Brev:

Følsom pige på 4,5 år

Hej Helen,

Jeg håber at du kan hjælpe mig i mine overvejelser omkring min datter på 4,5 år.

Hun har lige siden hun var spæd været en pige, som vi fornemmede skulle skærmes, som reagerede kraftigt på høje lyde, lugte og skift i omgivelserne. I dag ses det ved at hun hurtigt virker overstimuleret, hvis hun har haft en 8-16 dag i institutionen, hvis der har været mere end en aftale på en dag f.eks. fungerer det ikke særligt godt med legeaftaler på en hverdag. Idet vi kommer hjem går hun helt i opløsning og reagerer kraftigt på alle krav og græder, bliver sur og skriger ad os. Hjemme er hun generelt meget udadvendt og tryg ved at sætte grænser, råbe højt, danse og er på ingen måde tilbageholdende - hun er også omsorgsfuld, kvik og meget perfektionistisk.

Når vi er ud imellem andre mennesker f.eks. på familiebesøg eller til legeaftaler. Søger hun tryghed hos en voksen og vil helst sidde på skød, hun svarer ikke på spørgsmål og har brug for lang tid til at tø op. Det kan godt tage flere timer eller dage (under familiebesøg). Når det er værst gemmer hun sig bag sit hår eller ligger sit ansigt imod mit bryst som en spæd.... hun fryser helt. Hun vil ikke svare på spørgsmål og trækker mig med over alt. Det sker også under arrangementer i børnehaven, hvor der er mange mennesker. i børnehaven fortæller de ellers at hun er blevet tryg - dog sjældent fræk og grænsesøgende. Mange siger at hun er "genert" eller "sensitiv". Vi undgår selv at bruge de ord sammen med hende, men siger hellere, at hun lige skal sidde og kigge lidt. Umiddelbart har vi heller ikke brug for at sætte en etikette på hende.

Vi har altid forsøgt at respektere hendes grænser og dog alligevel udfordre hende - men det er en svær balancegang. Lige nu oplever vi, at selv de mindre børn i børnehaven begynder at have legeaftaler hvor de leger alene hjemme hos de andre børn fra børnehaven. Vi har indtil nu i stedet valgt at invitere hjem til os og er ellers selv taget med ud og er blevet under legeaftalen. Vi har nok bare tænk, at der ikke kommer noget godt ud af at presse hende. Samtidig har ...

... vi valgt kun at have legeaftaler en gang imellem i weekenderne.

Problemet lige nu er at finde den balancegang hvor det ikke vi ikke ender med, at hun bliver afskåret rent socialt og at vi får gjort hende parat til at starte i skole. Vi har en datter på 28 mdr. som har en helt anden natur og bare går til tingene og springer ud i det hun gerne vil prøve. Indimellem havner vi i den situation, hvor storesøster må se til at lille søster kaster sig ud i ting, som hun selv har sagt nej til. Dog kan vi fornemme at storesøster nok egentlig gerne ville prøve, men ikke havde modet til at prøve og vi fornemmer ærgrelsen bagefter.

Vi har selvfølgelig en masse overvejelser og har forsøgt meget for sikre os at hun føler sig tryg, føler at det er ok, at skulle have tid til lige at observere lidt og at hun ikke oplever et knæk i sin selvværd ved at vi presser hende for meget.... men nogen gange er jeg bange for at vi er gået for meget i den ene grøft. Jeg var selv som barn tilbageholdende og har nogen gange svært ved selv at hjælpe hende til at bryde ud af sin tilbageholdenhed. Der er det langt mere naturligt for min mand, som tit bruger humoren. Hun løsner også mere op når vi starter en legeaftale med at være ude. Vi har nogle tætte venner med børn på samme alder som vores egne og her oplever vi, at hun langt hurtigere løsner op... Men der er alligevel grænser f.eks. vil hun heller ikke lege alene hos dem. Min familie ser vi ikke ser så ofte pga. og det kræver altid nogle dage at blive tryg for hende. Flere i familien har svært ved at forstå det og forsøger ihærdigt at få hendes opmærksomhed. Vi forsøger at forberede dem på at de skal give hende tid og at hun nok skal komme til dem når hun er klar......

Men hvad jeg ville spørge om var nok, hvad vi kan gøre for at støtte hende og sikre os at vi ikke fastlåser hende i en uheldig rolle - jeg er bange for at vi netop ikke udfordrer vores datter nok og hvad skal vi gøre for at støtte hende og kan vi forvente at hun kan lege alene hos sine venner?

Håber at du har nogle gode råd og overvejelser.

Venlig hilsen
Karina

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.

Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng

Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...

Læs hele brevet og Helens svar

25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.

Skole parathed

Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...

Læs hele brevet og Helens svar

18. april 2025 | Opdragelse | 4 år

Sur 4 årig pige der råber meget

Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...

Læs hele brevet og Helens svar

3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar

23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.

Hver eneste lørdag er helvede

Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: