen. Han siger typisk, at han ikke vil i børnehave og spørger, hvorfor han skal det. Enkelte gange bryder han kortvarigt sammen (10 sek), hvor han gentager, at han ikke vil i børnehave. Hvis vi spørger, hvorfor han ikke vil i børnehave siger han, at det vil han bare ikke samt at han hellere vil blive hjemme. Vi har forsøgt at gribe det an ved ikke at gøre et så stort nummer ud af det, da vi som udgangspunkt følte/føler, at det ikke bunder så dybt. Men vi har anerkendt, at han ikke vil og sagt, at vi godt kan forstå, at det er hyggligere at være derhjemme, men at mor og far bliver nød til at gå på arbejde osv.

Hvis han igen gentager sig, siger vi typisk, at han altså skal i børnehave og prøver i stedet at aflede ham eller forsøger at gøre børnehaven spændende og interessant. Han accepterer at skulle ud af døren, og vi kan også have det sjovt og hyggeligt på vej til børnehave. Når vi kommer derned går han selv ind og virker nysgerrig omkring, hvad der foregår i børnehaven. Det er dog sjældent, at han blot går i gang med at lege og typisk er han meget mut, når vi siger farvel.

Vi har altid begge gjort meget ud af at lægge rammen fast omkring aflevering - altså han skal afsted, og vi går også fra ham uden at vende tilbage mv. Nogle gange kan jeg blive i tvivl, om der er plads til, at han reagerer, når vi har været så konsekvente omkring rammen. Omvendt ville det jo være løgn og sige, at han ikke behøvede at skulle i børnehave eller et forkert signal at vende tilbage, hvis han græd/var mut mv.

Pædagogerne siger, at hurtigt efter vi er gået er han en glad dreng, som involverer sig i leg, de andre børn mv. De siger, at han trives i høj grad, at ...

... han er vellidt blandt de andre børn og rigtig god til at lege. Når vi henter ham, er han altid igang med en leg eller lign. og er altid meget glad. Han har ikke tavlt med at komme hjem, men han vil gerne med (i modsætning til dagplejen, hvor han nogle gange ikke var til at drive derfra :-)). Når vi spørger ham, hvordan han har haft det siger han, at han har haft det godt eller fint - som standard svar.

Ejeren af børnehaven er en mand, som også fungerer som stuepædagog på vores søns stue. Derudover er der startet en ny mandlig pædagodmedhjælper her pr. 1/1. Tonen virker kærlig, humoristisk men også konsekvent. Det virker ikke til at vores søn er særlig knyttet til ham eller nogle voksne dernede i det hele taget. Men han viser omsorg for vores søn, hvis han er ked af det, tager ham på skødet med videre, og vores søn putter hovedet ind til ham. Så en eller anden tilknytning føler vi trods alt, at der er.

Vores søn fortæller, at han godt kan lide de voksne dernede, og at de også er gode til at trøste ham, hvis han slår sig mv. Men vores søn har typisk ikke interesseret sig så meget for, om det var den ene eller anden pædagog, som han fx. blev afleveret til.

I børnehaven har der fra starten været en anden dreng, som er på alder med vores søn, og i starten især legede de rigtig meget sammen. Den anden dreng hører ikke så godt, bruger høreapparat og har derved ikke et særligt udviklet sprog. Dette har resulteret i, at han ofte skubbede, slog kastede sand på vores søn. Vi har talt meget om denne dreng derhjemme og også nævnt det for børnehaven, som er meget opmærksomme på ham. Vi har forsøgt at give vores søn redskaber til, hvordan han skal tackle ham. Ikke slå tilbage men gå til en voksen eller sige til den anden dreng, at han bliver ked af det og ikke vil lege med ham, hvis han gør sådan noget og gå fra ham.

Pt. leger vores søn meget med en anden rigtig sød dreng, og de er gode til at lege sammen får vi at vide. Men den anden dreng fylder stadig for vores søn, og det er tit, når han bliver hentet, at han uopfordret fortæller, at drengen har gjort nogle dumme ting mv. Pædagogerne siger, at det er aftagende, og vi fornemmer også, at det er blevet lidt en standard for vores søn at snakke om den dreng, som altid gør dumme ting.

På baggrund af ovenstående er jeg nysgerrig på, om vi griber det rigtigt an, og om vi mon har ret i vores antagelse om, at det ikke bunder så dybt.

Sluttelig har jeg lige et par punkter yderligere, som jeg kunne drømme om et svar på, nu hvor jeg har dig :-)

Siden min søn var 1,5 år har han sovet igennem og været utrolig nem at putte. Men i den seneste tid, hvor middagsluren også oftere og oftere bliver sprunget over, siger han, når han bliver puttet, at han ikke kan sove. Vi siger, at det skal han prøve på, fortsætter putteritualet, synger en sang, går fra værelset og rumsterer lidt på den anden side, så han kan høre, vi er der, hvis han er utryg. Efterfølgende kan vi så bruge en halv til en hel time på at gå frem og tilbage, fordi han kalder og siger, at han ikke kan sove. Nogle gange kan han være lidt ked af det, men for det meste siger han blot, at han ikke kan sove.

Vi kommer til ham, hvis han kalder og gentager putteritualet med en sang og nogle gange en historie til, hvis vi skønner det nødvendigt. For os virker det som om, at han ikke længere har den samme tålmodighed med at "vente" på at falde i søvn som før. Vi er nysgerrige på, hvad der mon rører sig?

Han sover stadig i sin tremmeseng, men skal selvfølgelig snart over i en junior seng, ligesom han stadig bruger sut - stort set kun om natten. Hvornår ift. lillesøsters ankomst vil disse 2 skift være bedst at gøre og i hvilken rækkefølge?

Jeg ser rigtig meget frem til at høre fra dig.

Mange hilsner
Den omsorgsfulde mor

Læs Helens svar »

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar

16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar

11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...

Læs hele brevet og Helens svar

11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.

Skoldkopper og helvedesild

Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: