Annonce

Annonce

Svar: Night terror - 6 mdr.


26. december 2015

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Ina og Christian

Tak for jeres brev :)

Natteskræk eller night terror er arveligt - og da både far og farbror har haft dette, er der stor sandsynlighed for, at I vil opleve det hos jeres børn...

Det er dog udsædvanligt, at det rammer børn på kun 6 måneder. Og jeg vil gerne prøve at forklare hvorfor:

Når vi voksne sover, er vores søvn inddelt i forskellige stadier, hvor vi sover let og sover dybt. Søvnen er sammensat af REM-søvn og non-REM-søvn. REM står for Rapid-Eye-Movement, og når man sover REM-søvn, kan man direkte se øjnene bevæge sig under øjenlågene. Når vi drømmer og kan huske vores drømme, så sker det i de perioder, hvor vi sover REM-søvn.

Vores non-REM søvn er inddelt i fire stadier. Stadie 1, hvor vi lægger os til at sove og slumrer ind. Stadie 2, hvor vi sover godt, men er stadig lette at vække. Stadie 3 og 4, som er dybere søvnstadier, det man også kalder for "delta-søvn" eller "slow-wave".

Hos små børn er søvnen anderledes sammensat. De spæde barn har ikke inddelinger i søvnen på samme måde som vi har, men skifter meget hurtigt mellem REM-søvn og non-REM søvnen. Hos små børn betegnes REM-søvnen ofte som en "aktiv-søvn", og non-REM-søvnen betegnes som en "stille søvn".

Når barnet er cirka 1 måned gammel, begynder dannelsen af søvnspindler, og først omkring 3 måneders alderen begynder barnets non-REM søvn at være inddelt i stadier, hvor barnet sover lettere og sover dybere. Og stille og roligt frem mod 8 måneders alderen begynder barnets søvn at inde holde flere stadier og kommer til at minde mere om vores voksnes søvn. Hvor længe hvert stadie varer er forskelligt - og jeres dreng vil i en alder af 6 måneder have fysiologiske stadier i sin søvn - men ofte ikke fuldt ud - og det er derfor, at anfald af natteskræk ofte først ses senere...

Jeres dreng vil nogle gange sove let, andre gange vil I kunne se, at han drømmer - og ja, jeg kan ikke udelukke, at han kan have natteskræk, selvom han ikke er ældre end han er. Han kan godt have drømmeaktivitet i sin dybe søvn og derfor virke grædende, klynkende - og samtidig afviser jer, jeres kærtegn, han kan skubbe jer ...


Annonce

... væk osv. fordi han faktisk er i sin dybe søvn. Natteskræk opstår netop i den dybeste del af den dybe søvn, hvor mareridt opstår under REM-søvnen.

I skal naturligvis sikre jer, at jeres dreng ikke har smerter. Det kan være smerter fra ørerne, fra tandfrembrud, han kan have ondt i skulder, nakke eller andre steder - og kan af den grund græde, virke bange og være svær at trøste. Det er vigtigt, at I får ham tjekket grundigt igennem af en læge.

Det lyder voldsomt, hvis han græder så ulykkeligt og er så svært at trøste hver nat - og det varer 1-1.5 time hver gang. Det er ikke meningen. Det har ingen af jer glæde af, han har ligeså meget brug for sammenhængende søvn, som I har.

Det vil være rigtig godt, at I starter med at tilbyde ham mælk. Da han ofte vågner 2-3 timer efter han er puttet, vil det være helt okay, at mor med det samme ammer ham igen, for at se om brystet kan lulle ham videre ind i søvnen.

Hvis det ikke virker og han stadig virker "ukontaktbar" og grædende, så kan det være nødvendigt, at I vækker ham - tag ham op, gå ind i stuen, tænd lyset, tænd for fjernsynet eller lignende, så han oplever lys og aktivitet omkring sig og på den måde hives ud af det voldsomme anfald, som I beskriver.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I kan også prøve at tilbyde ham en flaske. Det kan være med modermælkserstatning - eller måske prøve at give ham lidt sukkervand. Kog 100 ml vand, tilsæt 1 tsk sukker og afkøl. Han skal ikke have så stor en mængde, men blandingsforholdet er fint:) Sukkervand kan have en beroligende effekt og hvis det kan hjælpe jer, er det helt okay... Hvis han afviser flasken, så giv ham lidt sukkervand på en ske, af en kop, med en engangssprøjtet i mundvigen eller hvad I nu kan finde på...

Det I beskriver lyder ikke som et "almindeligt udviklingsspring" og jeg kan godt forstå, at I synes det er svært.

Prøv om I fortsat kan holde fast i dagsplanen - servere mad til faste tidspunktet, putte ham til faste tidspunkter i løbet af dagen, hjælpe ham til mindst en lidt længere lur midt på dagen osv.

Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Glædelig jul og rigtig godt nytår!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.

Lur og sovetid aften

Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

Putning - falde i søvn selv

Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce