Svar: Flytning til udland
Hej med dig
Tak for dit brev - og hvor dejligt at høre, at bideriet i vuggestuen er stoppet, så din datter kommer hjem uden bidemærker i armen...:)
Stort tillykke med lillebror! Og også dejligt at høre, at storesøster er glad for ham, selvom hun naturligt bruger lidt energi på at finde sin nye rolle som storesøster og nogle gange naturligt synes, at det hele er lidt svært:)
Det lyder spændende med flytning til England, og du nævner, at jeres datter taler både dansk og engelsk. Jeg går ud fra, at en af jer forældre taler engelsk til hende? Det er naturligvis en meget stor fordel. Så er det ikke helt så voldsomt for hende at skulle skifte institution og vænne sig til at bo i et fremmed land, fordi hun jo vil forstå lidt af sproget og selv vil kunne sige nogle ord. Forskelligt vil det dog være - for hendes sprog er sandsynligvis en blanding af både engelske og danske ord, og hvor danskere forstår begge sprog, så vil de i England ikke forstå, hvad hun siger, når hun taler dansk - og det kan naturligvis godt frustrere hende og gøre, at det hele er lidt svært...
Det er dejligt, at du har barsel. Det giver jo mulighed for at I kan finde jer til rette, bruge lidt tid sammen hjemme, lære den nye bolig at kende, bevæge jer lidt rundt i området, finde en god institution/pasningsmulighed, besøge de lokale legepladser osv. Og at du kan give storesøster lidt kortere dage, fridage en gang imellem osv. som hun viser behov for, så hendes hverdag ikke bliver for voldsom, så hun har tid til at følge med:)
Det er også rigtig godt, at I generelt er glade for at rejse, opleve osv. og nyder, at I nu skal flytte. Jeres glæde og positivitet vil naturligvis påvirke jeres datter. Hun vil spejle sig i jer, fornemme jeres glæde og ro og vil naturligt, når hun mærker, at I har det godt - også selv få det godt. Hvis I derimod er kede af det, stresser over situationen osv. vil det naturligt også blive sværere for hende at håndtere.
Du nævner selv, at der jo vil være forskel på denne rejse og på at være på ferie. Det har du naturligvis ret i. Jeg tænker, at jeres datter måske godt i begyndelsen kan synes, at alt er spændende og nyt, og at ...
... reaktionen derfor kan komme lidt forsinket. Det vil være helt normalt, at når hverdagen indfinder sig, når I er faldet til, så kommer hendes reaktion. Det er egentlig et sundhedstegn, at hun reagerer her, fordi I naturligt på det tidspunkt også har mere overskud til så at rumme hende og være der for hende, give hende den ekstra tid, nærhed og opmærksomhed, som hun viser behov for.
Med den alder hun har, vil hun naturligt godt kunne spørge efter bedsteforældre osv. og det kan her hjælpe hende, hvis I kan lave et lille fotoalbum med billeder af familien og ting fra Danmark, som I synes, hun skal huske. Det kan være dejligt for hende at se billeder af bedsteforældre mv. I kan tale om dem, så hun fornemmer, at de stadig er der, at de ikke er forsvundet - og hun vil naturligt genkende dem, når I så ses, når I skyper osv.
Det er rigtigt, at hele hendes verden ændres - og selvom hun ikke forstår, om I er flyttet til udlandet eller til nabobyen, så er der alligevel forskel. Sproget, som jeg har nævnt, men også anden måde at gøre ting på. Andre rutiner, andre regler osv. Måske anden mad end hun er vant til, måske en anden måde at blive puttet til middagslur på. I hendes lille verden kan små bitte ændringer betyde rigtig meget.
Prøv om I hjemme kan forsøge at have tingene så tæt på den hverdag hun kender, så det er så trygt som muligt at være sammen med jer. Det vil være rigtig godt, hvis hendes ting kan blive pakket ned sidst, og hvis de kan nå frem hurtigt og være noget af det første I pakker ud. Det er godt for hende, hvis hun kan have nogle af sine tryghedsgivende ting med sig:)
Det kan være en god idé at læse billed eller børnebøger for hende om at flytte. Der findes forskellige titler f.eks. "Ole skal flytte", "Bartoldy - familien flytter" (den er uden tekst), "Lars og Lisa skal flytte". Du kan sandsynligvis finde mange flere... Det at læse om andre, kan måske hjælpe hende til at få lidt fornemmelse for, hvad det er I skal, og det kan være en måde for jer at tale lidt om det hele på...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg glæder mig til at følge jer og høre, hvordan det går jer fremover:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.







