Svar: Falde i søvn selv om aftenen

---

Kære Frejas mor

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at siden I skrev til mig sidst, så har I nu fået skåret ned i amningerne, men i stedet har Freja nu lært at hun skal være i favn og vugges i søvn for at sove… Og det bliver I naturligvis nødt til at ændre på. Hun er alt for tung og bliver jo ikke lettere at bære rundt på - så det kan jeg godt forstå, at I nu gerne vil ændre:)

Der er flere ting i det, og jeg vil gerne dele lidt tanker med jer:)

Det er for det første en god idé, at øve det om dagen. Altså at øve, at hun ikke behøver være i bevægelse, ikke behøver være i favn for at sove. Det er langt lettere at ændre søvnrutiner om dagen, hvor I selv er friske og har overskud, fremfor om aftenen og om natten. Så hvordan falder hun i søvn om dagen? Går I med hende i armene her eller triller I hende f.eks. i barnevognen? Det kan være en god idé, at putte hende i barnevogn om dagen og så trille hende lidt, når hun skal sove. Det lærer hende både at sove uden at skulle være i jeres arme, men det gør det også muligt for jer at minimere bevægelserne mere og mere.

Når hun puttes i barnevognen så starter I således med at trille hende, men hvis hun er stille, så holder I vognen stille. Begynder hun at klynke, så triller I vognen igen, men holder igen vognen stille, når hun er stille. Hvis hun bare ligger og kikker, så behøver I således ikke trille vognen - og på den måde kan hun stille og roligt lære, at hun ikke behøver være i bevægelse for at sove.

Hvis hun puttes i en voksipose eller lignende om dagen, så kan det også nogle gange være en god idé at bruge den i tremmesengen. Den vil hjælpe hende til fysisk ro og samtidig forbinder hun den med at skulle sove. Den forbereder hende, hun ved, hvad der skal ske. Så måden I putter hende om dagen kan I godt forsøge at overføre til om aftenen.

Så spiller hele dagens rytme naturligt også ind. Hvornår dagen starter, hvornår hun spiser, sover, leger osv. hele dagen igennem har naturligt betydning for, hvordan hun føler sig parat til at sove. Det er vigtigt, at I forsøger at følge så fast en rytme som muligt, netop fordi det vil påvirke hendes indre ur og hendes fornemmelse for at være træt og dermed parat til at sove, når hun puttes.

Godnatgrøden er rigtig fin, og det samme er badet. Badet skal ofte ligge en times tid før hun puttes, for at have effekt og det må meget gerne afsluttes med at hun bliver frotteret godt i håndklædet, bliver smurt ind i lidt creme og dermed får lidt massage osv. som vil hjælpe hende til at slappe lidt af i kroppen.

Og så spiller tidspunktet for putning også ind - og faktisk lyder det som om at I lige nu forsøger at putte hende for tidligt.. Jeg tror faktisk, at I skal prøve at putte hende måske 20 eller 40 minutter senere, fordi hun så måske vil være mere parat til at sove og dermed netop kan overgive sig til søvnen ved at mor f.eks. lægger sig med hende og ammer hende i dobbeltsengen eller at hun ammes, puttes stille og roligt ned i sin seng og I så er ved hende, holder hænderne på hende osv. Hun skal her ikke puttes vågen og når hun er i hopla, men puttes, når hun tydeligt er døsig og lige ved at sove. Det kan også være, at hun vil have glæde af en flaske, så hun puttes i seng og tilbydes flasken i sengen og dermed får lov til at falde i søvn og ikke oplever skiftet fra favn til seng - som det faktisk lyder, som om at hun protesterer over lige nu…

Med hensyn til at græde når hun skal sove, så afhænger det meget af, hvordan hun græder og I skal prøve at vurdere, hvad det er hun siger med sin gråd og hvilken type gråd, der er tale om… Gråd er et kommunikationsmiddel for barnet, det er en måde barnet fortæller os at noget ikke er helt som det skal være. Man kan sige at gråden er et symptom på, at et eller ...

