Svar: Hvordan kan far putte tvillingerne?
Kære frustrerede tvillingeforældre
Tak for jeres brev :) Jeg kunne godt fornemme til mit foredrag, at I har hænderne fuldt med tvillinger, som sover vidt forskelligt. Det kan være rigtig svært at få skabt en rytme og svært at hjælpe dem hver især, fordi de er så forskellige som de er. Og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer:)
Til en hvis grad skal de naturligvis have lov til at have hver deres rytme, men I er også nødt til at få hverdagen til at fungere, og selvom den ene kan sove til kl 9 og den anden vågner kl 07, så kan det være en god idé, at I forsøger at skabe en hverdag, hvor de begge kommer op til nogenlunde samme tid. Hvis I kan hjælpe dem til et fast stå op tidspunkt, så er der større sandsynlighed for, at resten af dagens rytme følger efter og at de også kan puttes til nogenlunde samme tid om aftenen.
I har allerede et fast stå op tidspunkt om morgenen, når de skal i vuggestue og det er vigtigt, at I holdere fast i dette i weekenden. Hver dag skal ligne hinanden uanset hvad dag på ugen det er. Det faste stå op tidspunkt, de faste spisetider i løbet af dagen, den faste middagslur - det vil alt sammen have betydning for, hvornår de er parat til at sove om aftenen. Jo mere fast dagsrytme jo bedre - lige nu puttes de til natten et sted mellem kl 19-20.30 og det er I nødt til at ændre på, netop via dagsrytmen. Så mor ikke behøver gå i seng samtidig med børnene og så far stille og roligt også kan putte - og de så er parate til at sove før klokken måske bliver 22…
Mit skøn vil være, at de har brug for ca 13 timers søvn i døgnet. Det kan være fordelt sådan, at de f.eks. sover 11 timer om natten fra kl 20 til 07 og sover 2 timer til middag f.eks. fra kl 12.30-14.30.
Det vil være en god idé at have en aftenrutine, hvor I f.eks. spiser aftensmad kl 18, herefter kommer de i bad, får nattøj på osv. Så tilbydes de en godnatgrød, sammen med en kop mælk da kl 19.30, får børstet tænder og så skal de puttes.
Jeg tænker, at det vil være nødvendigt at I forsøger at ændre rutiner med små skridt, at I er nødt til at tage det lidt i etaper. Som det er lige nu, så lægger mor sig sammen med dem og de falder i søvn tæt med mor. Her skal I arbejde på at afstanden mellem mor og børn ændres, så de ikke længere er helt så tætte. I stedet for at mor lægger sig med dem, kan hun sidde op og læse en historie. Hun er der stadigvæk, er tæt på, men hun sidder, hvor børnene ligger. Hun viser dem billeder i bogen, læser højt, snakker lidt med dem, men de ligger og lytter, imens hun sidder.
Når de kan dette, så vil det være rigtig godt at I begynder at putte dem i deres egne senge, så de lærer at sove der, men stadig hvor de får læst historie højt. Deres putteritual er altså som det plejer at være, nu er forskellen dog at den fysiske afstand mellem mor og børnene er større. Man kan godt overveje, om far allerede skal på banen her, så I til at begynde med måske begge er i soveværelset, når der skal siges godnat, I kan skiftes til at læse, men netop fordi der er to børn, og de sover på hver sin side af dobbeltsengen, så kan det være en idé, at begge I forældre er der, så I kan sidde hos hvert sit barn, berolige med en hånd osv. og så skiftes til at læse.
Det vil være en rigtig god idé, at de begge har en puttebamse, putteklud eller lignende som de putter med og som på sigt fungerer som substitut for jer:)
Når de kan falde i søvn i deres seng med jer ved siden af, så vil det være en god idé at flytte dem på eget værelse. De kan have stor glæde af at sove sammen, de kan gøre hinanden trygge og samtidig er det lettere for jer at putte dem, hvis de sover i samme rum. Alternativt skal de sove i hvert deres værelse og I skal skiftes til at putte henholdsvis den ene og den anden, men lige nu trives de med at sove i samme rum, de viser stort behov for nærhed og far skal samtidig kunne putte dem begge alene om aftenen, så at de sover på samme ...
