Brev:
Som brødre vi dele
Hej Helen,
Vi har lidt udfordringer derhjemme med vores to drenge på 3 år og 8 måneder.
Loui kravler jo lystigt rundt og er selvfølgelig meget nysgerrig, og han synes hans storebrors legetøj er meget spændende. Og det er Victor knap så begejstret for.
Vi sidder ofte på Victors værelse og leger. Og Loui må IKKE røre det Victor nu sidder og leger med. Det er vi forståelige overfor, han skal jo ha sit legetøj lidt i fred, så vi ber Victor om at hjælpe med at finde noget legetøj som Loui kan kigge på og vi sørger for at Loui ikke kravler over og ødelægger fx togbanen.
Men Victor tager ofte sine ting med ind i stuen. Og her kombinere han sit eget legetøj med Loui's, han har et legetøjs hjørne inde i stuen. Og der må Loui heller ikke kigge med, pille ved tingene osv. Her er vi dog lidt mere strikse, vi siger at stuen er vores alles rum og vi må alle være her og lege med. Victor hyler, ...
... skriger og råber. Vi prøver at forklare ham at nu bruger han jo også Louis legetøj så her må Loui gerne kigge og være lidt med, og om han ikke kan vise Loui sin leg. Han skriger og råber, den næste time er total ødelagt, og der er intet vi kan gøre eller sige.
Selvfølgelig skal han ha sit legetøj i fred - men omvendt skal han jo også lære at dele? Loui ødelægger selvfølgelig bare tårnet/togbanen osv. Men hvordan kan vi gribe situationen an? Hvad kan vi sige? Hvor går grænsen for Louis "pilleri" i storebrors legetøj? Loui har ikke sit eget værelse, hans seng står i vores værelse og når ham blir lidt ældre skal de dele det store værelse, men den tid den sorg.
Nogle gange må vi gå i hver sit rum med drengene, men det er jo ik altid en mulighed, når der også skal laves aftensmad.
Stortset alle vores eftermiddage er sådan her, når Victor kommer hjem fra børnehave.
Glæder mig til at høre fra dig :)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.