---

---

... andet behov skal dækkes. Derfor skal man vurdere, hvordan barnet græder, når det puttes og når det sover.

Hvis jeres datter er overtræt, græder lidt fordi hun har svært ved at overgive sig til søvnen og har svært ved at slippe dagens oplevelser, så er der ikke noget i vejen med, at hun græder lidt før hun falder i søvn. Man kan sige, at gråden her hjælper hende med at slippe den sidste energi, der gør, at hun efter et par minutter kan slappe af og netop overgive sig til søvnen. I en sådan situation vil mange børn have glæde af at man står der, hjælper barnet med fysisk ro ved at holde hænderne på barnet imens det ligger i sin seng, putter det med dynen, giver det tryghed og ro. Altså hjælper barnet med at overgive sig til søvnen, der hvor man ønsker barnet skal sove.

Et lille barn der græder imens det sover, vil man ofte heller ikke skulle tage op. Barnet græder i søvne og skal have lov til at komme videre i søvnen. Hvis man tager barnet op, hver gang det klynker, så kan man risikere at forstyrre barnets søvn unødigt. Modsat, så skal et barn der græder ulykkeligt om natten naturligt trøstes og beroliges. Et barn der vågner af en ond drøm skal mærke at mor og far er der, passer på det, og barnet skal hjælpes til at komme videre i søvnen med nærhed og tryghed.

Et barn der græder ulykkeligt. Et barn der står med armene løftet over hovedet signalerer ”tag mig op, gå ikke fra mig”, og det er et signal, man aldrig skal overhøre. Hvis jeres datter rejser sig i tremmesengen, står med armene oppe og signalerer, at hun har brug for jer, så skal I naturligvis være der for hende, tage hende op, trøste og berolige, og når der så atter er faldet ro på, så kan I forsøge at putte hende igen, lægge hende ned i sengen, og hjælpe hende videre til at sove der.

---

---

Er det så okay at gå til og fra sit barn, når det skal sove? Svaret er både ja og nej. Hvis der er tale om et ulykkeligt barn, så skal man aldrig gå. Et barn der klynger sig til sine forældre er inde i en periode, hvor barnet har brug for at man er der, og i en sådan situation skal man være der. Et barn der viser hopla og lyst til leg, når det skal sove, kan man dog godt kortvarigt gå fra – dette for at signalere, at det ikke er legetid, men sovetid nu.

Jeg kalder denne metode for se-til-metoden og den går ikke ud på at kontrollere jeres datters gråd, det er ikke et spørgsmål om at lade hende græde i x antal minutter. Det handler derimod om at lære hende, at I er der stadigvæk, selvom hun ikke kan se jer. Denne metode kan være god at bruge til børn i 8-16 måneders alderen, som naturligt ikke er bevidste om, at vi kan være der, når de ikke kan se os. Men det er som sagt ikke meningen, at barnet skal græde.

Hvis I går og jeres datter begynder at græde, så skal I ikke gå, men blive hos hende. Hun må ikke være utryg ved at sove, og hun må ikke føle sig alene. Det betyder også, at hvis I går og hun ikke græder - så skal I stadig gå tilbage til hende, netop for at hun oplever, at I er der, at I ikke er forsvundet. Hun skal ikke nå at blive bange, ikke nå at føle sig forladt. Jeg anbefaler derfor ofte et interval på ca 3 minutter og tiden skal ikke forlænges. Og ofte vil det være sådan at I måske putter hende, hun vil hellere lege og viser hopla, sjov og ballade. I går og signalere, at I ikke vil lege, at det er sovetid nu - og vender tilbage - og nogle gange skal I kun gå 1-2 gange og vende tilbage og så forstår hun godt, at hun skal sove - og her bliver I så hos hende, beroliger og betrygger og hjælper hende med fysisk at finde ro og overgive sig til søvnen.

Og hvis putningen så trækker ud, varer i flere timer - så er det sandsynligvis rytmen, puttetidspunktet osv. I skal se på…

Jeg håber, I kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---