... værelse, lyder som en god løsning hos jer.
Man kan til de tid overveje, om de skal puttes i deres tremmesenge på værelset eller om de vil have glæde af en større åben seng, hvor de begge kan ligge. Det kommer lidt an på hvor hurtigt I kan gå frem og hvordan de reagerer. Hvis de puttes i tremmesengen, så kan I forsøge at stille sengene sådan, at I kan have en stol mellem sengene, hvor I så kan sidde og læse bogen højt. Igen samme ritual hele vejen igennem, så alt er som det plejer at være, nu dog på børneværelset. Hvis de protesterer over tremmesengene og fortsat søger tæt kontakt, så kan den åbne og større seng være bedre, både fordi de kan mærke hinanden og give hinanden den nærhed og fysiske kontakt de søger og også fordi I så kan sidde på sengekanten, røre ved dem, lade dem mærke jer osv. før de så sover.
Og stille og roligt vil det så være en rigtig god idé at bruge det jeg kalder for stryge-tøj-metoden. Det handler om at I stiller jer i nærheden og laver noget praktisk som f.eks. at stryge tøj eller lægge tøj sammen. I skal stå på værelset eller lige uden for deres dør - det er vigtigt at de kan se jer og I kan se dem. Dette fordi de så ikke behøver rejse sig hele tiden eller stiger ud af sengen, for at sikre sig, at I er der.
Ritualet starter som nu, hvor I putter dem kærligt, sætter jer og læser for dem (I kan skiftes til at læse), kysser godnat osv. og derefter stiller I jer så og laver noget praktisk. De vil begge kunne kalde "mooaar?!", "faaaar?" og du vil kunne bekræfte "ja jeg er lige her skat, sove nu, nat-nat". Hvis de sætter sig op og gør tegn til at ville ud af sengen, så kan du sige "læg dig ned skat, jeg er lige her" og på den måde holde fast i at det er sovetid nu og at de trygt kan sove, fordi du er der stadig væk.
Det er netop vigtigt, at I laver noget praktisk og ikke bare sidder og venter på, at de skal sove. Når I laver noget praktisk, så signalerer I at der ikke sker noget spændende. Der er ikke noget de går glip af, det er kedeligt det der foregår. De bliver ældre og vil naturligt blive mere og mere bevidste. De vil vide, at når de ligger i deres seng, så sidder mor og far og hygger inde i stuen og det vil de naturligvis gerne være en del af. Derfor er det vigtigt at signalere at I har noget kedeligt arbejde at lave, når de er lagt i seng.
Og stille og roligt så kan I så begynde at udvide denne metode ved at gå til og fra. Det er her vigtigt, at I har et praktisk formål med at gå - I kan f.eks. sige "jeg henter lige noget af tøj, så kommer jeg igen" og så gør du det. Når du har et praktisk formål, så signalerer det noget andet end hvis du siger "nu skal du sove, jeg går og så kikker jeg ind til dig om lidt" - at gå frem og tilbage med tøj giver ikke et pres om at de skal sove, som det andet gør. Det gør det lettere for dem at acceptere, at du går kortvarigt og vender tilbage, hvis de ved at du blot henter tøj. Denne metode giver jer altså mulighed for at være der, men være der på afstand så de stille og roligt lærer at være i deres seng.
Så hos jer handler det, som jeg ser det, meget om at få skabt nogle rutiner, hvor det bliver naturligt at far deltager og tager mere og mere over, og at I må forsøge at gøre det med små ændringer, små skridt af gangen. Hvis I fra den ene dag til den anden beslutter at nu skal de sove i deres seng, på eget værelse og far skal putte, så vil det medføre stor gråd og frustration hos jer alle fire og det kan ingen af jer holde til.
Far skal være med til alt det der foregår op til putning, far kan give aftenbad, godnatgrød, børste tænder osv. Og være med når der puttes, I kan skiftes til at læse højt, men er der begge to til at begynde med, og stille og roligt er det så kun far, der er der, når mor er på arbejde, når mor er hjemme, er I der begge to. Og hen af vejen kan I så skiftes mere og mere.
Jeg håber, I kan bruge disse tanker videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







